Bogudgivelse: Hemmeligheden om Kristus (Rostras Forlag, 2021)
Af Niels Jørgen Lindtner, cand. merc. fil.
Det var naturligt, da min far, dr. phil. Christian Lindtner, d. 4. november, 2020, afgik ved døden, at takke ja til forlægger Hans Christophersens tilbud om udgive hans bog Hemmeligheden om Kristus på dansk. Bogen udkom første gang på svensk i 2003 og siden på tysk i 2005.
Bogens fokus er på forholdet mellem buddhismen og kristendommen og den anlægger et synkretistisk blik på evangelierne fremfor det historiske blik, som vi alle er vant til at høre fremsagt under trosbekendelsen i landets kirker hver søndag. Det vil på godt dansk sige, at min far opfattede evangelierne, som en slags litterære kludetæpper – lidt ligesom man kunne sige det om Tolkiens Ringenes Herre – fremfor historiske skildringer af faktiske begivenheder. For at skære det endnu mere ud i pap, betyder det, at Jesus – på linje med f.eks. Zeus, Odin og andre af i dag hedengangne guddomme – ikke har eksisteret.
Bogen er lidt af et livsværk, og man kan vel sige, at det allerede var dengang han gik i gang med studiet af både den klassiske filologi og indologien på Københavns Universitet, at han gjorde de første forberedelser til den tese, som forfægtes i bogen.
Men det var imidlertid, som han skriver i sit forord i bogen, først i 1998 – ved en lejlighed i Indien – at han første gang fremsatte sin tese offentligt. Siden 1998 og frem til sin død arbejdede han dagligt med emnet dels i form af produktion – artikler, foredrag mm. – og dels ved en konstant videns tilegnelse.
Jeg har her valgt også at vedhæfte et af min fars mange læserbreve (Hemmeligheden om Kristus rummer i øvrigt et appendiks med en samling af hans læserbreve, kronikker og kommentarer angående den danske folkekirke og forholdet mellem kristendommen og buddhisme) der vistnok aldrig har været bragt andetsteds, da det i dette læserbrev fremgår, at far beklagede sig over det ringe akademiske niveau. Det er mit håb, at fars bog ender i hænderne på folk med netop de faglige kvalifikationer, som han betonede, var nødvendige for at tage stilling til hans tese.
TRE TOSSEDE TEOLOGER (Forfattet i 2012)
dr. phil. Christian Lindtner (1949-2020)
I 2006 ansøgte Chr. Lindtner om et lektorat i Ny Testamente ved Københavns Universitets teologiske fakultet. Som ventet, meddelte et ukvalificeret bedømmelsesudvalg afslag på ansøgningen.
Det ukvalificerede bedømmelsesudvalg, hvis formand var Troels Engberg-Pedersen, havde – ret overraskende – opfattet ansøgerens hovedtese ganske korrekt: Lindtner hævdede i sin bog [NJL: Hemmeligheden om Kristus] og sine artikler, at Det Nye Testamente i vid udstrækning bestod af oversættelser fra sanskrit og päli.
Det ukvalificerede udvalg konkluderede efter en åbenbart meget overfladisk læsning: “Efter at have studeret Lindtners redegørelser må vi konstatere, at hans metode er videnskabeligt uhåndterbar. Resultaterne lader sig ikke falsificere – og dermed heller ikke verificere.”
Troels og hans to venner – den ene hed Halvor, den anden Håkan – har ret: man kan hverken sige ja eller nej til Lindtners tese, med mindre man kan læse sanskrit og pâli – og det kan hverken Troels, Halvor eller Håkan.
Hvis blot én af de tre vise mænd havde studeret de tekster på sanskrit og päli, som Lindtner støtter sin tese på, så ville han være kommet til samme konklusion, som professor Michael Lockwood kom til i sit videnskabelige værk om Lindtners epokedannende forskning: Buddhism´s Relation to Christianity, Chennai 2010, s. 250: “The use of this method of “transcreation” from Sanskrit and Pâli into Greek has been firmly established by Christian Lindtner.”
I modsætning til de tre tosser, kunne professor Lockwood både sanskrit, pâli og, selvfølgelig, græsk.
Sagen er altså klar. Hvis nogen påstår, at en tekst er oversat fx fra fransk, så vil ingen kunne afgøre rigtigheden heraf, med mindre han kan fransk. For at skære det ud i pap: Ingen kan sige ja eller nej til noget, hvis han ikke fatter et ord af hvad der bliver sagt til ham.
De tre tåbelige teologer kunne hverken sige ja eller nej til Lindtners tese, fordi de hverken kunne sanskrit eller pâli.
Dette tilfælde er typisk for det faglige niveau på teologien på universiteterne i både København og Århus. Ønsker man af en eller flere grunde at afvise en kvalificeret ansøger, så nedsætter man bare et ukvalificeret bedømmelsesudvalg.
Denne lille episode indeholder på en måde hele den akademiske forfaldsperiode fra 1968 til vore dage. Formålet var at udrydde resterne af den akademiske elite og erstatte denne med et akademisk proletariat. Den letteste måde at gøre dette på er at lade de mindre kvalificerede sidde til doms over de bedre kvalificerede.
I sådanne tilfælde spilder en kvalificeret ansøger sin tid, hvis han beslutter sig til at klage. En klage kan jo kun føre til noget positivt, såfremt der er kvalificerede folk, der kan og tør tage stilling til klagen.
Det var der ikke i 2006 – og det er der ikke i 2012.
Lad mig til slut bemærke, at far i tiden efter denne bogs udgivelse på svensk (2003) og tysk (2005) og frem til sin død i 2020 arbejdede på en bog, som vel kan siges, at være denne bogs efterfølger. Det er mit forsæt, om midlerne dertil kan findes, at denne bog også en dag vil blive tilgængelig på det danske bogmarked.
*****
Hemmeligheden om Kristus er blevet anmeldt af Bitten-Kirsti Nielsen. Hendes anmeldelse kan læses her. Bogen kan købes hos bl.a. saxo.com eller direkte hos forlæggeren. Se også fars hjemmeside.
Fester i Downing Street No 10?
