Nu er Hizb ut-Tahrir for alvor kommet op i det røde felt og blæser til kamp:
”Vi i Hizb ut-Tahrir kalder alle muslimer til at stå sammen og ufortrødent kæmpe på islamisk vis til det allersidste for denne mægte pligt, som vi aldrig vil give afkald på,” tordner organisationen i en pressemeddelelse.
Denne mægtige pligt, der omtales, er kravet om at alle muslimske piger og kvinder skal bære det muslimske tørklæde, og som en kommission nu anbefaler at forbyde i landets skoler.
”Et sådant forbud kan ikke forstås som andet end en åben krigserklæring mod det muslimske fællesskab,” lyder det.
Kalder det tvangsafklædning af muslimske piger
Sprogligt set får den på alle tangenter i pressemeddelelsen, hvor anbefalingen af et tørklædeforbud bliver kaldt tvangsafklædning af muslimske piger.
”Tvangsafklædning af muslimske piger vil dog blot udstille flertalstyranniets hæslighed,” hedder det således.
Ifølge Hizb ut-Tahrir skyldes anbefalingerne om et forbud, at det ikke er lykkedes for politikerne at overbevise de muslimske piger om, at ”den vestlige kulturs vulgære kvindesyn og promiskuitet er vejen til et frit og lykkeligt liv.”
”Derfor tyer de til forbud og tvang. Men de muslimske piger insisterer på at leve dydige liv og gå anstændigt klædt, mens de i stigende grad tager afstand fra netop det nedværdigende vestlige kvindesyn,” hævdes det videre i pressemeddelelsen.
Kompetenceløse islamhadere
Den tørklædekommission, regeringen har nedsat under ledelse af en socialdemokratisk borgmester, betegnes som kompetenceløse islamhadere, der ikke har forstået, at tørklædet er ”en mægtig islamisk pligt”.
I Hizb ut-Tharirs univers er tørklædet således symbolet på islamisk identitet, og ”det udtrykker noble værdier som anstændighed, retskaffenhed og kvindens ærværdige status i Islam.”
Af gode grunde køber Hizb ut-Tharir ikke argumentet om bekæmpelse af social kontrol, men kalder det tværtimod ”yderligere statskontrol af muslimerne med tvangsafklædning samt øget overvågning af muslimske familier.”
Lille medlemsskare med stor indflydelse
Der findes ingen præcise tal for antallet af Hizb ut-Tahrirs medlemmer i Danmark, men det skønnes at ligge omkring en lille flok på hundrede faste.
Det er således betegnende, at selvom organisationen kalder sig Hizb ut-Tahrir Danmark, er der tale om en afdeling af Hitb ut-Tahrir Skandinavien, som har hovedkontor i København
Til gengæld har organisation, hvis navn oversat til dansk betyder Det Islamiske Frihedsparti, stor succes med at aktivere medløbere til demonstrationer og stormøder.
Som for eksempel da det lykkedes Hizb ut-Tharir at samle omkring fire hundrede muslimer til fredagsbøn på Christianshavns Slotsplads den 22. marts 2019.
Forud havde den islamiske organisation meddelt, at over seks hundrede havde tilmeldt sig bønnen på slotspladsen.
Tidligere ledende medlem: En sekt, der ødelægger menneskers fremtid
Under dæknavnet Adnan har et afhoppet og tidligere ledende medlem af Hizb ut-Tahrir ladet sig interviewe af Berlingske Tidende.
Her gav han udtryk for, at Hizb ut-Tahrir har udviklet sig til ”en sekt, der ødelægger menneskers fremtid og skader det danske samfund.”
Af interne papirer, som Berlingske har haft indsigt i, fremgår det, at organisationens formål er at modarbejde integration i Danmark og i de øvrige vestlige lande.
Således har den islamiske organisation gennem flere år overtalt unge mennesker til ikke at uddanne sig, fordi danske uddannelsesinstitutter ikke er kønsopdelte og kan ”smitte” de studerende med vestlig kultur såsom tanker om ligestilling og personlige friheder.
Forgæves forsøg på forbud
Organisationen, der arbejder på at gennemføre et fælles kalifat for alle muslimer i hele verden, er forbudt i de fleste mellemøstlige og arabiske lande, men har til gengæld stor tilslutning i de tidligere muslimske sovjetrepublikker.
Herhjemme har skiftende regeringer undersøgt muligheden for et forbud mod den islamiske organisation, men har måttet opgive med henvisning til Grundlovens paragraf 78 om foreningsfrihed.
Første forsøg var i 2004, hvor Rigsadvokaten konkluderede, at et forbud ville være grundlovsstridigt.
Et nyt forsøg blev prøvet i 2007, hvor Hizb ut-Tahrirs daværende talsmand i Østre Landsret den 28. februar blev idømt tres dages fængsel for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om racediskrimination.
Men også her vendte Rigsadvokaten tommelfinderen nedad og konkluderede, at dommen og øvrige oplysninger ikke gav grundlag for at opløse den islamiske organisation.
Er under overvågning af blandt andre PET
I samme forbindelse tilkendegav Rigsadvokaten dog, at der var god grund til skærpet opmærksomhed omkring Hizb ut-Tahrir.
Der blev herefter i juli 2008 iværksat en ordning, hvorefter Rigsadvokaturen løbende skal modtage indberetning fra politikredsene og statsadvokaterne om forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod Hizb ut-Tahrir.
Ligeledes blev PET anmodet om løbende at orientere Rigsadvokaten om organisationens forhold.
Siden da er intet sket, og Hizb ut-Tahrir fører sig stadig frem i stor stil.
Kilder til denne artikel:
http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=1034&caller=http://www.hizb-ut-tahrir.dk/
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1584/svar/1681250/2229927/index.htm
