Hvorfor er religion ikke forsvundet i det moderne vestlige, sekulære samfund?
Jakob Wolf er dr.theol. og lektor i systematisk teologi ved Det teologiske Fakultet i København. En lærd mand, som i mange år har formidlet sin store viden. En mand, der kræver noget af sine læsere, som til gengæld bliver beriget med en indsigt i både filosofi, religion, historie og mange andre spændende emner. Wolf er stærkt inspireret af K.E. Løgstrup og den fænomenologiske tilgang.
”Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham”
Bogen handler om, hvorfor vi stadigvæk er religiøse, selv om vi lever i et sekulariseret, afkristnet samfund. Det moderne menneske tror både på sekulariseringen og religionen, men det tvivler også på begge dele. ”Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham”, som forfatteren Julian Barnes har udtrykt det. Eller som vores statsminister, erklæret hardcore tilhænger af Folkekirken, har sagt: ”Jeg er ikke troende, men heller ikke ateist”. Det lyder mærkeligt. Hvordan hænger dét sammen?
Tre positioner: den før-moderne, den moderne og fænomenologien
Dette paradoks forsøger Wolf at belyse ud fra tre forskellige tilgange til det religiøse i forhold til forståelsen af fire grundtemaer: selvet, universet, tiden, samfundet. Det lyder lidt langhåret, men er i grunden ikke så vanskeligt at begribe, da det handler om vores verden:
Den før-moderne livstydning er dén, der herskede siden menneskehedens begyndelse, indtil moderniteten tog over. Renæssancen og ikke mindst de efterfølgende naturvidenskabelige landvindinger satte spørgsmålstegn ved Gud og det religiøse. Vi er så vante til at leve i moderniteten, i af-fortryllingen af verden (Max Weber), at mange har svært ved at forestille sig en anden tilgang. Den tredje position, som Wolf taler op, er fænomenologien, som i sin kritik af de to første positioner gør det muligt at forene tilsyneladende modsatrettede livstydninger.
Menneske under niveau – kritik af den ren dyrkede humanisme
Bogens sidste kapitel er det bedste og også det umiddelbart mest tilgængelige. Hvis man kløjes i de mange intellektuelle mellemregninger, kan man gå lige til slutningen. Bare et lille pædagogisk fif.
Wolf slutter med en modernitets- og humanismekritik, som løser op for meget. Romantikken var en reaktion imod rationalisme og oplysningsreligion i sin bestræbelse på at bringe følelserne og fornuften i harmonisk balance. Værd at nævne er det æstetiske gudsbevis: religionen er sand, fordi den er smuk. Desværre er ikke alle religiøse ytringer smukke; de kan også være hæslige. Men jo: den ikke-religiøse, der lytter til Messias, udsætter sin irreligiøsitet for stor fare. Ret fedt sagt.
Vor tids jag efter autenticitet
Meget aktuel er vor tids fokus på autenticitet, hvor valget bliver den eneste værdi i livet. Det fører til super-individualisme og en grænseløs tolerance, men også til, at vi er ensomme sammen. Den moderne livsfornemmelse er præget af skuffelse, hvor den religiøse er fuld af forventning og håb.
Det er en vigtig og nødvendig bog, Wolf har skrevet. Vigtig, fordi den sætter os i stand til bedre at forstå den tid, vi lever i. Nødvendig, fordi den demonterer falske positioner, modsætninger og magelig vanetænkning. En bog med et højt lixtal, ja. Men så brug gerne en hel sommer på den. Ind imellem læsningen kan du hvile hjernevindingerne med Tour de France, Wimbledon og en kølig øl.
Jakob Wolf, Sekularisering. Religionens betingelser i det moderne samfund
Eksistensen 2022, 180 sider, 190 kroner.
