Præst i Vollsmose fik nej til at kime med kirkeklokken – må ikke provokere de muslimske naboer

I den indvandrertætte bydel Vollsmose er de kristne i mindretal.

 

Der er kun 2.289 medlemmer af folkekirken i bydelen, hvor der bor 7.045 mennesker. En stor del har ikke-vestlig muslimsk baggrund.

 

Og det skal kirken tage hensyn til. Det mener menighedsrådet ved Vollsmose Kirke.

 

Kirkens relativt nye sognepræst Jens Lind Andersen har bedt om tilladelse til at kime med kirkeklokken til jul.

 

Men det har mrnighedsrådet sagt nej til. Det skriver DR

 

“Jeg havde ansøgt menighedsrådet om, at vi også skulle kime med klokken i Vollsmose, men fra menighedsrådets side har de sagt: Vi vil ikke provokere vores muslimske naboer ved at indføre kimning ved højtiderne,” siger præsten til DR.

 

Og det bekræfter Kaja Vigtoft, der er formand for Vollsmose Menighedsråd, over for DR.

 

Hun understreger, at bydelen i Odense er et “multikulturelt samfund”. Og det mener menighedsrådet åbenbart, at man skal tage hensyn til.

 

Derfor har kirken aldrig kimet til kristne højtider. Kirken blev bygget i 1975.

 

Menighedsformanden fortæller dog, at hun aldrig har spurgt beboere i området om, hvad de synes om en eventuel kimning.

 

Men det har DR gjort. Og her svarer eksempelvis Abdinoor Adam Hassan, der er muslim, nabo til kirken og næstformand i beboerforeningen i Egeparken, at han synes, at kirken skal have lov til at kime.

 

De fleste vil ikke opdage det alligevel, siger han.

 

Når antallet af muslimer vokser præger det værdigrundlaget i samfundet. Nogle gange på grund af pres fra muslimer. Men værdier, traditioner og holdninger i vores samfund smuldrer ikke mindst, fordi vi selv opgiver enhver kamp og bøjer os, når befolkningens sammensætning ændrer sig.

 

Og ikke nok med at vi giver affald på egne værdier og traditioner. Vi åbner også op for muslimsk regler og holdninger.

 

I Tyskland, Sverige og andre vestlige lande er muslimsk bønnekald fra minareter således i dag tilladt. Og det kan komme inden længe i Danmark i byer som København og Aarhus.

 

Ifølge Kirkeministeriets ‘Vejledning om klokkeringning’ kimes der til højtider og fest, og traditionelt set er der blevet kimet på juledag, påskedag, pinsedag og Kristi himmelfartsdag. Kimningens slag er kortere og hurtigere end ringning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…