Kvindehistorier uden aggressiv feminisme
Bogen handler om kvindeskikkelser i Bibelen. Der er i vor tid stigende fokus på kvindernes rolle i kirken. Underforstået: kvinder har i totusind år været undertrykte af mændene. Men hvor det ofte sker på en larmende og aggressiv måde, finder man ikke slige tendenser i denne bog. Forfatteren er teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hun har skrevet en lang række bøger, som af gode grunde har modtaget stor anerkendelse, så man forventer som læser, at hendes nyeste bog er af høj kvalitet. Man bliver ikke skuffet. Velskrevet, substantiel, legende lyrisk uden mindste lyst til provokation.
Genopfriskning af bibelhistorien – og med underfundige drys af fri fantasi
Hvis man tilhører den lykkelige generation, hvor man fik de bibelske fortællinger ind med skolemælken, er bogen en herlig genoplivelse af måske hengemte historier. Vi husker de mytiske fortællinger om Adam og Eva, Sara og Hager, Rebekka, Lea og Rakel. Vi følger patriarker og stammødre, heltinderne og ofrene. Ruth er noget så sjældent som en kvindelig bibelsk hovedperson. Hun er fremmed, men bliver ikke desto mindre oldemor til kong David.
Mændene spiller ganske vist oftere hovedrollerne, men der lægges aldrig fingre imellem, når deres ondskab og svaghed skal beskrives. Som i vore dage lader de sig styre af én bestemt legemsdel. Dog er det flere gange en kvinde, der repræsenterer en afgørende vending i historien.
Paulus var ikke kvindehader!
Èn enkeltperson fra Bibelen er i særlig grad blevet hængt ud som kvindehader: Paulus. Det er jo han med, at kvinder skal tie i forsamlingen etc. Den nyeste Paulus-forskning fastslår imidlertid, at ordene næppe er hans egne, men er en senere tilføjelse. Paulus og evangelisterne har tværtimod givet kvinderne stadigt større plads og mere taletid. Kvindeundertrykkelsen er et senere fænomen. Ja, det har i kirkens historie været svært at fastholde, at den kristne frihed gjaldt begge køn. Men det kan man altså ikke bebrejde de ældste Kristus-vidner, som jo altså også var netop kvinder.
Det er en af forfatterens vigtigste pointer, at det ikke giver mening at læse Bibelen for at finde beviser for kvindeundertrykkelse, at læse den med nutidens briller. Det er alt for nemt.
Mange og smukke billeder
Bogens billedside er meget fremtrædende. Forfatterens baggrund som kunsthistoriker skinner på velgørende vis igennem. Både den ældre, den nyere og den nyeste billedkunst er repræsenteret. Fra katakomberne over Rembrandt, Brueghel og Rubens til Chagall og Mie Mørkeberg, Ofte ledsaget af en opklarende fortolkning, som giver lyst til at vende tilbage til dem med fornyede øjne.
En enkelt tanketorsk er tilgivet på stedet
Bogen er så godt som støvsuget for trykfejl. En sjældenhed i vore dage. Man glæder sig over den omhu, som ligger bag værket. På side 225 kommer forfatteren dog til at skrive, at Kenkreæ er Roms havneby. Nej, den er Korints antikke havneby – Roms tilsvarende hedder som bekendt Ostia, og det er jo noget lidt andet. Af sammenhængen er man dog ikke i tvivl om, at fejlen ikke skyldes forfatterens uvidenhed. Det er slet og ret en smutter, og den skal være hende tilgivet af hjertet.
Både forfatter og forlag fortjener stor ros for denne udgivelse. En oplagt julegave til en elsket.
Lisbeth Smedegaard Andersen, Bibelens kvinder.
Kristeligt Dagblads Forlag 2022, 320 sider, rigt illustreret, 350 kroner.
