Latinen er for længst afskaffet i kirken. Men taler præsterne stadigvæk sort? I så fald burde de kaste sig over denne bog, som alle, der skal formidle et budskab, har glæde af at læse.
Aflivningen af en meget udbredt myte
Malene Bjerre er cand.mag. i dansk og italiensk. Hun har i årevis arbejdet i feltet mellem sprog, medier og kommunikation – på lærer- og journalistuddannelsen, i offentlige og private virksomheder, som journalist og fagbogsforfatter. Siden 2014 især med fokus på det religiøse sprog: i Bibelen 2020, Den nye Aftale og som redaktør for magasinet folk&kirke, der udgives i et samarbejde mellem alle landets stifter med forankring i Helsingør Stift.
Der indledes forfriskende med aflivningen af en meget kendt og næsten skamridt myte. Dén der med, at en humlebi ikke kan flyve, fordi dens krop er for stor og vingerne for små. Men den gør det alligevel. Nej. Humlebien kan faktisk flyve, også rent videnskabeligt. Fordi dens vinger er ikke glatte, men ru, hvorfor de hvirvler særligt meget luft op. Så fik vi dét på plads.
Kirken fører et tilbagetrukket liv i den offentlige samtale
Bogen henvender sig i første række til præster, for at de kan blive bedre til at kommunikere deres budskaber. Bogen er en række velmenende refleksioner over, at det er psykologerne, sociologerne, økonomerne, politologerne, sundhedsfolkene, vi lytter til i Danmark, ikke kirken og teologerne. Præsterne gør et nyttigt arbejde, nuvel. Men det kommer de færreste danskere til gavn – nemlig kun dem, der véd, at der er noget at hente i kirken og derfor selv opsøger den. Dét bør der efter forfatterens mening laves om på. Det nytter ikke noget kun at tale til dem, der allerede er i folden.
Fire grundregler for, hvordan du lykkes med dine ord
Bogen er bygget op omkring fire regler, som kan anvendes af enhver formidler. Du skal tale et sprog, folk forstår. Du skal interessere dig for dem, du taler med. Du skal tale om det, folk interesserer sig for. Finde din kerne, så du kan stå ved dig selv. Meget af det har man måske hørt før. Men de fleste trænger nok til at få de gode råd genopfrisket og finpudset.
Måske taler vi bedst om troen ved at tale om noget andet. Det er ikke nok, at kirken bare gentager et gammelkendt budskab. Kristendom er i udpræget grad en fortolkningsreligion. Evangeliet skal hele tiden oversættes til mennesker, der lever i en stor sproglig, tids- og mentalitetsmæssig afstand til de bibelske fortællinger. Oversættelsen finder ikke alene sted i kirken i præstens søndagsprædiken, som ganske få mennesker hører, men skal høres i en langt større sammenhæng.
De fleste er ”mildt uinteresserede” i kirken – andet end som service ved livets højdepunkter. Derfor er kirken nødt til at lære at arbejde seriøst og målrettet med at skaffe sig opmærksomhed. I et gennemsekulariseret samfund bliver det en sværere og mere påtrængende opgave end tidligere.
En værktøjskasse til at deltage i tidens debat
Bogen slutter med en værktøjskasse – det er jo så populært for tiden – til at deltage i den offentlige samtale. Blandt andet: Lyt til talk of the town. Grib folk, hvor de befinder sig her og nu. Der nævnes en række eksempler på klummeskrivere, der på hver deres måde evner kunsten at formidle på en engageret måde. Den polemiske, den debatterende, den analyserende, den personlige, den causerende pennefører. Vi kender dem alle fra den daglige medierundtur. Meninger er der nok af i denne verden. Nogle trænger bedre igennem mediesumpen end andre.
Malene Bjerre, Religiøst sprog i en verden, der ikke forstår det.
Eksistensen 2021, 212 sider, 230 kroner.
