I den vestlige verden er kristendommen uddannet ud.
I takt med øget videnskabelig viden og indsigt, er troen mindsket tilsvarende.
Den fælde bestræber man sig på, ikke at gå i, i den islamiske verden.
Tyrkiet for eksempel.
I Tyrkiet er man i fuld gang med at ødelægge uddannelsessystemet
I Tyrkiet har man fyret folkeskolelærere og gymnasielærere i titusindvis.
Der er lukket 626 højere læreanstalter, og 1577 dekaner er fyret.
Det er alle landets dekaner. Alle.
Andre 15.000 ansatte i uddannelsessektoren er fyret. jns.org, jihadwatch.org
I stedet åbnes religiøse Imam Hatip skoler, som uddanner og former de fremtidige generationer.
Ved at de-sekularisere landet, og styre kontrollen med uddannelsen dvs den lærdom folk får ind i hovedet, så kan Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan fastholde magten.
I stedet for videnskabelig viden og indsigt, får de fremtidige generationer i Tyrkiet nu religiøs viden og indsigt. Islamisk viden og indsigt.
Det indebærer mental underkastelse. Altså det modsatte af fritænkning og innovation.
Allahs dogmer
Det indebærer blindt at skulle følge noget der er fastlagt i forvejen. Vejen er udstukket og mennesket udstyres med skyklapper.
Retningslinjerne udgår fra Allah og rollemodellen til efterligning er muslimernes profet.
Muhammed er “model for opførsel” (uswa hasana) og “den perfekte mand til efterligning” (al-insan al-kamil).
Alt er fastlagt. Mennesket skal end ikke skabe sig selv. Individualitet.
Det er hverken godt for hjernebarken, eller forskningen i landet.
Ud af 83 millioner tyrkere, har kun to formået at få tildelt en Nobelpris, hvoraf kun den ene var indenfor naturvidenskab. En !
Og det kan ikke afvises, at disse to priser er de sidste krampetrækninger fra fortidens delvise sekularisering.
I prismodtagelser per indbygger rangerer Tyrkiet nummer 62.
Den score er ringere end Guatemala, Ghana og Yemen.
Med den tiltagende islamisering, tegner det ikke lyst for en bedre placering i fremtiden.
I Iran brænder de bøger om medicin – vi har jo islam
Når videnskabelig viden og indsigt baseret på empiri, erstattes af viden og indsigt baseret på religion, så bliver svarene på virkeligheden anderledes.
Det gælder også islam. Svarene bliver alternative.
Rationelt tænkende vesterlændinge vil syntes, at de er “ude i hampen”.
Et godt eksempel på alternative svar leverer iranske Ayatollah Abbas Tabrizian.
Iran fastholdes ligesom Tyrkiet i et jerngreb ved brug af islam, så når det gælder problemanalyse, årsagssammenhænge og løsningsmodeller, så kan der drages nogle paralleller.
Tabrizian er imam og brændte sidste år Harrisons medicinske håndbog. En bog fra Vesten. Han gav som begrundelse : “at islamisk medicin har gjort den slags bøger irrelevante”.
Nu bidrager han igen med sin viden og indsigt. På Telegram, hvor han har sin sociale platform, advarer han : “Kom ikke for tæt på folk som har fået COVID vaccine. De er blevet homoseksuelle”. jpost.com, jihadwatch.org
I alle lande hvor islam har vundet frem, findes sådanne eksotiske råd. Des mere islamiseret landet er, des flere er der.
Det er velkendt, at Pakistan er meget hårdt ramt, men Indien er efterhånden også ret godt med.
Dr. Zakir: Et eksempel mere på religion, der erstatter rationel tænkning
For nylig bragte Den Korte Avis en artikel om Dr. Zakir, en populær islamisk prædikant, som hævder at alle er født muslimer.
Som bevis fremhæver han de australske aboriginere, der har været isoleret helt op til 1950’erne.
Da de som folk er uberørt, og da alle er født muslimer, ergo så må de stadigvæk være muslimer. denkorteavis.dk
Dr. Zakir er ligesom Tabrizian eksempler på en helt anderledes tænkning. Måden at deducere på er anderledes, og løsningsmodellerne er anderledes.
Deres svar er fra en alternativ virkelighed. En islamisk religiøs virkelighed. For en logisk tænkende vesterlænding virker det eksotisk, men for en dybt troende muslim er det den virkelige virkelighed.
Iran afspejler, hvor Tyrkiet er på vej hen og Tyrkiet afspejler hvor Europa er på vej hen
For moderne europæere kan de alternative svar være ganske underholdende og sjove. Men når man tænker nærmere over det, så er det ikke spor morsomt.
For det er den virkelighed der vinder indpas her i Europa. I Danmark.
Iran har været fastholdt længere end Tyrkiet, og er derfor længere “fremme” end Tyrkiet.
I grove træk kan man sige det sådan her. Iran afspejler hvor Tyrkiet er på vej hen, og Tyrkiet afspejler hvor Europa er på vej hen.
Steffen Wernberg-Møller