Kim Møller fra Uriasposten risikerer op til tre års fængsel for at vise et blodigt billede i forbindelse med et islamisk terrorangreb. Den lov, som staten vil retsforfølge Kim Møller efter handler om at sikre at man ikke viser ydmygende billeder af andre mennesker. Det er baggrunden og intentionen bag loven. Jeg kan godt forstå intentionen, og jeg støtter den sådan set, altså intentionen bag loven.
Men, men kære venner. Loven bliver til et problem, når staten misbruger den til at lukke munden på ordentlige højreorienterede mennesker. Det bliver især til et problem, når de etablerede medier er tilbageholdende med at informere befolkningen fuldt ud om den trussel, som islamiske bevægelser udgør mod Danmark og Europa.
Når de etablerede medier ikke vil fortælle den fulde sandhed, så nytter det ikke noget at straffe dem, der så gør det. Det synes jeg, at vi ser en beklagelig tendens til. Det er et voksende problem for den personlige frihed, for den frie og oplyste debat, og for ytringsfriheden.
Jeg vil opfordre jer til at gå ind på nedenstående side og læse mere om sagen, herunder læse om hvordan I kan støtte Kim Møller.