Natten til fredag var der voldsom tumult på en parkeringsplads ved en beboelsesejendom på Nylandsvej i Køge. Det endte med, at en ung mand på 21 år døde. En 19-årig iraker blev efterlyst. (Den Korte Avis)
Men hvordan døde den 21-årige? Det har politiet ikke fortalt meget om.
Han fik tilsyneladende en dramatisk død som følge af modbydelig vold.
Den 21-årige blev tævet med en hammer og fik flere slag i hovedet. Det skriver EB.dk
Vidner har til Ekstra Bladet fortalt, at det var to grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk, som begyndte at diskutere højlydt på både arabisk og på dansk. Der blev blandt andet råbt ‘betaling skal falde nu’.
Derefter overfaldt en gruppe på fem-seks unge den 21-årige, som faldt omkuld og jamrede sig, mens slag og spark fortsatte med at hagle ned over ham. Flere slag ramte ham i hovedet, skriver avisen.
Det 21-årige offer blev efter den grove vold kørt til Køge Sygehus, hvor han døde.
Politiet anholdt seks mænd, som blev afhørt til sagen, men de blev senere løsladt.
Derefter efterlyste politiet den 19-årige iraker, som sandsynligvis er identisk med den 19-årige der netop er blevet varetægtsfængslet frem til 25. februar. (Eb.dk)
Danmark har måske verdens højeste boligstandard med store gode lejligheder i grønne omgivelser med velfungerende institutioner.
Men hvad nytter det, hvis flere og flere af beboerne en indvandrere, der bringer konflikter og voldskultur med sig.