Indlæg fra læserne 4. marts: Atombombernes røde knap # EU – og politikernes mange løgne

Atombombernes røde knap

Af Morten Dreyer DF

 

Næsten 3 dusin Demokrater i Repræsentanternes hus har i sidste uge bedt om, at Biden
administrationen fjerner Joe’s finger fra Atombombernes Røde Knap.

 

For første gang siden præsident Harry Truman i 1945 under WWII godkendte brugen af atomvåben mod Japan, er der sat spørgsmålstegn ved at lade præsidenten selv godkende affyring.

 

“ Ved at udstyre en person med en sådan autorisation indeholder store risici”, slår deres brev
fast. Tovholder på forslaget er Rep. Jimmy Penetta (Demokrat) fra Californien.

 

Det forventes, at en præsident afklarer med sine rådgivere, om atomvåben bør overvejes, men som
Penetta slår fast. Det er udelukkende præsidentens beslutning, og hvis ordren gives, så er militæret forpligtet at adlyde deres øverste chef for militæret: Joe Biden.
Et angreb kan så være på vej indenfor få minutter.
Man må da håbe på, at Biden ikke har haft grimme drømme, når han vågner.

Alfa og Omega er, at en håndfuld af Bidens partifæller er blevet virkelig skræmte efter Bidens
første måned i Det Ovale Rum. Hvad ved disse 36 folkevalgte partifæller til Biden om ham, som vi
andre ikke ved ?


 

EU – og politikernes mange løgne

Af Pernille Birkler

 

Det begyndte i 1972 med EF, som vi fik serveret som et handelssamarbejde, men som i virkeligheden allerede havde Unionen liggende klar på tegnebrættet. 

Det var løgn nr. 1. 

 

I 1986 opfordrede daværende statsminister Poul Schlüter os kraftigt til at stemme ja til den såkaldte EF-pakke, han slog fast, at Unionen var stendød og fik dermed sit ja.

Det var så løgn nr.2.

 

Maastrichttraktaten trådte så i kraft i 1993, og den stendøde union viste sig at være alt andet end død, og nu kom der ellers gang i den. Hvis vi troede, at vi stadig var herre i eget hus, blev vi hurtigt klogere, for vores selvbestemmelse ligger nu i lommen på EU-bureaukraterne, og den danske grundlov er efterhånden ikke det papir værd, den er skrevet på, da næsten alt nu skal styres fra EU-bunkeren i Bruxelles.

Altså løgn nr. 3.

 

Så blev der skruet op for den muslimske indvandring. Den blev solgt som en højtuddannet arbejdskraft, vi slet ikke kunne undvære. Det var nu så som så med den højere uddannelse hos de mandlige indvandrere, og kvinderne havde størst ekspertise i at føde børn – mange børn. 

Det var så løgn nr. 4.

 

Murrede nogle af os, blev vi belært om, at det var helt uproblematisk, da de mange muslimske medborgere hurtigt ville falde til og blive som os. Der er nu gang i tredje generation, og den islamiske kultur – med hvad deraf følger – har ikke ændret sig synderligt. 

Altså endnu en løgn, nr. 5.

 

I en union er indre grænser overflødige, hvis de ydre er behørigt bevogtet, så EU-bosserne forlangte de indre grænser åbnet på vid gab mod at passe på de ydre – det sidste ”glemte” de dog i farten, og en veritabel tsunami af muslimsk indvandring kunne uhindret tage sin begyndelse

Det blev så løgn nr. 6.

 

I 2018 drog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen så ene mand til Marrakesh og underskrev den vanvittige migrationspagt på hele den danske befolknings vegne – vi blev dog ikke spurgt – og han fastslog gentagne gange, at pagten ikke var juridisk bindende. 

Det var så løgn nr. 7.

 

Den muslimske indvandring fortsætter derfor uhindret ind i EU og videre op igennem Europa. Nu består den dog mest af unge kampklare mænd, der indtil videre er mest interesseret i den kriminelle del af arbejdsmarkedet.

 

Der murres stadig rundt omkring, men så bankes vi på plads med, at Danmark ikke kan klare sig uden for EU, det vil være alt for dyrt for os. Men vi smider årligt et stigende antal milliarder gode danske skattekroner i det bundløse hul i Bunkeren i Bruxelles – og så taler vi ikke om de uhyrligt mange milliarder, de indvandrede muslimer årligt koster os.

Dermed nåede vi til løgn nr. 8. 

 

De her oplistede løgne er blot den snavsede top af isbjerget. Men de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og eliten elsker Unionen 

 

– og vi andre bliver ikke spurgt. 

Del på Facebook