Børn i IS-flygtningelejr – “Vi vil ikke være læge eller skolelærer. Vi vil være krigere og dræbe vantro” 

Skærmprint fra video i The Sun optaget af Alan Duncan

Alan Duncan har været i en af IS-lejrene og har optaget en enestående video med nogle af børnene. Videoen er med eneret for den britiske avis The Sun.

 

DU KAN SE VIDEOEN HER

 

Med børn skal land bygges.

 

Eller rives ned.

 

I al-Hawl laves børn til nedrivning af samfundet.

 

Sådan er de opdraget.

 

Ifølge journalist Alan Duncan er børnene i IS-flygtningelejrene uskyldige ofre.

 

Han er en slags krigsreporter. For lejrene er krigszoner.

 

Hans speciale er at dokumentere forholdene, der vitterligt er fra en anden verden.

 

Hans mission er at få børnene ud af lejrene, og videre op til denne verden. Vesten.

 

“The Sun” betegner det at befinde sig i lejren, som at være i maven på Islamisk Stat.

 

Avisen skriver : “Alan som bruger uger af gangen i syriske flygtningelejre, hvor han interviewer jihadister og tidligere medlemmer af Islamisk Stat, insisterer på, at børnene i al-Hawl lejren er ofre”. thesun.co.uk

 

Børnene lærer krig 

Selv siger Alan Duncan : “Børnene er ofre for ISIS og deres forældre. De er inde i en ekstremistisk Islamisk-kontrolleret lejr”.

 

“De bliver ikke fortalt, hvordan man bliver læge eller sygeplejerske – de små piger er der for at opvarte og avle”.

 

“Drengene er der for at blive krigere i fremtiden, og fremtidens selvmordsbombere”.

 

“De lærer ikke A,B og C – men at hade. At hade Vesten og folk i Irak og Syrien”.

 

“De er trænet til fremtidens jihad”.

 

“Hvis du behandler dem som almindelige børn og giver dem slik – så ville de blive helt almindelige børn”.

 

“Des ældre de bliver, des farligere bliver de. Des længere de er efterladt i lejrene, des mindre chance er der for at bringe dem tilbage”.

 

Børnenes drøm er krig

Når drengene bliver spurgt om, hvorfor de står og stritter med pegefingeren, svarer de : “Det betyder, at Islamisk Stat vil bestå”.

 

Da drengene bliver spurgt, om de vil være læge eller skolelærer når de bliver større, svares der : “Vi vil ikke være doktor. Vi vil være broder krigere”.

 

“Vi vil kæmpe mod de vantro”.

 

“Vi vil kæmpe mod Rawafed (fornægterne) og mod Kurderne”.

 

Syg ideologi

Al-Hawl er en kæmpe lejr, og Islamisk Stat har i høj grad kontrol. Der bliver holdt nøje øje med, om folk lever korrekt, og efterlever og overholder de religiøse love. Sharia.

 

Beboerne i lejren bliver afstraffet, og der eksekveres henrettelser. Nogen af dem er ganske modbydelige, siger Alan Duncan.

 

I al-Hawl lejren er der træningslejre. Altså lejre i lejren, hvor der uddannes og trænes til krig.

 

“Der er etableret træningslejre i al-Hawl som lærer børnene Islamisk Stats syge ideologi”.

 

I al-Hawl lejren er der 27.000 børn.

 

Der er mere end 60.000 beboere i lejren, og mere end 80 % er kvinder og børn.

 

En uadskillelig del af islam

Den syge ideologi som Alan Duncan taler om, er hjerteblod for Islamisk Stat.

 

De er salafister, og tilstræber at der leves fuldstændig korrekt efter islam.

 

For dem er den korrekte livsstil sådan som deres profet Muhammed levede, og sådan som de tre følgende generationer efter ham levede.

 

Det Alan Duncan kalder en syg ideologi, er den oprindelige originale islam.

 

Det er islam “on the rocks” så at sige, og for Islamisk Stat er det den reneste og ædleste måde at være muslim på.

 

Når Mr. Duncan kalder denne oprindelige originale islam for en syg ideologi, så er det ekstremt fornærmende.

 

Ikke kun for medlemmer af Islamisk Stat, men for alle medlemmer af islam. For alle rettroende muslimer.

 

Det er ekstremt fornærmende, fordi det er kernen i islam, han træder på.

 

Problemets kerne

Nu fortæller Alan Duncan, at der holdes streng justits med tingene i al-Hawl lejren.

 

Islamisk Stat holder øje med, at der leves efter “kernen” i islam, og når der trædes ved siden af, så er det efter sharia-lov straffene udmåles.

 

Når drengene undervises i jihad, frem for A,B og C, så er det “kernen” i islam, som der undervises i.

 

Ingen muslim, må højlydt aktivt tage afstand fra jihad, om den er nok så modbydelig og blodig. Dåden er hellig.

 

For os er det en udåd. Men for rettroende muslimer er det en dåd. En hellig heltegerning.

 

Og det er problemets kerne for andre mennesker.

 

Problemet kan ikke bare isoleres til al-Hawl lejren. Det, som drengene undervises i, er en hellig del af islam, og det må der ikke pilles ved.

 

Det er velkendt, hvor store problemer der er med hjemmelavede jihadister – “home-grown-jihadists”.

 

Det er “unge mænd” som er vokset op i vestlige samfund, og som fortrinsvist har gået i vestlige skoler.

 

I de tilfælde, hvor det er islamiske friskoler, så er der blevet stillet krav til samfundsloyal undervisning.

 

De børn, som Alan Duncan har udspurgt og filmet, er blevet undervist i islamiske kerneværdier, herunder jihad – for fuld udblæsning.

 

Når han arbejder på, at få tusindvis af disse børn til Vesten, så er det i en naiv tro på, at børnene kan bringes tilbage til at være helt almindelige børn.

 

Det kan Vesten ikke engang med mange af dem der er opvokset her.

 

Problemet løses ikke bare ved at give dem noget slik. Det er hovedløst naivt.

 

Lykkes det folk som Alan Duncan at få de mange tusinde børn til Vesten, så vil “fyrværkeriet” først for alvor begynde, vurderer Robert Spencer. jihadwatch.org

 

Det mest foruroligende er nok, at det børnene i al-Hawl lejren undervises i, ikke er et isoleret fænomen, men en uadskillelig del af islam.

 

Det er i virkeligheden problemets kerne.

 

Artiklen blev bragt 4.3.2021

 

Del på Facebook