I Iran har de også tegneserier, og oven i købet en “Super Woman”.
Det er da opløftende.
Men både hun,”Cat Woman” og alle hendes tegneserie medsøstre, er nu blevet ramt af en fatwa. En fatwa er de religiøses lederes krav.
Alle skal fremover være iført en hijab. jpost.com, jihadwatch.org
Kvindernes underkastelse
At også fiktive figurer fremover skal være iført hijab, blev fastslået i et svar fra Ayatollah’en til en bruger på den sociale platform Telegram.
Brugeren er anonym. Det virker iscenesat.
Det giver indtryk af, at den øverste myndighed er i kontakt med sin befolkning, og så er det en måde at få formidlet en fatwa ud på.
Indtil 1979 var Iran et relativt vestligt præget land med relativ stor frihed til kvinderne.
Da præstestyret tog magten i Iran i 1979 skulle landet styres efter sharia, koranens love og regler. Det betød kvinderness totale underkastelse. De måtte ikke rejse, ikke gå ud, ikke blive opereret, de måtte ingenting uden tilladelse fra manden. Et vigtigt tegn på denne underkastelse var kravet om, at alle kvinder skulle gå med hijab.
Mange kvinder har forsøgt at gøre oprør. Derfor skal alle sprækker lukkes. Også tegneserier.
Et spørgsmål – måske opfundet til lejligheden
Spørgsmålet, som brugeren uden navn stiller, er :
“Om det er obligatorisk for animerede figurer, at være påpasselige med at bære hijab” ?
Ayatollah Ali Khamenei svarer :
“Skønt det at bære hijab, i en sådan hypotetisk situation, ikke er påkrævet per se, så skal også animerede figurer være iført hijab på grund af de store konsekvenser der er forbundet med ikke at være iført hijab”.
Det skriver avisen IranWire ifølge Jiahwatch.
Det virker latterligt, når tegneseriefigurer rammes af religiøs lovgivning.
Men det er det ikke.
Det er dødsensalvor.
Hvad er de så bange for ?
Ayatollah’erne frygter tegneseriefigurerne. Nok ikke direkte.
I svaret virker det til, at der kan skelnes mellem deres religiøse virkelighed og fantasien. Trods alt.
Alligevel er de bange. Meget.
Umiddelbart virker det til grin, at gå i gang med at forbyde tegneseriekvinder frit hår, men griber det om sig, blandt andet som en følge af, at småpigerne i Iran, identifiserer sig med, og ser op til rollemodeller som Super Woman og Cat Woman, så er Ayatollah’erne for alvor truet.
Det er derfor de går til kamp mod tegneseriefigurerne.
Og præstestyret føler sig alvorligt truet for tiden.
Det er derfor, der er helt ufattelige og horrible straffe til de kvinder som kæmper for friheden i Iran.
I den senere tid, har der været flere tegn på oprør blandt befolkningen – især i de store byer i Iran. Fra tid til anden, hist og her, har der været demonstrationer for friheden, hvor kvinder har arrangeret happenings hvor de smed hijabben.
Det truer Ayatollah’ernes magt. Mændenes magt. Så straffene er ufattelige.
Til skræk og advarsel
Eksempelvis. Et af talrige eksempler. Tre kvinder.
Tre kvinder ved navn Monireh Arabshahi, Yasamin Aryani og Mojgan Keshavarz havde vist disrespekt for det obligatoriske påbud om at bære hijab offentligt. jpost.com
De er netop blevet dømt ved Den Revolutionære Iranske Domstol, og fængsles i mindst 16 år hver.
5 år for at forsamle sig og sammensværge aktion mod den nationale sikkerhed. 1 år for at omdele propaganda mod Styret. 10 år for opmuntring til, og forberedelse af korruption og prostitution.
Keshavarz modtog yderligere 7½ år for fornærmelse af hellighed.
Angiveligvis havde hun smidt hijabben i nærheden af en moské.
For disse tre kvinder er det 55½ år ialt.
Der er ikke meget tegneserie over den strafudmåling. Det er konsekvenser der er til at tage og føle på.
Ved domsafsigelsen sagde dommer Mohammad Moqisseh : “Jeg vil få jer alle til at lide”.
Nu sidder kvinderne i Quarchak. Det var engang en kyllingefarm, og er nu det mest frygtede og inhumane kvindefængsel i Iran.
Det er helsefarligt både for krop og sjæl. Og fangerne tortureres der.
Aryani stod bare med frit hår og delte blomster ud, og sagde til forbipasserede kvinder : “Jeg håber en dag, at vi kan gå side om side ned ad gaden. Dig med hijab og mig uden”.
Så det eneste hun dermed bedte om, var det frie valg.
Når “vores” kvinder svigter “deres” kvinder, så svigtes alle kvinder
Når feministerne herhjemme fremstiller hijab som et frit valg og bare et stykke stof, så er det kvinder som Arabshahi, Aryani og Keshavarz i Iran, som de svigter.
Dermed sviger de alle kvinder. Alle.
De har ofret kvindesagen til fordel for deres nye ven islam.
Men islam er ikke deres ven. “Den” tager alle kvinder til fange. Omsider også alle i Danmark.
Først dem ude i virkeligheden, og så dem inde i tegneserierne. Til den tid, vil end ikke Andersine og Bedstemor And gå fri, og så vil det være for sent.
Så vil alt lys være slukket. Selv hos Anders And og co.
Steffen Wernberg-Møller
Iran’s Khamenei decrees that female cartoon characters must wear hijab – The Jerusalem Post
Iran’s Khamenei decrees that female cartoon characters must wear hijab The supreme leader was answering a question posed by a Telegram user, asking if observing compulsory hijab is necessary for … |