Peter Skaarup: De Radikales undskyldning til udenlandske kriminelle for ikke at få statsborgerskab er en hån mod deres ofre!

Sofie Carsten Nielsen (Pressefoto: Kim Vadskær)
Sofie Carsten Nielsen

Af MF Peter Skaarup. Dansk Folkepartis retsordfører og Gruppeformand

 

Det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti som regel er dybt uenig med det Radikale Venstre i den førte udlændingepolitik. Jeg blev dog alligevel noget chokeret forleden dag i Folketingssalen under debatten om massetildeling af dansk statsborgerskab til 1944 individer.

 

Fra Folketingets talerstol sagde den radikale ordfører Susan Kronborg rent faktisk undskyld til dem, der er blevet afvist, fordi de har en betinget eller ubetinget dom. Ifølge den nye indfødsretslov bliver personer, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel, nemlig nu udelukket fra at få statsborgerskab.

 

Jeg må ærligt indrømme, at jeg finder de Radikales adfærd dybt upassende overfor de mange ofre for udenlandske statsborgeres kriminalitet. Tænkt sig, at partiet undskylder overfor kriminelle udlændinge, der i stedet for blot at få afvist en ansøgning om statsborgerskab, for de flestes vedkommende burde have været udvist på stedet, da de blev dømt for kriminalitet. Det er decideret pinligt at være vidne til de Radikales knæfald for udenlandske kriminelle!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…