Danmark følger Menneskerettighedsdomstolens domme – men lever dommerne op til de kriterier, vi må kunne kræve?

Menneskerettighedsdomstolen (Foto: CherryW, Wikimedia Commons)

Mon ikke de fleste husker Menneskerettighedsdomstolens dom fra 2019 – se DKA her, hvor det Kammer, der behandlede sagen, bestemte, at den tyrkiske psykisk syge morder, der var udvist til Tyrkiet, skulle hentes tilbage til Danmark.

 

Det er mere reglen end undtagelsen, at en forbryder kun afsoner den ene halvdel af sin dom (fængselsstraffen), mens den anden halvdel (udvisningen) ikke ret tit eksekveres. Når så endelig vi har en undtagelse, hvor forbryderen både afsoner og sendes hjem, skal han hentes tilbage!

 

Kammerets dom vakte stor vrede og fik ikke de stadige protester mod Menneskerettighedsdomstolen til at forstumme.

 

Kammeret dommerantal var syv. De fire ville have forbryderen hentet tilbage til Danmark, mens de tre dommere dissentierede.

 

Hvis denne dom kommer til at stå ved magt, vil Danmark blive forpligtet til at være psykiatrisk hospital for alverdens psykisk syge forbrydere, som myndighederne har givet tilladelse til at slå sig ned i Danmark.

 

Dommen ankes

Dommen blev anket af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til Storkammeret i januar 2020 og retssagen fandt sted ved video i juni 2020.

 

Vi har endnu ikke halvandet år efter modtaget den endelige dom.

 

Når jeg har fremdraget lige netop denne sag, skyldes det visse mærkværdigheder ved Storkammerets sammensætning af dommere.

 

En sag ved et Kammer høres af syv dommere. I Storkammeret er der sytten dommere. Se dette kort.

 

I denne sag er der af en eller anden uforklarlig grund nitten dommere (og en ”reserve”). Når jeg nedenfor lister dommerne op, skriver jeg samtidig ud for hver, om vedkommende var dommer inden udnævnelsen til dommer i Menneskerettighedsdomstolen.

 

At være dommer over andre

Det fremgår af Morten Messerschmidts artikel i Altinget.dk, at dette ikke altid er tilfældet.

 

Messerschmidt skriver bl.a.: ”At være dommer over andre kræver stor myndighed. At være dommer over demokratiet kræver enorm myndighed.

 

Når således både EU og menneskerettighedsdommere er sat over demokratiet, må vi som de vælgere, der er sat til side, selvsagt kræve, at netop de, vores særligt udvalgte foresatte, er kvalificerede ud over det almindelige og træffer afgørelser i fuld uafhængighed.”

 

Messerschmidt skriver endvidere, at i et studie fra 2020 har European Centre for Law & Justice (ECLJ) sået alvorlig tvivl om menneskerettighedsdommernes uafhængighed og kvalitet. Her er den downloadede rapport (engelsksproget).

 

European Centre for Law & Justice (ECLJ) har nok ikke mange hørt om, men det er en organisation, der nøje følger udvælgelserne af dommerne og de afgørelser, der afsiges ved Domstolen.

 

Et par afsnit er oversat af mig for at vise ECLJs undersøgelse af Domstolen og dommerne i Menneskerettighedsdomstolen:

 

”Der sås tvivl om Domstolens uafhængighed og dommernes uvildighed og er i

modstrid med de regler, Menneskerettighedskonventionen selv pålægger staterne inden for dette område. Det er så meget mere problematisk, da Domstolens magt er exceptionel.

 

ECLJ har undersøgt afgørelser fra 2009 til 2019 og kunne i flere tilfælde påvise, hvordan NGO’er, der forfølger særlige politiske mærkesager, har haft endog ganske stor indflydelse på flere domme.

 

Justitsminister Nick Hækkerup synes nu ikke at have meget fidus til ECLJ’s rapport (minut 18:05). Det fremgik af en debat i Folketinget den 29.1.2021, foranlediget af Dansk Folkeparti, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hækkerup mener ikke, den er videnskabeligt underbygget, og så er den ledet af en amerikansk advokat med tætte forbindelser til Donald Trump. Og så kan det næsten ikke blive værre.

 

Savrans sag i Storkammeret

Af de nitten dommere og reservedommeren har tretten aldrig siddet i hverken en byret, landsret eller højesteret i sit eget land. Kendetegnende for dem er, at de udover at have været især universitetsansatte eller undervisere også har været tilknyttet en NGO, der har ”med mennesker at gøre”.

 

Og det er disse udnævnte, der kan verfe enhver Højesteretsdom til side eller underkende enhver lov, vedtaget af Folketinget.

 

Robert Spano (Iceland), Storkammerets præsident – dommer

Jon Fridrik Kjølbro (Denmark) – dommer

Ksenija Turković (Croatia) – ikke dommer

Síofra O’Leary (Ireland) – ikke dommer

Yonko Grozev (Bulgaria) – ikke dommer

Dmitry Dedov (Russia) – ikke dommer

Egidijus Kūris (Lithuania) – dommer

Branko Lubarda (Serbia) – ikke dommer

Armen Harutyunyan (Armenia) – ikke dommer

Gabriele Kucsko-Stadlmayer (Austria) – ikke dommer

Pere Pastor Vilanova (Andorra) – dommer

Georgios A. Serghides (Cyprus) – dommer

Alena Poláčková (Slovakia) – dommer

Tim Eicke (United Kingdom) – ikke dommer

Ivana Jelić (Montenegro) – ikke dommer

Lorraine Schembri Orland (Malta) – dommer

Anja Seibert-Fohr (Germany) – ikke dommer

Helen Keller (Switzerland) – ikke dommer

Saadet Yüksel (Turkey) – ikke dommer (min fremhævelse)

 

Mārtiņš Mits (Latvia), substitute judge – ikke dommer

 

Når Saadet Yüksel er fremhævet, skyldes det, at meget tyder på, at det er svært at tro på, at hun kan være uvildig i denne sag.

 

Den dom, der blev afsagt i Savrans sag i Kammeret, skyldtes, at de fire af dommerne mente, at han ikke ville kunne få den samme fine pleje i Tyrkiet som i Danmark. En forespørgsel til Tyrkiet om, hvorledes det forholder sig med pleje og omsorg for psykisk syge forblev ubesvaret.

 

Så efter at Tyrkiet har undladt overhovedet at svare på en forespørgsel fra Menneskerettighedsdomstolen, sidder der nu en tyrkisk dommer, der personligt er udvalgt af sin præsident.

 

Hvem vælger dommerne til Domstolen?

Når man ønsker ansættelse ved Domstolen, sendes en ansøgning til Justitsministeriet i ansøgerens land. Blandt disse ansøgninger udvælges tre kandidater, som herefter præsenteres for PACE (Parliamentary Assembly of the Council of Europe). Det er PACE, der ifølge artikel 22 i Menneskerettighedskonventionen blandt disse tre kandidater udvælger én, som bliver den nye dommer i 9 år for Menneskerettighedsdomstolen.

 

Selv om dommere vælges af deres egen stat, skal de behandle retssagerne som individ og repræsenterer ikke staten. De er totalt uafhængige og kan ikke involvere sig i nogen aktivitet, som vil være uforenelig med deres pligt som uafhængig og uvildig dommer.

 

Domstolens dommere besidder altså ideelt helt særlige egenskaber. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, som det synes at fremgå af den af Tyrkiet valgte dommer.

 

Den tyrkiske dommer

Ifølge Nordic Monitor lykkedes det præsident Erdogan at få udnævnt sin egen foretrukne kandidat, Saadet Yüksel. Hvordan det så end er gået til, når reglerne er, at det er PACE, der udvælger én ud af tre forslag fra et land.

 

Det ser ud til, at Tyrkiet har fremsendt flere lister med tre forslag, som alle er blevet forkastet af PACE. Ved fremsendelse af endnu en liste måtte den ene kandidat trække sig, og Erdogan fik Yüksel sat ind.

 

Human Rights observatører har udtrykt bekymring over Yüksels uvildighed på grund af hendes nære relation med Erdogans regerende parti (AKP).

 

Af Nordic Monitor fremgår Og Yüksels relation med Erdogan synes meget tæt. Hun har været tilknyttet konservative fonde, der var støttet af Erdogans regering. Hendes bror, Cüneyt Yüksel var tidligere lovgiver og  næstformand i AKP. Hun var endvidere student af og assistent hos nu afdøde professor, dr. Burhan Kuzu, der tidligere var parlamentsmedlem og tidligere leder af forfatningskomiteen i den tyrkiske nationalforsamling og præsident Erdogans chefassistent.

 

Hvordan Saadet Yüksel dømmer i Savrans sag, ved vi endnu ikke, men man kan nok have sine tvivl om, hvor uafhængig Yüksel er.

 

Hvor mange køn er det nu, vi er?

Som et kuriosum medtages orientering om Domstolens dommere:

 

Domstolen består af 47 faste dommere, én fra hvert medlemsland af Europarådet. Dommerne udpeges af Europarådets interparlamentariske forsamling ud fra en liste med tre kandidater indstillet af den enkelte medlemsstat. Europarådet har endvidere bestemt at kandidatlisten skal indeholde mindst én kandidat af hvert køn (min fremhævelse).

Del på Facebook