Arabisk storfamilie fik dyr villa af kommunen – nu er de flyttet og har efterladt et ødelagt hus og en regning på 350.000 kr.

En arabisk familie fra Libanon kom som flygtninge til Danmark i 1994. Familien har i dag syv børn.

 

Storfamilie kom til Helsingør Kommune i 00’erne. Og det gik galt lige fra begyndelsen. Først boede familien i Espegærde, men de blev smidt ud (eb.dk 26.8.2009).

 

I 2009 flyttede storfamilien ind i en lejlighed på Belvederevej i Helsingør.

 

Det gik hurtigt helt galt. (Den Korte Avis)

 

Medierne kunne snart berette om, hvordan »smadrede ruder, opsprættede dæk og dødstrusler blev hverdag« for en række beboere i kvarteret. (Berlingske)

 

“Vi blev næsten dagligt kontaktet af de andre lejere, der var generet af larm eller skrald fra familien, eller sågar havde oplevet at blive truet. De følte sig ikke sikre i deres eget hjem, men det kunne tage år, før det blev besluttet, om familien skulle flytte,« fortæller Steffen Boel Jørgensen, der var forretningsordfører for Lejerbo, i dag til Berlingske.

 

Men så længere varede det ikke. Efter et masseslagsmål blev familien i hast flyttet til en ny bolig. Men her gik det også hurtigt galt.

 

Noget måtte gøres! Og nu blev det rigtig dyrt for kommunen, uden at problemerne blev løst.

 

På Hornbækvej i Kvistgård var et stort hus til salg. Det smukke gamle hus var en tidligere dyrlægebolig, og huset havde også været bolig for en af kommunens borgmestre.

 

Kommunen købte huset til den arabiske storfamilie for cirka 2,2 mio. kr. Og huset blev sat i stand for 850.000 kroner.

 

Men den gamle muremestervilla blev totalt ødelagt og hele området forvandlet til slum. Et ynkeligt syn og udtryk for manglende respekt for huset og dets omgivelser. Det skrev Helsingør Dagblad flere artikler om.

 

Naboerne i området var fortvivlede.

 

Helsingør Dagblad beskrev konkret forvandlingen til slum:

 

Der har været flere småbrande i huset.

 

Det flyder med affald.

 

Flere vinduer er smadret og dækket af med spånplader.

 

Træpaneler og spær hænger og dingler.

 

Der er rotter på stedet.

 

Og flere biler, der ikke er registrerede, står omkring huset.

 

De holdt også får, må man forstå på en nabo, der siger til Berlingske:

 

“Der var lige den ene gang, hvor familiens får var sluppet løs på vejen. Det skabte postyr i nabolaget. Men ellers har de mest passet sig selv.”

 

I foråret 2018 skrev Den Korte Avis også om sagen.

 

Naboerne: Hvorfor sker der ikke noget?

Mange borgere henvendte sig dengang til myndighederne og til Helsingør Dagblad, for at få en forklaring på, hvorfor der ikke bliver skredet ind over for ødelæggelserne.

 

Hvordan kan familien får lov til at ødelægge et hus, der er betalt af skatteyderne?

 

Familien betaler husleje til kommunen, og den er underlagt alle de krav, der normalt gør sig gældende mellem lejer og udlejer.

 

Kommunen har flere gange pålagt familien at erstatte eller udbedre de skader, de har påført ejendommen.

 

Men familien har ingenting gjort.

 

Nu er der nyt i sagen. Men det er ikke til det bedre.

 

Familien er flyttet fra villaen. Det vil koste 350.000 kroner at sætte den i stand.

 

Regningen er sendt til familien, siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) til Berlingske.

 

Men ingen regner med, at familien betaler.

 

De har tværtimod fået en ny bolig. Og her udløser de også protester.

 

I løbet af fire måneder er der kommet fem klager. over støj.

 

Mouhsen Sadawi på 22 år, er familiens mellemste barn. Han siger til Berlingske:

 

“Vi har ikke generet folk. Men når der kommer så stor en familie og fra et andet land, så bliver nogle bare utrygge. Måske har vi en anden kultur, men vi er ikke monstre eller uhyrer.”

 

Huset er nu solgt for 1.950.000 kr. skriver Berlingske.

https://www.berlingske.dk/metropol/i-nordsjaellandsk-by-har-en-problemfamilie-vaeret-samtaleemne-i-aarevis

Slummen breder sig omkring uanbringelig familie

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…