For cirka et års tid siden lagde en 16-årig fransk gymnasiepige en video ud på det sociale medie Instagram. Hendes navn er Mila, og på de billeder, som hun lagde ud, lignede hun en ungdommelig protesttype med lilla hår og næsering.
På videoen fortalte hun, at hun drømte om at blive sangerinde. Det fik en del (mandlige) muslimer til at reagere med et hav af kvindefjendske og antifranske skældsord.
Det bragte Mila op i det røde felt: Hun lagde et hidsigt svar på Instagram, hvor hun blandt andet fik skrevet: ”Jeres religion er noget lort.” Så fulgte nogle grovkornede beskrivelser af, hvad hun kunne tænke sig at gøre ved ”jeres Gud”. Den Korte Avis skrev dengang om sagen.
Truet med drab og voldtægt
Milas debatform var ekstrem, men der var absolut ikke noget truende i den. Det var der til gengæld i de indlæg, der nu kom væltende. Muslimske mænd kaldte hende for en ”beskidt fransk kvinde”, og der kom trusler om at dræbe hende eller voldtage hende.
Den slags trusler fra muslimske kredse er absolut ikke nogen spøg. Det ved man alt for godt i Frankrig.
For kort tid siden fik gymnasielærer Samuel Paty halsen skåret over af en rabiat muslim, fordi han havde brugt Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Mila er også blevet truet med at ”få samme skæbne som Samuel Paty”.
Justitsminister efterplaprede saudiarabisk propaganda
Generelt er Frankrig blevet hjemsøgt af et hav af muslimske terrorhandlinger, som har kostet flere hundreder mennesker livet.
De voldsomme og stærkt truende reaktioner fra en del muslimer rystede forståeligt nok Mila. Hun turde ikke længere at gå i skole, og hun har siden fået psykologisk hjælp.
Hendes drømme om en kunstnerisk karriere ligger i ruiner. Nu har hun rigeligt at gøre med at spekulere på, hvordan hun undgår at blive slået ihjel.
Milas forfærdelige situation blev kraftigt forværret af en uvidende og politisk korrekt fransk justitsminister Nicole Belloubet, der erklærede, at ”fornærmelsen af en religion klart er et angreb på ytringsfriheden.”
Dette var ren efterplapring af et ’argument’, der er standardinventar i saudiarabisk propaganda: Man må ikke kritisere islam, for så krænker man muslimer og angriber deres ytringsfrihed.
Men Mila hæmmede på ingen måde muslimers ytringsfrihed. Tværtimod svømmede nettet fuldstændig over med hadske muslimers truende angreb på hende.
Selv i udlandet bliver Mila forfulgt af truende muslimer. Under t ophold på en sprogskole på Malta modtog hun nye dødstrusler ”i Allahs navn”.
Som det hedder i en sang, som Mila selv har lavet: ”Sandt at sige ved jeg ikke, om jeg kommer til at leve meget længere”.
”Selv hæren ser sig ikke længere i stand til at sørge for hendes sikkerhed!”
Ifølge avisen Le Figaro har Mila modtaget i gennemsnit modtaget omkring 30 hadefulde beskeder … i minuttet!
Advokaten Richard Malka, der er blevet berømt som forsvarer for de ansatte på Charlie Hebdo, siger: ”I en alder af 17 år lever hun som de ansatte på Charlie Hebdo: et liv i en hemmelig bunker.”
Malka siger, at myndighederne, især uddannelsessystemet, har opgivet at lære eleverne ytringsfrihed.
Selv en militærskole, hvor Mila blev anbragt, ser sig ikke længere i stand til at sikre hende undervisning under betryggende omstændigheder.
Som advokat Richard Malka formulerer det: ”Det er godt nok fantastisk: Selv hæren ser sig ikke længere i stand til at sørge for hendes sikkerhed!”
Skribenten Céline Pina slår fast: ”Det vil sige, at på fransk jord sker der det, at hvis radikal islam udpeger nogen som et mål, så lader man vedkommende i stikken, fordi det bliver for vanskeligt at beskytte den pågældende!” (Le Figaro)
Forfejlet udlændingepolitik
Frankrig har i årevis ført en hovedløs og uansvarlig udlændingepolitik. Politikere og andre var styret af dogmet om, at alle borgere i Frankrig var franskmænd – og så var der ikke mere at snakke om.
Siden hen har man modstræbende måttet erkende, at virkeligheden er en anden.
Landet har modtaget et massivt antal muslimske indvandrere. Mange fra de tidligere franske koloniområder, men også en hel del andre steder fra. Det bestialske mord på læreren Samuel Paty blev således begået af en ung mand med tjetjensk baggrund. En muslimsk fanatiker.
Fransk udlændingepolitik har bygget på drømmerier og flot klingende principper uden jordforbindelse.
Enorme parallelsamfund
Imens har der udviklet sig massive muslimske parallelsamfund, hvis ledere kontrollerer lokalområderne. I stort omfang er de uden for myndighedernes rækkevidde. I de særligt slemme ghettoområder opstår der jævnligt situationer, hvor politiet ikke vover sig ind.
Nu opdager man for alvor, at en meget stor del af disse indvandrere ikke deler de franske idealer om frihed, herunder åndsfrihed. En fri, kritisk diskussion – for eksempel af ytringsfrihed eller islam – mødes ofte med aggressioner, ofte i voldelig form.
Det fik Charlie Hebdo at mærke. Det fik Samuel Paty at mærke. Og det har Mila fået at mærke. En skræmmende stor del af unge muslimer i Frankrig deler ikke de franske kerneværdier.
Et ødelagt liv
Præsident Emmanuel Macron kan holde nok så mange fine taler om, at man skal kæmpe imod den slags. Men virkeligheden derude i Seine-Saint-Denis og de andre ghettoområder lever sit eget liv.
Parallelsamfundene vokser. Angrebene på friheden vokser. Voldsmændenes herredømme vokser.
Det behøver man ikke at fortælle Mila. Hun har i den grad mærket det på den hårde måde.
Hun drømte bare om at blive sangerinde og skrev om det på Instagram. Da nogle muslimer hånede hende for dette, troede hun naivt, at dette var en fri debat, hvor hun kunne give igen med samme mønt.
Men hun fik ikke en fri debat. Hun fik vold og trusler. Hun fik ødelagt sit liv.
