Definition af vedvarende energi
I adskillige år har vi danskere brugt betegnelsen ”vedvarende energi” (VE) om energi, som efter klimaministeriets hjemmeside: kefm.dk er ”en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved blandt andet at være CO2- neutrale”. Vandkraft og atomkraft nævnes sært nok ikke, selvom de er verdens mest stabilt producerende CO2-fri energikilder!
I denne artikel behandles vindkraft og solceller, som er de CO2-fri elproduktioner, Danmark pt satser mest på. Vindkraft-el leveres af vindmøller opstillet på land eller placeret i havet. Solcellernes elproduktion er afhængig af sollysets styrke og vindmøllernes elproduktion er afhængig af vindens hastighed. Begge naturkræfter varierer meget i styrke og da de er ustyrlige og ustabile, producerer de over tid meget forskellige mængder el.
Fra januar til september 2020 ydede vindmøllerne fx mellem 0,5 og 14 % af deres gennemsnitlige ydelse i 10 % af tiden. Det svarer i praksis til, at der ikke er el fra vindmøllerne i mere end én måned om året. Hvordan får vi så el i stikkontakten året rundt?
I den anden ende af vindskalaen yder vindmøllerne mellem 200 og 300 % af deres gennemsnitlige ydelse i en måned. Hvad skal vi så bruge al den overskydende el til?
Begge problemstillinger behandles efterfølgende. Men vi kan straks konkludere, at der ikke synes at være sammenhæng mellem klimaministeriets definition af VE og virkeligheden. Definitionen af VE kan ikke være retvisende, men er direkte misvisende, når møllerne ikke er i stand til at levere el i perioder, der tilsammen svarer til mere end en måned om året. Det er er ikke vedvarende energi!
Dansk vind og sol
På nettet kan man time for time få oplysninger om danske vindmøllers og solcellers elproduktion året rundt, om det samtidige danske elforbrug og om meget andet. På figur 1 er vist vindmøllernes og solcellernes elproduktion (henholdsvis blå og rød kurve) i første kvartal 2020. De vandrette streger – blå og rød- gennem hvert kurvesæt angiver kvartalets gennemsnitlige elproduktion fra hver af de 2 produktionsmåder. Det fremgår, at begges elproduktion er utroligt varierende og ind imellem ikke eksisterende. (Bemærk at måleenheden i alle figurer er MW (Megawatt. 1000 MW = 1 GW).
Figur 1
Figur 2 viser de tilsvarende kurver for andet kvartal 2020. Vindkraften i første kvartal var i gennemsnit næsten dobbelt så høj: 2,7 GW som i andet kvartal: 1,4 GW. Solenergien i første kvartal var meget beskeden, de første 3 måneder med et gns. 0,07 GW og i andet kvartal mere stabil på et højere niveau med gns. 0,24 GW. Produktionen af solkraft var 14 gange så stor i juni som i januar.
Figur 2
Et teknisk støtteanlæg (back up) er nødvendigt
De to figurer giver absolut intet belæg for at benævne vindenergi og solenergi som vedvarende energiformer. Det er nærmere en falsk varebetegnelse eller spin. Er det måske for at undgå spørgsmål om og diskussion af, hvordan og hvor dyrt det bliver at ændre den vildt varierende vindmølle/solcelle-el til den el, vi ønsker i stikkontakten: 220 V, 50 Hz, 24/7 hele året? Denne ændring kræver et stort og kostbart teknisk støtteanlæg, som fylder den el i ledningsnettet, som vindmøllerne eller solcellerne ikke har kunnet producere eller fjerner det overskud af vindmølle el, som findes i andre perioder.
Eftersom både vind- og sol-el kan gå i 0 (NUL) er det indlysende, at back-up anlægget må have samme kapacitet, som hvis vind- og solkraft ikke eksisterede. Det er ikke gratis at have en så stor back-up kapacitet, uanset om det er vore egne konventionelle kraftværker eller norske og svenske vandkraft- og atomkraft-værker.
Dansk elværker
Vore termiske kraftværker ydede i perioden januar til september 2020 mellem 0,34 og 3,6 GW eller i gns. 1,1 GW. Det er en udnyttelsesgrad på mindre end 30 %. Dette foregik ved fyring med især importeret træ. De danske vindmøller ydede i samme periode 33% af deres nominelle kapacitet. Det må betegnes som ressourcespild at skulle have gang i to elforsyningssystemer, der begge kun leverer 30% af deres kapacitet. En lav udnyttelse af begge disse kostbare anlæg bidrager til en høj elpris for forbrugerne.
Samhandel om el
Danmark har gjort sig stærkt afhængig af elhandel med udlandet, hvilket illustreres i figur 3 og 4.
Figur 3
Figur 4
Den sorte kurve øverst i hver figur viser elforbruget. Det blå felt viser vor vindkrafts elproduktion og de røde felter viser samhandel med udlandet. Ved import ligger det røde felt over nullinjen, ved eksport under denne. I tabel 1 ses for de samme to måneder gns. for elforbrug, samhandel og egen el-vindkraftproduktion. Det ses, at vind-el i august er mindre end 30% af vind-el i februar, medens elforbruget i august udgør knap 80% af forbruget i februar. Dette medfører en massiv elimport i august og en meget mindre i februar.
Det fremgår, at vind og sol i de nuværende mængder allerede har gjort os dybt afhængige af udenlandske elproducenter. Dette er muligt, da vort elsystem i dag kun udgør en tyvendedel af vore naboers. Den stærke udbygning i de kommende år af dansk vindmølle- og solcelle-el med en firedobling af dansk vindkraft og nok en fordobling af elforbruget betyder, at denne afhængighed vil vokse meget. Det må forventeligt give vanskeligheder, men overvejelser herom er sjældne.
Alle vore naboer følger det samme mønster som det danske med udbygning af vindmøller og solceller og alle vil i perioder gerne kunne sælge deres eloverskud til vandmagasinerne ved de norske og svenske vandkraftværker. Tilsvarende vil alle i perioder med elunderskud gerne kunne købe el fra de norske og svenske vandkraftværker. Det betyder øget konkurrence med deraf afledte prisændringer på el. Allerede i dag har Tyskland svært ved at komme af med sin vindenergi, når det blæser meget. Problemet er, at der da kommer så megen el til det tyske net fra danske møller, at det tyske net overbelastes med risiko for at brænde sammen. Derfor betaler Tyskland for, at danske elvind-producenter standser møllerne, indtil der igen er tilstrækkelig transmissionskapacitet i Nord-Tyskland. Danske vindmølleejere har allerede i dette års første 8 måneder modtaget 350 mio kr for at tage deres møller ud af drift!
Analyse af ordet “vedvarende”
En mindre sproganalyse ved opslag i ordbøger mv. viser, at i Ordbog over Det Danske Sprog er: ”at vedvare” og ”vedvarende” defineret som ”vedblive med at være til, bestå til stadighed ell. gennem længere tid (uden afbrydelser, ophold), vedblivende, varigt, til stadighed”. I synonym- ordbogen:” uden ophold(afbrydelse), persisterende, uafbrudt uforanderlig, evig”.
Andre sprog har da også andre betegnelser for ”vedvarende energi”(VE): På svensk: førnybar, på tysk: erneubar og på engelsk: renewable. Her indgår pauseaspektet helt klart i begrebet- noget der genoptages efter en pause, påbegyndes igen, dvs noget uregelmæssigt, ustabilt, varierende, intermitterende. De udenlandske udtryk for VE er således retvisende, hvad det danske ikke er. Det baserer sig ikke på klassisk dansk sprogbrug, men udtrykker en opgradering, en forskydning mod noget bedre-en energi som er vedblivende, stedsevarende og uden pauser fremfor realiteternes uregelmæssige, stærkt varierende vindmølle/sol-el.
George Orwells bog ”1984” beskriver Newspeak: ”Nysprog” som et kunstigt sprog, der gradvist slører begreber og fjerner enhver præcision, så man i stadig mindre grad evner at tænke logisk og dybt og heller ikke bemærker ændrede betydninger af værdiladede udtryk. VE er et sådant nysprogsord!
Hvornår, hvor og af hvem er begrebet VE opfundet? Det har ikke været muligt at spore dette, selv efter konsultation af flere sprogforskere. I Tvind-vindmøllens dage hed det ”alternativ energi”. Da VE Indebærer et element af salgsfremme, kunne man forestille sig forfattere inden for politik eller vindmølle industri. En evt klarlægning heraf må dog overlades til sprogforskere. Vindmølle-el og solcelle-el bør dog i fremtiden ikke betegnes som VE, da de absolut ikke er vedvarende
Afslutning
Det er vort håb, at danske politikere er bekendt med den beskrevne, opgraderende sprogcamouflage, der tjener som banner for de store, kostbare klimaplaner, som meget snart skal fastlægge Danmarks energiudvikling i flere årtier. Det drejer sig ikke blot om at få bygget flere og flere vindmøller eller solceller. For at få el i stikkontakten kræves der et støtteapparat, der koster næsten det samme som de opstillede vindmøller. Hvis man ikke fra starten opnår viden om art, omfang og omkostninger ved at opbygge og drive dette store støtteapparat til vindmølle- og sol-el i store mængder, kan fremtidens danske elproduktion blive både kompliceret og rigtig dyr. 2020 klimaftalens overordnede ordlyd er: ”Det er en betingelse for projekterne, at de er rentable”. Men kun vind og sol er altså gratis!
Mange sammenlignelige lande overvejer nu at foretage udbygning af deres CO2-fri el-kapacitet. I disse analyser indgår også stabilt producerende CO2-fri energikilder som fx vandkraft, geotermi eller moderne kernekraft med anvendelse af Thorium i små modulopbyggede anlæg indeholdt i en container. Herved kan opnås besparelser, da fx arealbehovet og behovet for materiale-ressourcer er mindre og da der ikke er behov for store, skræddersyede back-up anlæg.