Af de små fire tusinde ikke-vestlige indbyggere, der 1. oktober i år havde bopæl i Slagelse Kommune, er de 738 tyrkere, og de kan nu se frem til at få deres egen moské.
Under et møde i Slagelse Kommunes økonomiudvalg mandag den 7. december godkendte et flertal af byrådsmedlemmerne under protester fra Dansk Folkeparti at give tilladelse til etablering af en såkaldt Erdogan-moské.
Den formelle godkendelse vil finde sted på byrådsmødet mandag den 14. december, hvor sagen vil gå glat igennem med et sikkert flertal uden om Dansk Folkeparti.
”Det lyder i hvert fald helt usandsynligt, at nogen skulle finde på at springe fra,” siger 2. viceborgmester i Slagelse Byråd, Ann Sibbern, Dansk Folkeparti, til Den Korte Avis.
Undrer sig over tilladelse til kvindeundertrykkende moské
Ligestilling mellem kønnene er for alvor på dagsordenen, og i den forbindelse undrer Ann Sibbern sig.
”Man snakker hele tiden ligestilling, men det gælder åbenbart ikke, når det handler om religion, hvor byrådet nu vil give tilladelse til en moské, hvor der prædikes konservativ og kvindeundertrykkende islam,” siger Ann Sibbern og tilføjer:
”Og i det hele taget prædiker de en samfundsorden, der ligger langt væk fra vores kultur og demokratiske begreber.”
Ann Sibbern henviser her til, at der er tale om en moské, der fjernstyres fra Tyrkiet af det tyrkiske Direktorat for Religiøse Anliggender, Diyanet, og som er under Erdogans direkte kontrol.
Moskéerne betjenes af udsendte og statsbetalte tyrkiske imamer
Der er i øjeblikket cirka 30 Diyanet-moskéer i Danmark, og de har to primære formål.
De skal dels fastholde tyrkere i Danmark i en konservativ og integrationsfjendtlig udgave af islam, og de skal ligeledes fastholde deres tilknytning til Tyrkiet og ikke mindst til Erdogan.
Således får Diyanet-moskéerne i Danmark og i det øvrige Europa hver uge tilsendt den fredagsprædiken, der skal holdes, fra Diyanet i Ankara, og hvor den i Danmark formidles via den tyrkiske ambassade i København.
Den franske professor Samim Akgönül lavede i maj 2017 en analyse af de fredagsprædikener, som Diyanet sender til moskéer i hele Europa hver uge, og som også tyrkiske imamer i danske moskéer som nævnt følger.
Analysen viste, at prædikenerne er stærkt farvet af politiske og nationale budskaber, som støtter præsident Erdogans styre.
”Diyanet forsøger igennem moskéerne at bevare tilknytningen til diasporaen (de tyrkere, der bor uden for Tyrkiet – red.) Og ikke kun med moskéerne, men også med forskellige aktiviteter i foreningerne omkring det religiøse,” siger Samin Akgönul til Kristeligt Dagblad.
Det er også tilfældet i Danmark, hvor Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse flere gange har sendt unge på studieture i Tyrkiet betalt af Diyanet.
Det er således ikke just integrationsfremmende tiltag, disse moskéer prædiker.
Fungerer også som spioncentraler for Erdogan
Udover at fastholde tyrkere i Danmark og det øvrige Europa i en konservativ udgave af islam og som støtter for Erdogan, kom det sidste år frem, at de også fungerer som spioncentraler for den tyrkiske præsident.
Det havde de nu været mistænkt for lige siden det såkaldte kup mod præsident Erdogan i sommeren 2016, men i oktober sidste år kom der syn for sagen.
Her fortalte en tyrkisk imam udsendt af Diyanet til Berlingske, at den tyrkiske stat havde bedt de udsendte imamer om at spionere mod tyrkere og kurdere i Danmark.
”Hver tredje måned blev vi skriftligt bedt om at sende oplysninger om de folk, der kom i moskeerne, til Diyanet i Tyrkiet. Vi skulle angive deres etniske baggrund og politiske synspunkter,” lød det fra imamen, som optræder anonymt af hensyn til sin families sikkerhed.
På den måde holder Erdogan gennem sine 30 Diyanet-moskéer tyrkere og kurdere i Danmark i et jerngreb, hvor de ikke tør give udtryk for deres mening, da mange af dem jo har familier i Tyrkiet, og hvis sikkerhed de er nødt til at tænke på.
Diyanet-moskeen i Slagelse – et skoleeksempel på naive politikere
Den bygning i Slagelse, der fremover skal fungere som endnu en af Erdogans kontrollerede moskéer, fik oprindeligt tilladelse til at fungere som et kulturhus under navnet Slagelse Multikulturel Forening.
Det lyder tilpas harmløst, og i byrådet lød der ingen alarmklokker, da det viste sig, at det var Diyanets danske organisation, Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der stod bag købet.
Allerede her burde man have studset, men det gjorde man ikke, og da det viste sig, at der i strid med tilladelsen var religiøs aktivitet i et 400 kvadratmeter stort bederum, regerede man heller ikke, men gav man blot en treårig dispensation.
Og nu blåstempler byrådet i Slagelse ulovlighederne med en ændring i lokalplanen, der giver tilladelse til religiøs aktivitet.
Præcis den samme fremgangsmåde er blevet brugt i Helsingør, hvor også en oprindelig tilladelse til et kulturhus nu er ændret til moské som følge af, at der i forhold til den oprindelige tilladelse fandt ulovlig religiøs aktivitet sted.
På den måde har det vist sig, at målbevidste muslimer her let ved at løbe om hjørner med naive lokalpolitikere, der ikke aner, hvad det er, de har med at gøre, når det drejer sig om islam.
Er selv med til at spænde ben for integration, de arbejder for
Og hvis lokalpolitiker tror, at det gavner integrationen at give tilladelse til moskéer, tager de fejl. Moskéer tjener kun ét formål, og det er at fastholde muslimer i en islamisk livsførelse.
Således er ikke færre end 27 procent af unge ikke-vestlige københavnere enige eller delvist enige i, at religiøse og kulturelle traditioner skal følges, selvom de er i strid med dansk lovning, fremgår det af Københavns Kommunes integrationsbarometer for 2017.
Hvis ikke denne udvikling kan få alarmklokkerne til at ringe hvad angår moskéer, er der intet, der kan.
Læs også:
