For et lille halvt års tid siden gik bølgerne højt i Holbæk, hvor en af Erdogans såkaldte Diyanet-moskéer ønskede at udvide og flytte i nye lokaler tæt på bebyggelsen Agervang, der var på regeringens ghetto-liste.
Sidste år siden blev det afsløret, at disse moskéer ikke blot prædiker en konservativ udgave af islam, men også fungerer som den tyrkiske efterretningstjenestes forlængede arm.
Men tog en række politikere i Holbæk sig ikke af, men ønskede en udvidelse. Blandt dem var Venstres 2. viceborgmester, Camilla Hove Lund, en varm tilhænger af udvidelsen, som hun mente ville gavne integrationen.
Omvendt udtrykte den socialdemokratiske borgmester, Christina K. Hansen, modsat bekymring for, at en udflytning, vil skade integrationen af borgerne i bebyggelsen Agervang, der som nævnt dengang var på regeringens ghetto-liste.
Udvidelsen blev på et byrådsmøde med stemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemt ned den 17. juni i år med stemmefordelingen 17 – 13.
I Roskilde fik Erdogan til gengæld lov til at opføre en spritny moské
Medens den socialdemokratiske borgmester i Holbæk i alliance med Dansk Folkeparti og Liberal alliance fik forhindret, at Erdogan kunne udvide sin moské i Holbæk, så man Roskilde et nogle år tidligere helt anderledes positivt på Erdogan.
Det skete med den socialdemokratiske borgmester Joy Mogensens velsignelse i en sådan grad, at den daværende borgmester i 2016 tog det først spadestik til en ny og prangende Dianet-moske
Og for ligesom at understrege sin tilfredshed med, at Erdogan for alvor kan markere sig i den danske domkirkeby, deltog Joy Mogensen også i indvielsen den 10. maj 2018 af moskéen, der er en imponerende bygning med fem kupler og to minareter og bærer navnet Ayasofia. (Hellig visdom – red.)
Om det skal opfattes som tak for indsatsen er uvist, men under alle omstændigheder udnævnte statsminister Mette Frederiksen (S) cirka et år senere Joy Mogensen til kultur- og religionsminister.
Det handler om kontrol og islamisme
Diyanet-moskéerne eller Erdogan-moskéerne, som de populært kaldes, fjernstyres fra Tyrkiet af religionsdirektoratet, Diyanet, som referer direkte til præsident Erdogan.
Efter det mislykkede såkaldte kupforsæg mod Erdogan i sommeren 2016 oprettede Erdogan en stikkerlinje med et direkte telefonnummer til præsidentens kontor, og hvor man fra udlandet kunne ringe og angive navne på tyrkiske Erdogan-kritikere.
Året efter kom der i 2017 forlydender frem om, at moskéerne var involveret i spionere mod tyrkere og kurdere i Danmark, og i 2019 kom der syn for sagen.
Udover at forkynde fundamentalistisk islam havde de udsendte imamer også til opgave at spionere.
Således bragte Berlingske i oktober 2019 et interview med en imam, som var udsendt til Danmark af Diyanet.
Han fortæller, at den tyrkiske stat har bedt sine udsendte imamer i de tyrkiske moskéer i Danmark om at indsamle oplysninger om politiske holdninger og etniske baggrund hos dem, der kommer i moskéerne.
”Hver tredje måned blev vi skriftligt bedt om at sende oplysninger om de folk, der kom i moskeerne, til Diyanet i Tyrkiet. Vi skulle angive deres etniske baggrund og politiske synspunkter,” lød det fra imamen, som optræder anonymt af hensyn til sin families sikkerhed.
På den måde holder Erdogan gennem sine 30 Diyanet-moskéer tyrkere og kurdere i Danmark i et jerngreb, da mange af dem jo familier i Tyrkiet, og hvis sikkerhed de må tænke på.
Og i moskéerne prædikes islamisme og hyldest til Erdogan
I Danmark udvider Diyanet konstant antallet af moskéer, som nu er oppe 30 med fastansatte imamer, der bliver aflønnet af den tyrkiske stat.
Disse imamer får ikke blot i Danmark, men i hele Europa hver uge tilsendt den fredagsbøn, der skal afholdes.
Det skal sikre, at tyrkere i Danmark og i det øvrige udland bliver indpodet med den konservative islam, som Erdogan og dermed Diyanet står for.
Del af en større tyrkisk religiøs udbredelse i Eruopa
Udvidelsen i Danmark er en del af en større tyrkisk religiøs udbredelse i Europa, lyder fra den franske professor Samim Akgönül, der forsker i Tyrkiet, Diyanet og dets imamer ved universitetet i Strasbourg i Frankrig.
”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,” siger Samim Akgönül til Kristeligt Dagblad.
Prædiker konservativ islam med støtte til Erdogan
Samim Akgönül lavede i maj i år (2017 – red.) en analyse af de fredagsprædikener, som Diyanet sender til moskéer i hele Europa hver uge, og som også tyrkiske imamer i danske moskéer som nævnt følger.
Analysen viste, at prædikenerne er stærkt farvet af politiske og nationale budskaber, som støtter præsident Erdogans styre.
”Diyanet forsøger igennem moskéerne at bevare tilknytningen til diasporaen, de tyrkere, der bor uden for Tyrkiet. Og ikke kun med moskéerne, men også med forskellige aktiviteter i foreningerne omkring det religiøse,” siger Samin Akgönul.
Det er også tilfældet i Danmark, hvor Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse flere gange har sendt unge på studieture i Tyrkiet betalt af Diyanet.
Det er således ikke just integrationsfremmende tiltag, disse moskéer prædiker og der mangler heller ikke penge til at sende unge tyrkere på studieture.
Havde sidste år en egenkapital på over 146 millioner kroner
Når den franske professor omtaler foreningerne bag de tyrkiske statsmoskéer, mener han Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.
Stiftelsen er styret af Diyanet, der referer direkte til den tyrkiske ambassade i Danmark, og der er rigeligt råd til at sende unge tyrkere fra Danmark på betalte studieture i Tyrkiet.
Således fremgår det af årsregnskabet 2019 for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, at stiftelsen sluttede året med en egenkapital på 146 millioner kroner eller helt præcist 146.034.775 kroner.
Det er fem millioner mere end i årsregnskabet 2018, hvor egenkapitalen var på lidt over 141 millioner kroner.
Penge er der således nok af. For kommunerne bør det nu gælde om at forhindre, at de blive kanaliseret ud i Erdogans moskéer med den konservative islams bekæmpelse af det sekulære samfundsprincip om adskillelse mellem religion og politik
”Minareterne er vore bajonetter, kuplerne vore hjelme, moskeerne vore barakker, de troende vore soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allaha-u-Akbar,” som Erdogan formulerede det i en berømt tale i 1998.
Artiklen er baseret på følgende kilder:
https://nydag.dk/indland/flertal-stemtenej-til-moske-planer-i-holbaek/
https://www.information.dk/indland/2018/06/danmark-europa-blevet-erdogans-fremskudte-kampplads
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/flere-moskeer-skal-styrke-tyrkiets-indflydelse-i-danmark
https://www.berlingske.dk/samfund/tyrkisk-imam-vi-blev-bedt-om-at-spionere-i-danmark
Se Dansk Tyrkisk Islamisk stiftelses regnskab her:
file:///C:/Users/Bruger/Downloads/DTIS%20%C3%A5rsrapport%202019.pdf
