Folketinget skal igen diskutere omskæring af drenge – men det bliver næppe forbud, fordi politikere frygter reaktioner fra ortodokse jøder og muslimer

Screenshot

Det vakte ikke så lidt opstandelse, da den tidligere SF’er Özlem Cekic i 2018 udgav novellen ”Ayse får en lillebror” til bogen LæseRaketten, der har folkeskolebørn som målgruppe og var forudbestilt i 178.000 eksemplarer. (Den Korte Avis)

 

I novellen fortæller Aysa klassen, at hun har fået en lillebror og jubler, at der skal holdes en kæmpefest.

 

Lærerinden vil vide om det er en navnefest. ”Nej, det er en omskæringsfest. Isaks tissemand skal omskæres, fordi han er muslim,” forklarer Aysa.

 

Lærerinden fortæller herefter klassen, at der ikke er forskel på omskæring af børn og den kristne dåb.

 

Men det er der nu delte meninger om. I hvert fald er over 50.000 danskere rygende uenige, og har skrevet under på et borgerforslag, der til efteråret for anden gang skal behandles i Folketinget.

 

Foreslår indførelse af 18 års mindstealder for kønslemlæstelse

Der kan vist ikke herske megen tvivl om, at debatten på ny vil blusse voldsomt op, når Folketinget til efteråret skal behandle et borgerforslag med titlen:

 

”Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn. Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.”

 

Forslaget er blevet til på initiativ af Lena Nyhus. Hun er forkvinde i foreningen Intact Denmark, der i både Danmark og internationalt er et fællesskab af ufrivilligt omskårne og deres allierede.

 

Indledningsvis hedder det i beslutningsforslaget blandt andet, at:

 

”Børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed, hvor de kan overtage dette ansvar selv.

Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi.”

 

Styrelsen for Patientsikkerhed siger OK til omskæring af børn

I februar i år udgav Patientstyrelsen et notet, hvor man konkluderer, at omskæring af drengebørn generelt er et ufarligt indgreb med få komplikationer.

 

Dette notat indgår, når Folketinget til efteråret skal behandle borgerforslaget om forbud mod religiøst begrundet kønslemlæstelse af mindreårige.

 

Af notatet fremgår det også, at det er problemløst at foretage indgrebet med lokalbedøvelse, og man advarer i den forbindelse mod at bruge fuld narkose.

 

Men nu er notatet, der blev udarbejdet på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet, begyndt at skabe problemer.

 

Sundhedsfaglige organisationer siger fra

Med henblik på at få udarbejdet en vejledning for såkaldt ikkemedicinsk omskæring af drengebørn, nedsatte Styrelsen for Patientsikkerhed en arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige organisationer.

 

Men nu er denne gruppe begyndt at falde fra hinanden, skriver Berlingske.

 

Først var det Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), som huser landets narkoselæger, der sagde stop.

 

De forlod arbejdsgruppen den 20. august med den begrundelse, at man finder omskæring uden fuld narkose for uforsvarlig.

 

Da Styrelsen for Patientsikkerhed imidlertid fastholder, at vejledningen udelukkende skal tage udgangspunkt lokalbedøvelse, trak DASAIMs formand, Joachim Hoffmann-Petersen, selskabet ud af gruppen.

 

Også sundhedsplejerskerne og jordemødrene har sagt stop

Siden den 20. august har yderligere to sundhedsfaglige selskaber forladt arbejdsgruppe.

 

Den ene selskab er Dansk Jordemoderfagligt Selskab. Her er formanden, Katja Schrøder, forundret over at blive inviteret til at deltage i et arbejde, der intet har med jordemødrenes kompetence at gøre, og har derfor sagt fra og uddyber:

 

”Vi har grundlæggende den holdning, at barnet har ret til at bestemme over egen krop, og derfor mener vi også, at man i Danmark, hvor man ikke tillader tatoveringer og piercinger på børn, også vil kunne forvente, at man ikke tillader, at man kirurgisk skærer i børnene og går ind og fjerner noget uden nogen medicinsk grund,” siger Katja Schrøder til Berlingske.

 

Sundhedsplejerskerne: ”Arbejdet i denne gruppe strider mod barnets tarv”

Hos Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, som trak sig ud af arbejdsgruppen i weekenden, er udmeldingen direkte og kontant. Arbejdet i den gruppe, Styrelsen for Patientsikkerhed har nedsat, er i strid med Børnekonventionen, mener man.

 

Det meddeler formanden, Susanne Rank Lücke, på selskabets hjemmeside, hvor hun skriver:

 

”Vi har efter første møde i arbejdsgruppen besluttet, at vi trækker os fra dette arbejde. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker støtter Børnekonventionen, der er grundlaget for Resolution vedrørende Rituel omskæring af børn fra 2014,” skriver Susanne Rank Lücke og fortsætter:

 

”Arbejdet i denne gruppe strider imod denne og dermed barnets tarv.”

 

Af den resolution, som Susanne Rank Lücke henviser til, og som er baseret på Børnekonventionens bestemmelser, fremgår det blandt andet, at:

 

”Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.”

 

Folketinget har tidligere behandlet et lignende forslag

Den 23. november 2018 behandlede Folketinget et lignende borgerforslag, som med forskellige grunde blev afvist af samtlige partier.

 

Den generelle holdning var, at man i stedet burde sikre bedre kontrol med kønslemlæstelserne, samt at et forbud blot ville medføre, som Liselott Blixt (DF) udtrykte det:

 

”Vi er, på samme måde som forrige ordfører, (Flemming Møller Mortensen (S) – red.) bange for, at vi vil skubbe nogle derhen, hvor vi skader flere børn, end godt er. Og derfor kan vi ikke – uanset om der kommer et ændringsforslag – støtte et forslag om et forbud mod omskæring. Det var ordene fra Dansk Folkeparti.”

 

Desuden klamrede man sig generet i partierne til det faktum, at det store flertal af Etisk Råds medlemmer med 15 for og to imod ikke mener, at der er behov for at indføre et forbud mod kønslemlæstelse af børn.

 

Nu har Danmark fået en statsminister, der også er børnenes statsminister

Selvom Danmark nu har fået en statsminister, der også kalder sig børnenes statsminister, ser det på grundlag af debatten i november 2018 sort ud for Lene Nyhus og Intact Denmark og deres beslutningsforslag.

 

Når man bruger så tynde argumenter, som at omskæringer i tilfælde et forbud blot vil blive foretaget i et andet land, lades alt håb ude taget i betragtning, at det argument ikke blev brugt, da Folketinget gennemførte et forbud mod tvangsægteskaber

 

De kunne jo så også blot blive foretaget i udlandet.

 

Men under alle omstændigheder bliver det interessant at se, hvordan den selvudråbte børnenes statsminister, Mette Fredriksen (S), vil tackle situationen, når det nye borgerforslag til efteråret skal behandles i Folketinget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://heleverdeniskole.dk/sites/default/files/HVS%20-%20Grafik/ayse_faar_en_lillebror_oxfam_ibis_hvs_laeseraketten_2018.pdf

 

https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B5/20191_B5_som_fremsat.pdf

 

https://stps.dk/da/udgivelser/2020/ikke-terapeutisk-omskaering-af-drenge/~/media/C08D154EE830415BBEA6EB17669979BC.ashx

 

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/SFPS%20-%20brev%20vedr.%20%20faglig%20arbejdsgruppe%20vedr.%20opdatering%20af%20vejledning%20om%20omsk%C3%A6ring%20af%20drenge%20(1).pdf

 

https://www.berlingske.dk/samfund/arbejdsgruppe-for-rituelle-omskaeringer-er-begyndt-at-smuldre-flere

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…