Den 13. august meddelte præsident Trump, at en fredsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) fred var på vej.
Og i dag tirsdag afslutter de to lande i Det Hvide Hus årtiers fjendskab med fredsaftalen.
Det er en fantastisk begivenhed, hvis betydning understreges af, at også andre arabiske stater i Golfen inklusive Saudi Arabien nu nærmer sig Israel. Det er ikke for meget at tale om et paradigmeskift.
Kære Jeppe Kofod: Jeg vil ønske, at du og den socialdemokratiske regering vil udnytte disse stor forandringer til en tiltrængt og længe ventet revision af vor hidtil udsigtsløse mellemøstpolitik!
Den nuværende politik i Mellemøsten
Vort nuværende engagement i Mellemøsten hviler på Osloaftalerne fra 1993. Kærnen heri er, at palæstinenserne har ret til at vende tilbage, så de på Vestbredden og i Gaza kan opbygge deres egen stat. Vi er her på linie med FN, EU og dele af Den Arabiske Liga.
Synspunktet er bekvemt, fordi støtten til det palæstinensiske folk giver os rigelig lejlighed til at flashe vores korrekte sindelag, som dem der beskytter og bistår de uskyldige palæstinensere, der iflg denne forståelse er ofre for Israels uhæmmede aggression.
Men uanset hvor mange gange FN, EU, Mogens Lykketoft og Pernille Skipper har optrådt til støttefester for palæstinenserne, så har de med deres virke blot skubbet palæstinenserne ud i en større grad af fortabelse.
De har aldrig hjulpet palæstinenserne, hvis situation gennem mere end 30 år blot er blevet yderligere forværret.
Forklaringen på, at FN, EU og Lykketoft blot uanfægtet hat fortsat ud ad den udsigtsløse vej er, at deres primære mål har været ønsket om ”feel good”.
De kan nemlig umuligt være ubekendte med, at ingen palæstinensiske grupperinger ønsker Osloaftalernes grundlag realiseret.
At PLO ganske vist på skrømt har nikket ja til Osloaftalerne er ren strategi. Ingen i den palæstinensiske elite, hvadenten de tilhører PLO eller Hamas kan stille sig tilfreds med Osloaftalernes palæstinensiske stat. De vil have det hele, og det kræver, at man på magisk vis borttryller de 10 millioner jøder, der er bosat i Israel. Det er helt urealistisk, men det generer ikke drømmerne.
Denne forløjede og illusionsfyldte politik har vi, dvs FN, EU og Danmark, helt ubegribeligt opretholdt. Ikke for palæstinensernes skyld, for de er blevet maltrakteret af PLO og Hamas, der begge fremstår som centraliserede og forbryderiske svindelforetagender, men for vores egen skyld, for den har tilladt os overfor omverdenen at flashe selvfedmens prægtige korrekte sindelag.
Trumps fredsplan
Da præsident Trump så annoncerede sin fredsplan for Mellemøsten blev den massivt undsagt af FN, EU, palæstinenserne og Danmark.
Det forhold at Trump prøvede at bryde med mere end 30 års fuldstændigt dødvande i fredsprocessen, forholdt vi os ikke til. Vi holdt os end ikke tilbage for at anklage ham for, at hans initiativ skadede fredsprocessen. Hvilken fredsproces????
Men modsat FN, EU og Danmark, så hilste mange arabiske stater initiativet velkomment. En del af forklaringen herpå er sandsynligvis frygten for Iran, men derudover var og er der også i den arabiske verden en stigende lede mod de illoyale og grådige palæstinensere, der stadigt mere åbenlyst har valgt side til fordel for Iran og Tyrkiet. Palæstinensere er og har altid været de arabiske nationer et dyrt og utaknemmeligt bekendtskab.
Det nye Mellemøsten
Trumps initiativer har skabt et nyt Mellemøsten, hvor Israel sammen med Egypten, Jordan, De Forenede Arabiske Emirater og Golfstaterne udgør den ene side. Den anden side udgøres af slyngelstater som Iran og Tyrkiet, der for begges vedkommende nu er blevet e faktaresistente palæstinenseres samarbejdspartnere og sponsorer.
Lad være at vi slog automatpiloten til og afviste Trumps udspil til en ny fredsproces. Lad være at vi indtil nu loyalt har bakket FN og EU op i deres støtte til Iran, Tyrkiet, Rusland og palæstinenserne. Det er svært at forstå, at det virkelig kunne være dansk interesse.
Men med aftalen mellem Israel og UAE om gensidig anerkendelse og fred er der indstiftet en ny orden i Mellemøsten, hvor USA, Israel og den arabiske verden er vendt mod Iran, Tyrkiet, Rusland og palæstinenserne.
Vi kan umuligt videreføre Mogens Lykketofts og Pernille Skippers selvgode politik, hvor vi i Mellemøsten støtter Iran, Tyrkiet og Rusland mod USA, de arabiske stater og Israel. Vi må skifte spor. Vi skulle have gjort det forlænge siden, men bedre sent end aldrig.
Skærmdump på forsiden viser: Præsident Trump, da han den 13. august annoncerede fredsaftalen mellem Israel og de Arabiske Emirater