Henrik Kaufmann – diplomaten der ikke holdt sig til drejebogen

Navnet Henrik Kaufmann er blevet kendt i offentligheden, dels på grund af Bo Lidegaards biografi, der anmeldes her, dels filmen “Vores mand i Amerika”.  

 

Bo Lidegaard: UDEN MANDAT. En biografi om Henrik Kaufmann. Illustreret. Indbundet med omslag. 561sider. Gyldendals Forlag. Vejl. Pris 399,95 kr. Udkommet 04.05.20.  

 

***** fem stjerner ud af seks

 

  ___________________________________________________________________ 

Titlen på Bo Lidegaards biografi ”Uden mandat” angiver et centralt karaktertræk hos hovedpersonen, diplomaten og Washington-gesandten Henrik Kaufmann (1888-1963): Hvis han fandt det nødvendigt at træffe beslutninger lidt eller meget i modstrid med de gængse spilleregler, så han stort på formalia. I den urokkelige og selvbevidste tro, at han vidste bedre. 

 

Helt præcist går titlen på, at Henrik Kaufmann gik bag om ryggen på regeringen, da Danmark blev besat d. 9. april 1940. Fremfor at rette ind i forhold til den besluttede samarbejdspolitik med nazisterne gik han enegang og hævdede, at han repræsenterede det frie Danmark. I den egenskab underskrev han en traktat med USA om forsvaret af Grønland – uden mandat, men i kongens navn. Kongen skulle senere ad omveje lade ham forstå, at han ikke var ganske utilfreds med den selvrådige ambassadør. 

 

En stor og kontroversiel ener
Ved en uforlignelig evne til at balancere på en knivsæg suppleret med en god portion held og en indflydelsesrig familie (med kontakt til den amerikanske præsident) og vennekreds lykkedes det Kaufmann på tværs af alle odds at tage stikkene hjem. Med Grønland som trumfkort. 

 

Fortællingen om en stor og kontroversiel ener, mere kosmopolit end dansker, der satte tunge fodspor i (efter)krigshistorien, er en omarbejdet og nyfortolket version af Bo Lidegaards doktordisputats fra 1996. 

 

Bogen er struktureret med en indledning, fem dele mere eller mindre kronologisk opbygget, en epilog og en slægtstavle. Del III Washington 1939-45 danner baggrund for filmen om Henrik Kaufmann, ”Vores mand i Amerika”, der i skrivende stund kan ses i biografen. 

 

Biografien er meget lang og detaljerig, men på lange stræk spændende som en roman. Henrik Kaufmann var en eventyrer, utroligt glad for at rejse og for at kaste sig ud i udfordringer til land, til vands og i luften. Han var vandringsmand, bjergbestiger og skiløber og oven i hatten udstyret med en karismatisk personlighed, der bedårede både mænd og kvinder. 

 

Også privatlivet var saftigt, og det samme var Kaufmanns endelig: Hustruen Charlotte skar halsen over på sin kræftsyge mand og begik bagefter selvmord med den samme kniv. Touche!

 

Et par opsummerende citater
Et par opsummerende citater kan give en fornemmelse af Henrik Kaufmanns ganske særlige karakter: 

”Det er denne modsætning mellem det heroiske og det egenmægtige, forståelsen af Kaufmann må rumme, og paradokset hører uløseligt sammen med hans historie: Kan man gøre det rigtige ved at gøre det, som ud fra en principiel betragtning er forkert og endda forkasteligt?” (s. 426)

Læs også
Bispekandidat udgiver bog – om at være præst i den danske folkekirke

 

Et blik udefra, der tilhører diplomat-kollegaen Adam Tscherning: 

”Middelstandsmenneskets evige stræben efter at være noget finere, end han er, lå udenfor Kaufmanns sociale forudsætninger. Han syntes uinteresseret i titler og dekorationer og undgik med flid al den mere ligegyldige diplomatiske selskabelighed. Hans ærgerrighed lå på et højere plan. Han ville have indflydelse og dermed mulighed for selvudfoldelse til gavn for sit land.” (s. 429) 

 

”Henrik Kaufmann var ingen ildsjæl. Ingen selvopofrende idealist og ingen Don Quixote. Det gav han sig heller ikke ud for. Han var en praktisk mand, for hvem det var resultaterne, der talte. Hans arbejde havde politiske – og personlige – rødder, ikke ideologiske. Hans styrke var det kosmopolitiske, overblikket og et skarpt blik for det træk, der gjorde hele forskellen. Hans svaghed i forhold til dansk udenrigspolitik var en manglende evne til at høre til, solidarisere sig med, blive en del af. Kaufmann forblev en fremmed i dansk diplomati, måske en fremmed i det hele taget. En diplomat med sin egen dagsorden og en stærk vilje til at sætte den igennem. En mand, der nåede meget i verden, men som aldrig fandt hjem.”  (s. 434). 

 

Et kæmpe forskningsprojekt
Et kæmpe forskningsprojekt ligger bag denne biografi, og uanset hvor man måtte stå i den standende strid om samarbejdspolitikken og det manglende retsopgør, et det en spændende og velskrevet historie, Bo Lidegaard lægger frem. Hvor de mange fotos og portrætter kaster yderligere glans over værket.  

 

OM FORFATTEREN

Bo Lidegaard (født 1958) er historiker og forfatter til en række bøger om Danmarks nyere historie og internationale forhold. Har arbejdet i Udenrigsministeriet og Statsministeriet og er tidligere chefredaktør på Politiken. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…