Den 27. februar blev det første tilfælde af corona virus registreret i Danmark. Frem til den 10. marts udviklede epidemien sig med et smittetryk på 4,8, og antallet af registrerede smittede kom op på 264. Hvis man ikke havde gjort noget, og hvis danskernes adfærd ikke havde ændret sig, så ville man have fået et kortvarigt epidemiforløb. Hvordan epidemien ville have udfoldet sig, kan man vurdere med en klassisk epidemi model, som beskrevet i Den Korte Avis (1). Den er simpel, men baseret på de samme fundamentale antagelser som de modeller der anvendes af Statens Serum Institut, og den er blevet kalibreret med data fra de første 49 dage af epidemien. (se kurven i bunden af artiklen)
Første afværgede epidemiforløb
Epidemien ville have været overstået på 77 dage (11 uger) den 12. maj, hvor der ville være mindre end 100 nye smittede pr. dag. Toppen af epidemien, med 400.000 nye smittede pr. dag, ville være nået den 10. april. Behovet for intensivpladser ville være kommet op på 35.000 den 22. april, og den 12. maj ville der have været 65.000 dødsfald. Praktisk taget hele befolkningen (99%) ville være blevet immune, hvis ellers ikke virussen muterede til nye former. Det var sandsynligvis hvad der skete under den Spanske Influenza i 1918. Den første bølge i sommeren 1918 ramte især de gamle, mens den anden bølge, i oktober, november og december, som var langt den mest dødbringende, særlig ramte aldersgruppen 20-40 år.
Men forløbet blev ikke en kort og voldsom epidemi, for der blev taget en række forholdsregler. Først var der kampagner for god håndhygiejne, for hosten i i ærmet, undladelse af håndtryk, kindkys og kram, holden afstand, undlade forsamlinger på over 1.000 mennesker, og der kom en række rejsevejledninger, og opfordringer til at undgå offentlig transport, specielt i myldretiden.
Den 10. marts havde de forskellige tiltag bragt smittetrykket ned til 2,8.
Andet afværgede epidemiforløb
Var man standset her, på et smittetryk på 2,8, ville epidemien have været overstået (mindre end 100 nye smittede pr. dag) efter 124 dage (knap 18 uger), den 28. juni. Toppen af epidemien, med 200.000 nye smittede pr. dag ville være nået den 1. maj, Behovet for intensivpladser ville have toppet ved 20.000, og der ville have været 60.000 dødsfald. 92% af befolkningen ville være blevet immune.
Men også dette forløb var uacceptabelt for regeringen. Den 11. marts blev forsamlingsstørrelser reduceret til 100 mennesker, og der blev truffet foranstaltninger for at skærme ældre på plejehjem. Den 13. marts kom den første ’nedlukning’. Alle offentligt ansatte, uden kritiske funktioner, skulle blive hjemme i 2 uger, private opfordredes til at arbejde hjemmefra, gymnasier, ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, biblioteker, kirker, museer og andre indendørs kulturinstitutioner blev lukket. Fra den 16. marts blev skoler og børneinstitutioner lukket. Den 14. marts blev grænserne lukket.
Den 19. marts havde det bragt smittetrykket ned på 1,4.
Tredje afværgede epidemiforløb
Et fortsat smittetryk på 1,4 ville have resultereret i en epidemi der ville vare i 360 dage (godt 51 uger), til sidst i februar 2021. Den ville toppe sidst i juli, med 20.000 nye smittede pr. dag, og der ville blive behov for 2.000 intensivpladser. Der kunne forventes 27.000 dødsfald, og kun 41% af befolkningen ville være blevet immune.
Heller ikke det forløb kunne regeringen acceptere, så den 18. marts blev forsamlinger på mere end 10 personer forbudt, storcentre, stormagasiner og overdækkede arkader skulle lukke, liberale erhver med nær kontakt, som frisører, massører, tatovører blev lukket, det samme gjorde værtshuse, barer, natklubber, diskoteker, vandpibecafeer, sportsfaciliteter, fitnesscentre, teatre og biografer. Restauranter og cafeer måtte kun have take-away.
Det fik smittetrykket til at falde til 0,80 den 26. marts, og helt ned til 0,56 den 5te april.
Fjerde potentielle epidemiforløb
Bliver smittetrykket fastholdt på 0,56, vil epidemien være overstået efter 68 dage (knap 10 uger) den 3. maj. Smitten toppede allerede den 22. marts, med 2.000 nye smittede pr. dag og behov for 150 intensivpladser. Ialt kan forventes 530 dødsfald, men kun 1% af befolkningen vil være immune. Senest i begyndelsen af maj, vil økonomien atter kunne fungere nogenlunde normalt igen.
Virussen vil ikke være forsvundet, og vil stadig kunne importeres, så for at holde epidemien nede må man gøre som i Østasien, hvor de inddæmmer epidemien ved intensivt at jagte smittekæder og lukke dem. Der kan også komme nye udbrud, sådan som det er sket i Singapore. Singapores befolkning er lige så stor som den danske, 5,8 millioner, men det lykkedes hurtigt Singapore at få epidemien under kontrol, med kun 3 dødsfald frem til den 30. marts. Men så kom der et ubrud blandt migrantarbejdere. Det førte til karantæne for arbejderne, og til et ’lockdown’ for Singapore, for atter at få epidemien under kontrol. I Danmark må man også forvente at nye nedlukninger kan blive nødvendige, men forhåbentlig kan de gøres kortvarige.
Desværre har Danmark endnu ikke planer om at standse epidemien, tvært imod vil sundhedsmyndighederne bringe smittetrykket op igen. Sker det, får vi et af ovenstående, hidtil afværgede, forløb, alt afhængig af smittetrykkets størrelse.
Valget står mellem en menneskelig og økonomisk katastrofe, og en inddæmning af epidemien, med vedvarende skærpet overvågning.
1) https://denkorteavis.dk/2020/simpel-epidemi-model/
Måske kunne artiklen illustreres med nedenstående figur. Den viser hvor godt modellen passer med virkeligheden, for den tid der er gået, i form af antallet af døde (akkumuleret), af hospitalsindlagte og indlagte på intensiv, som henholdsvis røde, blå og grønne punkter. De røde linier er DRIM modellens beregninger, med de smittetryk og datoer som er angivet i artiklen. Når modellen kan beskrive den kendte fortid, er der håb om at den også kan spå om fremtiden.
Per Ullidtz er uddannet som civilingeniør. Derefter har han arbejdet på DTU, og de sidste 10 år før pensionering, for University of California, via et lille dansk firma. Hans hovedinteresse har være matematisk simulering.
edenstående figur viser hvor godt Nmodellen passer med virkeligheden, for den tid der er gået, i form af antallet af døde (akkumuleret), af hospitalsindlagte og indlagte på intensiv, som henholdsvis røde, blå og grønne punkter. De røde linier er DRIM modellens beregninger, med de smittetryk og datoer som er angivet i artiklen. Når modellen kan beskrive den kendte fortid, er der håb om at den også kan spå om fremtiden.