Hvis Danmark ikke følger reglerne i Marrakesh-aftalen og nægter at lukke mordafrikanske vandrende arbejdstagere ind i landet, kan Danmark få EU-domstolen på nakken.
Således fastslog EU’s juridiske tjeneste i februar sidste år, at erklæringen har juridisk effekt, og at den har retlig virkning for EU᾽s udviklingspolitik.
Desuden fastslår EU’s juridiske tjeneste, at de medlemsstater, der har underskrevet aftalen, er forpligtet til at gennemføre Unionens mål, herunder implementering af Marrakesherklæringen i deres lovgivning, og at staterne skal afstå fra enhver handling, der kan bringe målene i fare.
Der var tale om et lækket notat, og det fremkaldte en heftig debat, hvor blandt andet udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev kaldt i samråd, da notatet blev lækket i september sidste år.
Under samrådet fredag den 13. september bedyrede Jeppe Kofod, at aftalen ikke er bindende og ikke ændre noget ved dansk udlændingepolitik.
”Kommissionen har fra officielt hold taget kraftigt afstand fra det lækkede notat og bekræftet, at erklæringen ikke er juridisk bindende. Og at den hverken pålægger EU eller medlemsstaterne nye forpligtigelser,” understregede Jeppe Kofod dengang.
Morten Messerschmidt: Vi skal ud af den aftale her og nu
Den forklaring tror man ikke på i Dansk Folkeparti, og nu vil partiet forsøge at få flertal Folketinget for udtræden af Marrakesh-traktaten.
”Vi skal ud af den aftale, inden det er for sent,” siger Morten Messerschmidt til Den Korte Avis.
Morten Messerschmidt er ordfører for et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti netop har fremsat om at pålægge regeringen at trække Danmark ud af aftalen.
”Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige skridt, så Danmark inden udgangen af 2020 kan udtræde af Marrakesherklæringen,” hedder det i beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.
I forbindelse med fremsættelse af beslutningsforslaget henviser Dansk Folkeparti blandt til følgende udtalelse fra EU’s juridiske tjeneste:
”I den juridiske tjenestes interne vurderings punkt 28 fremhæves det, at migration, bæredygtig udvikling og stabilitet er godt for sammenholdet, og at en velstyret migration og mobilitet kan yde et positivt bidrag til vækst og bæredygtig udvikling.”
Lars Løkke Rasmussen: Aftalen er ikke juridisk bindende
Siden det kom frem, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regering planlagde at tilslutte sig Marrakesh-aftalen, har Dansk Folkeparti strittet imod.
Således forsøgte partiet blot en lille uge, før aftalen skulle underskrives i den marokkanske by Marrakesh den 10. december 2018, at forhindre Danmarks tilslutning med en hasteforespørgsel, der blev forhandlet i Folketinget den 5. december.
Ved den lejlighed understregede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at:
”Så lad mig slå fast fra start: FN’s migrationserklæring er ikke juridisk bindende, skaber ikke ny lov i Danmark, erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet, den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik, Danmark lever allerede op til de tilsagn, stater med erklæringen giver hinanden, og det er tilsagn, som vi har al mulig interesse i, at andre stater også begynder at efterleve, men vi forpligter os altså ikke til noget nyt.”
Et forslag til vedtagelse, ”Folketinget pålægger regeringen ikke at tiltræde FN-erklæringen »Global Compact for Migration”, som Dansk Folkeparti fremlagde under debatten, blev forkastet af alle de øvrige partier.
Kaos før lukketid: Regeringens fagministre ville ikke underskrive aftalen
Medens daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen således var begejstret for aftalen, var der langt fra enighed i regeringen.
Det kom klart til udtryk, da aftalen skulle underskrives i Marrakesh, og hvor det mest naturlige ville have været at sende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som havde forhandle på Danmarks vegne.
Men hun var åbenbart ikke interesseret i at lægge navn til aftalen, og afviste at tage af sted med den begrundelse, at hun ikke kunne se sig selv i den slag konferencer.
Næste naturlige bud var herefter ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), men hun ville åbenbart heller ikke lægge navn til og afviste at tage af sted med den begrundelse, at det var Inger Støjberg, der havde siddet i forhandlingerne.
På et tidspunkt var det herefter på tale at sende en direktør fra Udenrigsministeriet, men da FN havde bedt om deltagelse på minimum ministerniveau endte det med, at Lars Løkke Rasmussen selv måtte afsted.
Ud over en masse pæne ord om bekæmpelse af menneskehandel med videre har ”Global Compact for Safe and Orderly Migration”, som traktaten retteligt hedder, til formål at forpligte de europæiske lande til at tage imod migranter fra især Nordafrika samt give dem de rettigheder og sociale goder, som indbyggerne har i de lande, hvor de slår sig ned.
Ringe tilslutning blandt FN’s medlemslande
Dansk Folkeparti står langt fra alene med sin modstand mod Marakesh-traktaten
Således her femte af FN’s medlemsstater eller i alt 40 ud af 193 valgt ikke at tilslutte sig.
Blandt dem USA, Australien og Israel, ligesom i alt ni EU-lande heller ikke vil have noget med den omstridte traktat at gøre
Først sagde Ungarn nej og blev derefter fulgt op af Østrig, Polen, Tjekkiet, Bulgarien, Rumænien samt Slovenien og Italien.
Som nævnt var Ungarn det første land, der sagde nej. I en erklæring fra den ungarske regerering hedder det blandt andet, at:
”Medens migration ifølge FN er en ustoppelig og god proces, der bør støttes, ser vi det som en dårlig proces, der bringer Europa i fare.
Følgelig er vores konklusion også en anden: FN mener, at migration bør fremmes, medens vores holdning er, at den skal stoppes.”
Men her har det store flertal i Folketinget altså hidtil haft den stikmodsatte holdning og har tilsluttet sig FN’s planer om at fremme især nordafrikansk migration til Europa.
Læs Dansk Folkepartis beslutningsforslag her:
https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B177/20191_B177_som_fremsat.pdf
Og læs den ungarske regerings notat her:
Læs også:
https://www.berlingske.dk/politik/minister-afviser-at-omstridt-migrationspagt-binder-juridisk
