Fremskrittspartiet har forladt den borgerlige norske regering. Partiet nægter at lade en terrorsigtet IS-kvinde vende tilbage til Norge med sine to børn.
Kvinden har været medlem af de to terrororganisationer IS og Al Nusra. Hendes mand har været aktivt involveret i terrorvirksomhed.
De tre andre partier i regeringen har erklæret sig parate til at tage imod kvinden og hendes to børn.
Statsminister Erna Solberg (Høyre) gik endda så vidt som til at sige, at det var ”moralsk rigtigt” at hente IS-kvinden og hendes børn hjem.
Det sidste har udløst en vred reaktion fra Fremskrittspartiets leder Siv Jensen. Hun er fortørnet over, at Fremskrittspartiets holdning dermed stemples som moralsk forkert – altså udtryk for et dårligt menneskesyn.
Norsk politisk korrekthed
Erna Solbergs formulering om det ”moralsk rigtige” afspejler den stærke politiske korrekthed, som præger de tre borgerlige partier, som nu sidder tilbage i regeringen: Høyre, og de to små partier Venstre og Kristelig Folkeparti.
Denne politiske korrekthed går altså så langt som til at mene, at man af moralske grunde skal lade en terrorsigtet kvinde slå sig ned i Norge.
Erna Solberg vil lade hende komme til Norge, fordi hende femårige søn angiveligt er alvorligt syg.
Siv Jensens holdning har været, at drengen kan modtages til behandling i Norge, hvis det bekræftes, at han er alvorligt syg. Men Fremskrittspartiet vil under ingen omstændigheder have moderen til Norge.
En rodet situation
De tre andre borgerlige partier fortsætter nu som regering under Erna Solberg. I Norge kan man ikke afholde valg i utide. Og Fremskrittspartiet siger, at man ikke vil pege på en anden statsminister end Erna Solberg.
Men Solberg får altså en vanskelig opgave, når hun skal klare sig uden et flertal i Stortinget og med Fremskrittspartiet på krigsstien.
En kaotisk situation.
Fremskrittspartiet havde i første omgang en idé om, at man ville stille en række krav til et fortsat regeringssamarbejde. Men det har man opgivet, og nu er man ude.
Norge under øget pres
Det bliver meget interessant at se, hvordan de norske vælgere vil reagere på dette opgør i den borgerlige lejr.
I Danmark har den socialdemokratiske regering ført en hårdere kurs mod IS-terrorister og sympatisører, end tilfældet er med den borgerlige regering i Norge.
En dansk borgerlig regering vil også være hårdere i sin linje end den, man finder i Norge.
Hidtil har både borgerlige og socialdemokratiske regeringer i Norge haft en udlændingepolitik, der lå et sted mellem den hårdere danske linje og den ekstreme politiske korrekthed i Sverige.
Men nu er der opbrud i Sverige, hvor Sverigedemokraterne stormer frem. Det kan resultere i en borgerlig regering, der begynder at anlægge en klart strammere udlændingepolitisk kurs end den, som ellers har været gældende i Sverige.
Sker det, vil også Norge komme under øget pres.
Men foreløbig er de tre tilbageværende borgerlige regeringspartier særdeles svage i deres udlændingepolitiske holdninger. Imens breder de muslimske parallelsamfund hastigt i landet, hvor man ikke mindst har mange pakistanske migranter.
Østrig: De Grønne tvinges ind under stram linje
Norge er i øvrigt ikke det eneste land i Europa, hvor politiske opgør om udlændingepolitikken igen blusser op:
I Østrig har man netop fået en regering, der bygger på et utraditionelt samarbejde mellem De Konservative (ÖVP) og De Grønne – med den konservative Sebastian Kurz som forbundskansler.
Kurz er en helt anderledes stærk figur i udlændingepolitikken end norske Erna Solberg. Han kræver nu af De Grønne, at de skal acceptere væsentlige stramninger – ikke mindst, når det gælder indgreb mod kriminelle indvandrere. Og det ser ud til, at De Grønne bøjer sig på vigtige punkter.
Sprængfarlig udlændingepolitik
I Danmark har Journalistisk Venstreparti gjort sig voldsomt umage for at lade klimapolitikken overskygge alt andet. Udlændingepolitikken bliver nedtonet.
Men danskerne vil stadig have en stram udlændingepolitik. Og der er stadig en stærkt kritisk holdning til øget islamisk indflydelse i samfundet.
Socialdemokratiet er blevet mere lydhørt over for disse folkelige strømninger end før i tiden. De danske socialdemokrater er således strammere i deres holdning end socialdemokraterne i stort set alle andre vesteuropæiske lande.
Men Mette Frederiksens regering er som bekendt afhængig af partier, der repræsenterer en særdeles slap udlændingepolitisk linje. Det gælder Det radikale Venstre, og det gælder venstrefløjen. De har holdninger, der minder om dem, der har kørt Sverige helt ud over kanten.
Udlændingepolitikken er, side om side med klimapolitikken, fortsat et kæmpestort tema i europæisk politik. Den kan sprænge regeringer.
Norge er det seneste eksempel.
(Kilder vedrørende Norge: NRK, VG, Aftenposten, rights.no)