Alt for mange unge føler sig utilstrækkelige – den nye moral gør dem psykisk syge 

Lone Nørgaard anmelder:

Christian Hjortkjær: UTILSTRÆKKELIG. Hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge. Hæftet med omslag. Illustreret. 120 sider. Forlaget Klim.
Vejl. pris 129,95 kr. Udkommet d. 12.6.20.  

 

**** fire stjerner ud af seks  

___________________________________________________________________ 

Mange unge er fanget i et ’burde’: Jeg burde være glad. Jeg burde være lykkelig. Men jeg har det i realiteten ad helvede til. 

 

Replikkerne dækker ganske godt 3.g’eren og 12-tals-pigen, Lines, oplevelse af tilværelsen. Og vel egentligt ikke så underligt, når der over Lines computer hænger et stykke A4 med ordene: ”Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok”. 

 

Sagt lidt anderledes: Hvis man af erfaring ved, at det bedste er det godes værste fjende, så er det ikke svært at identificere sig med Lines perfektions-problemer. 

 

Christian Hjortkjær (f. 1980) har sat sig for at indkredse, hvorfor så mange unge føler sig forkerte og utilstrækkelige, desuagtet de lever i et samfund uden materiel nød og med mange muligheder. Det sker med bogen ”Utilstrækkelig”, hvori bl.a. Line optræder.
Forfatterens baggrund er dels en ph.d. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret på afhandlingen ”Utilstrækkeligt enestående – en kierkegaardsk diagnose af diagnosesamundet”, dels et virke som lærer på Silkeborg Højskole, der giver nærkontakt til ca. 130 nye, unge elever hvert halve år. 

 

Ifølge Hjortkær efterstræber mange unge en række højtravende idealer, hvor der konstant skal præsteres bedre og hurtigere i både skolen, familien og blandt vennerne. Eftersom ingen er fuldkommen, og idealet er umuligt at nå, så er man dømt til at fejle. Med den ulykkelige konsekvens, at et stigende antal unge lever med en følelse af skam og utilstrækkelighed over ikke at være gode nok, som de er.  

 

Citatmosaik
Følgende citater – med kommentarer – giver en indføring i bogens tematik: 

 

”Kender du det, at du føler dig forkert, selvom du altid forsøger at gøre alting rigtigt?”
Fulgt op af en bemærkning fra en højskoleelev, der sætter Christian Hjortkær på sporet af problematikken: 

 

”Det er faktisk ikke fordi jeg føler mig forkert, selvom jeg forsøger at gøre alting rigtigt. Jeg føler mig forkert, når jeg forsøger at gøre alting rigtigt.” (s. 47) 

 

Erklæringen skal sættes ind i den ramme, børn og unge ofte præsenteres for: Du kan, hvad du vil.
Men det er jo ikke sandt. Er du tudegrim fra naturens hånd, kan du ikke blive fotomodel, og hvis du er virkeligt dårlig til matematik og fysik, kan du ikke blive atomfysiker.
Så når forældre opfordrer deres børn til at forfølge deres drømme, kan det føles som et ubærligt pres, der kan formuleres således: 

”Du skal (gøre din pligt i form af at opnå den maksimale selvrealisering og selvudfoldelse), fordi du kan.” (s. 55) 

 

Bogen peger på redskaber til at håndtere de eksistentielle dilemmaer: 

”For det er jo det, vi gør. Skuffer over tid. Og jeg [forfatteren] kan ikke give dig [unge menneske] en eneste løsning fra teoriens værktøjskasse til at undgå utilstrækkelighedsfølelsen, men jeg kan se, at dette at kunne sætte sine egne ord på den, det at kunne formulere utilstrækkeligheden som et fælles eksistentielt vilkår, det gør det umådeligt lettere at leve med den. Målet er ikke at udrydde utilstrækkelighedsfølelsen, men at leve med den. Alle skuffer over tid. Alle.” (s. 74) 

Læs også
Den traditionsrige, danske præstegård er truet. Vil den overleve i en forandret verden?

 

Kogt ind til en suppeterning: Vi er alle i samme båd, og at dele fælles eksistensvilkår kan både trøste og give håb. 

 

”Det man bliver psykisk syg af, er derimod uoverensstemmelsen mellem at blive fortalt, at man er fri, men i realiteten opleve, at man bliver mere og mere presset (…)

 

Det er den nye moral [underlagt påbud om hvor enestående, hvor perfekt, hvor fantastisk, du er / skal være], der gør de unge psykisk syge.” (79-80)

 

Ikke mindst bogens mange reklame-illustrationer afslører de afsindige påbud, unge mennesker skal leve op til. Et enkelt eksempel: BE YOU, BE NATURAL. YOU ARE F**KING PERFECT! 

 

”(…)målet er ikke at fjerne utilstrækkelighedsfølelsen. Målet er at finde de idealer, det er værd at være utilstrækkelig overfor.” (s. 105-106)

 

Trækker på Kierkegaard-viden
Christian Hjortkjær trækker på sin Kierkegaard-viden (bl.a. Kierkegaards stadier)  i analysen af ungdomsprofilen og når langt med at indkredse, hvori problemerne består. Problemer, som også Merete Riisager har analyseret i “Selvbyggerbørn”, der dog stiller skarpere på roden til ondet – og dermed også leverer en bedre løsning (fra min anmeldelse af ”Selvbyggerbørn”):

 ”En ny tilgang til (ud)dannelse, et opgør med værdirelativismen, fokus på kulturarven, herunder kristendommen, den danske litteratur & sangskat mv. samt vægten flyttet over på fag(lighed), indsigt og myndighed. 
For børn skal have adgang til autoritative voksne (forældre, pædagoger, lærere), der hjælper og støtter dem og giver børn lov til at være børn.”

 

Læs også
Ny bog om et af de modbydeligste mennesker under en af de mest rædselsfulde tidsperioder i historien

Christian Hjortkær når ikke helt så langt, selv om han med rette holder fast i, at den enkelte har et ansvar (’for det kan godt være, at det ikke er din skyld, men det er dit ansvar at forvalte, hvad der bliver lagt på dine skuldre’). Måske fordi han ikke går i kødet på kristendommens betydning, herunder betydningen af tilgivelse og erkendelsen af, at vi alle er syndere? Hvilket er en daglig ’reminder’ om, at perfekte bliver vi aldrig. 

 

Tilbage står, at ”Utilstrækkelig” er en fin og oplysende lille bog, der med mange præcise formuleringer får sat vejledende ord på et samfundsproblem. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…