‘Unge’ brugte levende ænder som fodbold – der er måske ikke flere pindsvin tilbage, de kan sparke til?

Colourbox
En mand gik mandag tur med sin hund i parken i Eslöv i Sverige. Her mødte der ham et frygteligt syn.

 

Tre tenagedrenge spillede fodbold.

 

Men det var ikke en bold, de sparkede til.

 

‘Bolden’ var parkens ænder.

 

Det ville manden tage billeder af.

 

Men så begyndte de ‘unge’ at true ham. De ville slå hans hund ihjel, hvis han ikke forsvandt. Og det samme ville ske, hvis han gik til politiet. Det skriver lokaltidningen.se

 

Men manden lod sig ikke true. Han gik til politiet med sine optagelser.

 

Og det får han stor ros for fra politiet. De er nu i fuld gang med en efterforskning, for at finde de skyldige.

 

Pindsvin som fodbold og andre dyrplagerier

For få dage var det små forsvarsløse pindsvin der blev brugt som fodbold.

 

Og der har også været eksempler på mishandling af hareunger, og svaner, der har fået halsen skåret over.

 

Men pindsvin er særlig hårdt udsat for mishandlinger, fordi de kommer frem på græsplæner, og de har svært ved at flygte.

 

Måske de ‘unge’, nu har kastet sig over ænderne, fordi det er svært at finde flere pindsvin at sparke til.

 

Et helt andet syn på dyr

Mishandlingen af pindsvinene blev opdaget i et område, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund. Det fortalte Annica Sjöberg, formanden for Dyrenes Venner, til Nyheter Idag.

 

“Der er forskel på, hvordan man behandler dyr i Sverige og i andre lande. Vi har jo en ganske god dyreværnslov her i Sverige, som vi er vokset op med. Men sådan er det desværre ikke i alle lande. Her har skolerne en opgave, mener jeg”, siger hun.

 

Annica Sjöberg udtrykker enkelt og klart, hvor stor betydning kultur og opdragelse har.

 

I Sverige har man gennem århundrede udviklet en kultur, hvor man beskytter dyr mod overgreb. Der sker fortsat grove overgreb, men det er undtagelsen og det bliver fordømt og straffet. Der er også fortsat en stor og relevant diskussion at føre om vilkårene for opdræt af dyr under industrilignende vilkår.

 

Men det ændre ikke på, at man i andre lande og andre kulturer har et andet syn på dyr. Dyremishandling bliver generelt ikke fordømt og straffet som i Sverige.

 

Synet på dyr er kun ét hjørne af de enorme kulturforskelle, der eksisterer mellem Vesten og for eksempel mellemøstlige og afrikanske lande.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…