Sundhedspolitikken er vigtig, men udlændingepolitikken afgør Danmarks skæbne

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform har fået massiv dækning i medierne.

 

Det går over gevind med orgier af snak om de samme ting hele tiden. Men det er selvfølgelig et vigtigt emne at tage op.

 

Sundhedsområdet ligger af gode grunde danskerne meget på sinde. Og det vil naturligt fylde meget i et valgår.

 

Men det bliver ikke sundhedspolitikken, der afgør, hvem der vinder det næste valg.

 

Meningsmåling

Der vil formentlig ske det, der er tidligere:

 

I starten af valgkampen bliver debatten domineret af de ting, som medierne kører op. Og i øjeblikket er det  i den grad sundhedspolitikken. Men billedet kan meget vel ændre sig i valgkampen.

 

Det er helt efter forventning, at danskerne netop nu anser sundhedspolitikken som det vigtigste område, som regeringen skal tage sig af.

 

En aktuel meningsmåling vise, at sundhedspolitikken bliver placeret øverst, når man spørger vælgerne om, hvilke tre områder en kommende regering bør tage sig af som det vigtigste:

 

54 procent siger sundhedspolitik. 44 procent siger flygtninge- og indvandrerpolitik. Og 44 procent siger miljø- og klimapolitik. (Kantar Gallup/Berlingske)

 

Man skal dog være opmærksom på, at når man formulerer et sådant bredt spørgsmål, vil der altid være en tendens til, at det mindst kontroversielle emne lander højt. De fleste kan i dag blive enige om at pege på sundhedspolitik som et af de vigtigste emner, mens indvandrerpolitik mere deler vandene.

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

 

I betragtning af den massive mediedækning er det snarest bemærkelsesværdigt, at sundhedspolitik ikke fører mere i en sådan måling netop nu.

 

Valgkampen ændrer billedet

Når den egentlige valgkamp starter, foregår politik på nye vilkår.

 

Tag valget i 2007. Valgkampen startede med de emner, der lige var oppe i medierne.

 

Men så lancerede Socialdemokratiet og De Radikale et fælles forslag til at lempe asylpolitikken. Det kastede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sig over. Herfra satte vælgerne udlændingepolitikken i centrum af valgkampen.

 

De konkluderede, at udlændingepolitikken var det område, hvor deres stemme kunne gøre den største forskel. De gav blå blok en klar valgsejr med støtte til den stramme udlændingepolitik.

 

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

S og R gik helt bag af dansen, fordi de tabte slaget om, hvad der var valgets vigtigste emne.

 

Ikke sort-hvidt

Ser man frem mod det kommende valg, vil flest vælgere efter alt at dømme pege på sundhedspolitikken som et af de vigtigste emner, når valgkampen starter.

 

Men det er langt fra givet, at det er sundhedspolitikken, der afgør valget. Vælgerne kan meget vel have en anden dagsorden.

 

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste vælgere anser sundhedsområdet for ekstremt vigtigt.

 

Men for mange vælgere kan det være svært at afgøre, hvem der har de bedste forslag til, hvordan sundhedssektoren skal styres.

 

Man er måske skeptisk over for, at regeringens forslag overlader den øverste del af sundhedssystemet til bureaukrater og eksperter.

Læs også
Danmark går til valg i en stemning af mistillid til politikerne og utilfredshed med demokratiet – det stiller enorme krav til blå bloks valgkamp

 

Omvendt glæder man sig over, at regeringen vil styrke den decentrale sundhedsindsats med de kommunale sundhedsfællesskaber.

 

Kort sagt: For mange vil billedet næppe være sort-hvidt.

 

Vælgernes forventninger

Samtidig regner de fleste danskere ikke med, at der kommer vilde svingninger i sundhedskvalitet, afhængigt af om de blå eller de røde styrer landet.

 

Socialdemokratiet har trods alt taget en række af de reformer, som ikke mindst Lars Løkke har drevet frem, til sig.

 

Vælgerne vil derfor nok ikke have oplevelsen af, at der står vanvittigt meget på spil for deres sundhed, når de vælger at stemme blåt eller rødt. De fleste vil regne med, at man kan finde et nogenlunde fornuftigt leje, uanset hvilken regering vi får.

 

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

Udlændingepolitik igen i afgørende rolle

Til gengæld er der en vedvarende folkelig bekymring for, at indvandringen vil ændre den danske befolknings sammensætning meget kraftig og dermed skabe dramatiske ændringer i vores samfund og kultur.

 

Denne bekymring er aldeles berettiget.

 

Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik, vil den ikke-vestlige indvandrerbefolkning i Danmark vokse til 867.258 personer i 2060!

 

Fortsætter den nuværende udvikling, får vi et Danmark med langt større opsplitning, langt stærkere kultursammenstød, langt mere omfattende parallelsamfund … og langt mere kriminalitet.

 

En sådan udvikling vil ramme kernen i det danske samfund, der bygger på stærk sammenhængskraft og høj tillid.

 

Det ved de fleste danskere godt. Derfor bliver de ved med at prioritere udlændingepolitikken meget højt.

Læs også
Dansk Folkeparti vigtigste opgave er at bevare selvtilliden og føre en valgkamp, der ikke bliver dikteret af Journalistisk Venstreparti

 

Partierne risikerer at gå alvorligt fejl i byen, hvis de glemmer dette midt i den massive aktuelle omtale af sundhedssektoren.

 

Forskellige emner vil påvirke valgresultatet. Men udlændingepolitikken vil formentlig endnu engang få en helt afgørende rolle.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…