Lørdag aften kom to unge indvandrere kørende på en scooter i den franske by Grenoble.
Den ene var Faty på 19 år. Den anden var Adam på 17 år.
De kørte fuldstændig vildt – over for rødt, uden lys på, uden nummerplade og uden styrthjelm. Men ikke nok med det: De havde stjålet scooteren.
De blev forfulgt af politiet, der forsøgte at få dem standset. De endte på udfletningen til en motorvej. I vanvittigt tempo prøvede de at overhale en bil indenom, men kørte op i den. Begge på scooteren blev dræbt.
Nu hævder deres familie, at politiets forfølgelse tvang de to unge til den ekstremt hasarderede kørsel.
Optøjer i ghettoen
De to unge kom fra Grenobles Mistral-kvarter, der er et indvandrertæt område. Her har begivenhederne udløst voldsom uro.
Myndighederne kalder kvarteret for ”quartier sensible”. I Frankrig bruger man ofte udtrykket ”zones sensibles”. Det betyder direkte oversat ”følsomme zoner”, men kan bredt oversættes til ”indvandrerghettoer med store problemer”. Det lyder bare pænere at kalde dem ”følsomme zoner”.
De to unge indvandreres død udløste da også optøjer i kvarteret.
Fra lejlighedernes altaner blev det kastet både sten og Molotov-cocktails ned mod politiet på gaden. Mandag aften blev der sat ild til 65 biler.
Begivenhederne er blevet dækket af avisen Le Parisien. Men de fleste franske medier har været tavse om de dramatiske hændelser. I Macrons Frankrig taler man helst ikke om indvandrerproblemer.
Det hele er politiets skyld
Holdningen til sagen hos scooter-tyvenes familier kan sammenfattes meget enkelt: Det hele er politiets skyld. De unge har intet ansvar for, hvad der skete.
Faderen til den ene siger til avisen: ”Det er forkert, hvad politiet har gjort.” Han mener, at det er politiets forfølgelse, der har slået sønnen ihjel. Politiet skulle have ladet de unge køre, så kunne de have fået fat i sønnen senere.
Faderen bruger som argument, at politiet vidste, hvor han boede. Det indikerer, at han er velkendt som kriminel.
Tilsyneladende indgår det slet ikke i faderens overvejelser, at de unge var til alvorlig fare for deres omgivelser med deres vanvidskørsel.
En onkel mener også, at det var politiet, der ”pressede” de unge til at køre uden lys på motorvejen. Også han mener tilsyneladende, at de unge skulle have haft lov til at fortsætte deres kørsel. De var jo ikke bevæbnede, som han siger …
Statsadvokaten i Grenoble, Eric Vaillant, ser ganske anderledes på sagen. Han taler om, at de unges kørsel var til fare for de andre trafikanter, og han understreger, at scooteren altså var stjålet.
To adskilte verdener
Begivenhederne har udløst mange reaktioner i kommentarsporet til Le Parisiens netavis. Det er interessant læsning.
Disse kommentarer står i skarp modsætning til reaktionerne fra scooter-tyvenes familier. Praktisk talt alle deltagere i debatten fordømmer de unges gerninger og den lovløshed, som præger visse indvandrermiljøer. Praktisk talt alle bakker politiet op.
Der synes at være en dyb kløft mellem de involverede indvandreres fortolkning af begivenhederne og andre borgeres syn på tingene.
Det vidner om et samfund, hvor masseindvandringen har skabt to adskilte verdener:
På den ene side et parallelsamfund af indvandrere med overvejende muslimsk baggrund. Et samfund, hvor der i en række lokalområder er store problemer med kriminalitet og fjendtlighed over for det omgivende samfund.
På den anden side den øvrige befolkning, hvor frustrationen over opløsning og vold bliver stadig større, og hvor kravene om lov, orden og samfundsfred vokser.
”Ingen respekt for ballademagerne”
En typisk læserkommentar lyder: ”Jeg kan godt forstå, at familien er ked af det. Men man skal altså ikke vende rollerne om. Politiet har bare gjort sit arbejde. Hvad havde man ikke sagt, hvis de bare havde ladet de to unge køre videre?”
Andre er endnu mere korte og kontante: ”De kunne bare lade være med at flygte.” Og: ”Ingen respekt for disse ballademagere!”
Og så er der det afmægtige raseri hos en læser, der skriver: ”Grenoble er blevet en gangsterby”.
Der bliver skrevet lidt af hvert i sådan et kommentarspor. Men det slående er her, at den helt overvejende del af indlæggene er gennemsyret af den samme holdning: Man er stærkt forarget over indstillingen hos scooter-tyvenes familie.
Folk oplever, at deres samfund begynder at gå op i limningen, og det er de død hamrende trætte af.
