Somalier ernærede sig først som brutal pirat – så forsøgte han at skaffe sig penge ved at søge asyl i stedet for

Modelfoto

En somalier kom forleden til Salzburg i Østrig og søgte asyl. Men myndighederne fandt ud af, at han absolut ikke havde rent mel i posen.

 

Han blev anholdt og udleveret til Tyskland. Det skete på baggrund af en europæisk arrestordre fra statsadvokaten i den tyske by Osnabrück.

 

Mandens DNA afslørede nemlig, at han havde alvorlige forbrydelser på samvittigheden.

 

Kaprede skibe

Ifølge statsadvokaten i Osnabrück har han en fortid som medlem af en svært bevæbnet piratbande, der kaprede skibe ud for Somalias kyst.

 

I december 2010 kaprede banden fragtskibet ”Ems River”. Man sejlede væk med skibet og tvang rederiet til at betale en løsesum på tre millioner dollars, før man slap de otte besætningsmedlemmer fri.

 

Somalieren fra Salzburg var kun 16 år, da han deltog i denne aktion.

 

I april 2011 gennemførte banden endnu en skibskapring.

 

Denne gang overfaldt man det tyske handelsskib ”Susan K”.  Man slæbte skibet væk og holdt besætningsmedlemmerne fangne i et par måneder. De blev først sluppet fri, efter at rederiet havde betalt løsepenge på 3,5 millioner dollars.

 

Begge skibskapringer endte uden blodsudgydelse. Men de var selvfølgelig en uhyggelig oplevelse for besætningen og en alvorlig belastning for rederierne.

 

Rederier har hjemsted i den tyske delstat Niedersachsen, hvor Osnabrück ligger. Derfor var det statsadvokaten i Osnabrück, der udstedte den europæiske arrestordre på somalieren i Salzburg.

Læs også
Over 500 somaliere har fået deres opholdstilladelse inddraget, men kun få er rejst ud af landet – nu vil Martin Henriksen have en forklaring

 

Farvel til asyl på skatteydernes regning

 

Anholdelsen væltede fuldstændig somalierens økonomiske planer.

 

Han havde tilsyneladende satset på, at han i en rum tid kunne leve af flygtningehjælp betalt af de østrigske skatteydere – nu hvor han havde opgivet ’karrieren’ som pirat, der kaprede europæiske skibe.

 

Men han kommer næppe til at malke naive og godtroende europæere. De vakse folk i Osnabrück ødelagde denne fine plan.

 

Nu fik han i stedet en enkeltbillet fra Salzburg til Osnabrück. Og bagefter har han udsigt til et fængselsophold.

 

Farvel asyl. Den gik trods alt ikke.

Læs også
Antallet af voldtægter mere end fordoblet på blot ti år – seneste offer er en fjortenårig pige, hvor politiet efterlyser en mørk mand med sort krøllet år

 

https://www.krone.at/1872551

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…