Foreløbig er der gennemført to meningsmålinger, efter at Rasmus Paludans parti Stram Kurs blev opstillingsberettiget ved det kommende folketingsvalg.
Begge målinger viste, at Paludans aktioner har sat nyt skub i debatten om indvandring og islam blandt danskerne. Det afspejler sig i tilslutningen til partierne.
I en første måling fra Megafon/TV2 og Politiken fik Stram Kurs 2,7 procent af stemmerne.
I den anden måling fik Stram Kurs 3,9 procent, mens Ny Borgerlige stod til hele 6,3 procent af stemmerne. (YouGov/BT)
Til gengæld rammes Dansk Folkeparti, der igennem årene har været landets stærkeste fortaler for stram udlændingepolitik, af tilbagegang.
Denne tilbagegang ser dog særlig stor ud, fordi Dansk Folkeparti havde ekstraordinært kraftig medvind ved sidste valg.
Også Socialdemokratiet rammes
Men der er noget andet ved disse målinger, som Journalistisk Venstreparti forbigår i total tavshed: Også Socialdemokratiet bliver mærkbart ramt af Paludan-effekten.
I Megafon er partiet røget ned på 24,7 procent, og i YouGov er man helt nede på 23,0. Langt dårligere end det niveau, man ellers har haft på det seneste.
Tilsyneladende skubber Paludan til en skepsis blandt vælgerne over for Socialdemokratiets erklærede skifte til en strammere udlændingepolitik.
I første omgang valgte en del vælgere at tro på Socialdemokratiets kursskifte, fordi de inderligt ønskede, at det store, gamle parti bevægede sig i den retning.
Men Paludans aktioner og hårde kritik mod muslimsk indvandring har tilsyneladende skabt en vis tvivl om Socialdemokratiets udlændingepolitik.
Det skal understreges, at denne konklusion er foreløbig. Kommende meningsmålinger vil måske ændre på billedet.
S har store problemer med sine venner
Presset på Socialdemokratiet i udlændingepolitikken skyldes ikke bare partiet selv. Det største problem for Socialdemokratiet er partiets venner.
Det er svært at overbevise vælgerne om, at man er garant for stram udlændingepolitik, når ens politiske venner hedder Morten Østergaard, Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr og Uffe Elbæk.
Men ikke kun det. Socialdemokratiets problem er i lige så høj grad vennerne på Politiken.
Politiken er det mest fremtrædende talerør for rød blok. Og avisen er smækfyldt med venstreekstrem hadpropaganda, specielt når det gælder udlændingepolitikken.
Had mod kritikerne af masseindvandringen. Had mod de borgerlige partier. Had mod politiet.
Det kan meget vel tænkes at smitte af på vælgernes indtryk af Socialdemokratiet. Igennem mange år har Politiken og Socialdemokratiet kørt et tæt parløb.
Muslimske voldsudgydelser
Rasmus Paludan vakte for alvor danskernes opmærksomhed, da han i april holdt et møde på Nørrebro i København og blev mødt med voldelige aktioner.
Chefpolitiinspektør Jørgen Skov fra Københavns Politi lod indirekte forstå, at voldsmændene i vidt omfang havde muslimsk baggrund.
Han sagde blandt andet: ”Det, vi oplever, er, at de ikke forstår derude, at man har lov til at krænke deres religion og koranen.” Det konservative folketingsmedlem Naser Khader erklærede sig ”bange for, at vi bevæger os mod mellemøstlige tilstande”. (Berlingske 17.4.)
Voldsmændene angreb det danske politi, som de tydeligvis betragtede som deres fjender. Islamistiske videoer på nettet opildnede muslimer til kamp.
På en video kunne man høre en stemme på arabisk påstå, at ”det racistiske danske politi skyder på muslimer”. Dette var løgn fra ende til anden.
Men voldsparate muslimer fiskede i rørte vande. På en video optrådte en langskægget muslim med Islamisk Stats logo på sin T-shirt. ”Kender du det her flag?”, sagde han og pegede mod logoet.
Der var også en video, hvor hætteklædte mænd blev filmet igennem den tåregas, som politiet brugte for at forsvare sig. En stemme sagde på arabisk: ”Det er nu, de skal brænde ting af.” (Berlingske)
Politiken udnævnte politiet til fjenden
Hvad fortalte Politiken om disse uhyggelige voldsudgydelser, der efter alt at dømme havde muslimske gerningsmænd? Ingenting!
De voldelige muslimske gruppers hærgen blev simpelt hen fortiet. I stedet for blev de danske politifolk udnævnt til fjenden.
Politiken tog således ud på Nørrebro for at tale med beboere. De citerede udelukkende røster, der var kritiske over for politiet (og Paludan). Det kulminerede med dette citat: ”Jeg var kun bange for politiet”.
Dette har intet med journalistik at gøre. Det er propaganda for ekstreme muslimske kræfter og mod danske myndigheder.
Med venner som Politiken …
For Socialdemokratiet er det en katastrofe at blive forbundet med den slags ’journalistik’. Og det bliver partiet, fordi Politiken opfattes som dets venner.
Med den slags venner kan S blive ramt af den forstærkede debat om indvandring og islam, som Rasmus Paludan har trukket med sig.
Måske er partiets lavere tilslutning i de to seneste meningsmålinger et udtryk for dette.
Socialdemokratiet risikerer, at færre og færre vælgere tror på partiets løfter om stram udlændingepolitik.
Politikens propaganda kan trække Socialdemokratiet ned.