Regler for at færdes på Den Spanske Trappe i Rom

google

Den spanske trappe

På Den spanske trappe i Rom skal du gå – det er ikke længere tilladt at sidde! Politiet har meddelt, at trappen (Scalinata della Trinità dei Monti) betragtes som et ”monument”, og hvor de hidtidige regler har forbudt indtagelsen af mad og drikke på trappen, vil reglerne nu blive håndhævet strengere: På et monument må du ikke tage ophold og hverken sidde eller ligge (og selvfølgelig slet ikke drikke og spise). De, der overtræder forbuddet, risikerer en bøde på 250 euro, som kan gå op til 400 euro, hvis trappen tilsvines eller beskadiges.

 

Den spanske trappe fører fra Piazza di Spagna op til kirken Trinita dei Monti og til Villa Medici, der huser l’Académie Nationale de France. Midt neden for trappen står Fontana della Barcaccia, en fontæne i form af en vandfyldt båd, skabt af Pietro Bernini til minde om, at romerne efter en Tiber-oversvømmelse fandt en båd strandet ved foden af den Spanske Trappe.

 

Pladsen og trappen har formentlig fået sit navn efter Palazzo di Spagna, der tidligere tjente som den spanske ambassade i Rom. Ambassaden ligger i dag i Largo della Fontanella di Borghese.

 

Utallige berømtheder har boet i nærheden af Den spanske trappe: Rubens, Byron, Stendhal, Tennyson, H.C. Andersen m.fl. I en periode blev stedet kaldt “den engelske ghetto”.

 

Erfarne Rom-rejsende har traditionelt rådet novicer til at finde en plads på en af de mange afsatser og balkoner på den spanske trappe og nyde folkelivet.

 

I de sidste mange år har det især været turister, der har befolket trappen. Hvis man i dag vil iagttage ægte romers folkeliv, skal man en søndag besøge IKEA uden for Rom, der forekommer at være romernes yndlingsmål for en søndagsudflugt.

 

Tal på spansk

 

Øv dig på spanske tal med vores nemme guide.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…