Den islamkritiske debattør og provokatør Rasmus Paludan har fået enorm medieomtale på det seneste. På rekordtid er han blevet en skikkelse, som store dele af den danske befolkning kender.
Det har givet kraftig medvind til hans forsøg på at gøre partiet Stram Kurs opstillingsberettiget ved det kommende folketingsvalg.
Man skal have 20.109 godkendte vælgererklæringer for at komme på stemmesedlen ved valget.
Den 1. april var Paludan langt fra dette tal. Hans parti havde kun fået 5.526 erklæringer. Men siden er det gået stærkt: I tirsdags var dette tal mere end fordoblet – til 12.174.
Paludan skal have samlet det nødvendige antal vælgererklæringer senest 15 dage før valget. Det er krævende for ham at nå dette. Men man kan ikke længere udelukke, at det sker.
Diskussionerne om udlændingepolitik vokser igen
Om Stram Kurs så også får stemmer nok til at blive valgt ind, er straks en anden sag.
Hvis partiet skulle komme ind, vil det gøre det kommende folketings arbejde mere kaotisk, og det bliver sværere at finde et holdbart flertal for stramninger af udlændingepolitikken.
Men uanset, om Stram Kurs kommer i Folketinget, har Rasmus Paludan allerede fået politisk indflydelse.
Paludans provokationer har fået et stort antal danskere til igen at diskutere udlændingepolitik og islams rolle i det danske samfund.
Journalistisk Venstreparti
Venstreorienterede og politisk korrekte journalister i de etablerede medier har ellers på det seneste forsøgt at sparke udlændingepolitikken ned ad den politiske dagsorden.
Udlændingepolitikken skal gøres til et mindre vigtigt emne, der helt overskygges af især klimapolitikken.
Når udlændingepolitikken overhovedet omtales, vælger journalisterne i massivt omfang en politisk korrekt synsvinkel.
Journalistisk Venstreparti øjner en chance for at nedprioritere den stramme udlændingepolitik, fordi asylstrømmen til Europa og Danmark i dag er klart lavere end i perioden fra 2015, hvor det bare væltede ind.
Derfor har udlændingepolitikken i den seneste tid ikke været helt så langt fremme i vælgernes bevidsthed som dengang, da asylstrømmen var helt ude af kontrol.
Valgkampen
Men man skal ikke tage fejl.
Flertallet af danskerne er stadig dybt kritiske over for masseindvandring fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande. Der skal derfor ikke meget til, før stram udlændingepolitik igen får topprioritet i deres bevidsthed.
Rasmus Paludans krasse provokationer kan meget vel bidrage til dette. Også blandt folk, der ikke bryder sig om hans metoder, vil der være mange, som kommer op på dupperne, når de oplever de voldelige reaktioner fra muslimske kredse.
Journalistisk Venstreparti har jo ikke helt formået at skjule, at disse kredse har brugt vold mod politiet på Nørrebro og været stærkt truende mod Paludan.
Det sætter gang i en fornyet debat om indvandringens konsekvenser. En debat, der kan tage fart i valgkampen.
Dansk Folkeparti og Venstre har klart signaleret, at de vil placere udlændingepolitikken centralt i valgkampen. Det samme vil gælde Ny Borgerlige og De Konservative.
Paludan-effekten vil også sætte udlændingepolitikken på dagsordenen.
Den Korte Avis mod de etablerede medier
Samtidig mister de etablerede medier deres tag i befolkningen. Politiken, Berlingske, DR og TV2. Mange synes, at deres journalistik er for politisk korrekt – og i øvrigt også for stereotyp og kedelig.
Til gengæld søger de mod medier som Den Korte Avis. Trods beskedne ressourcer har vi vundet kraftigt terræn i forhold de traditionelle, politisk korrekte medier.
Vi får mange læsere på at fortælle det, som de traditionelle medier gør alt for at ignorere eller undertrykke.
Politikere går uden om de gamle medier
Politikere, der arbejder for en stram udlændingepolitik, søger også i stigende grad uden om de etablerede, politisk korrekte medier. De vil ikke acceptere, at Journalistisk Venstreparti sidder og kontrollerer, hvad der kommer ud.
I stedet gør de brug af de fremstormende netmedier, eller de går selv direkte på nettet.
Vi vil se flere og flere eksempler på denne tendens. Man søger direkte kontakt til de mange i befolkningen, som heller ikke gider de gamle medier længere.
Rasmus Paludans aktioner er et temmelig vildt eksempel på denne udvikling. Men selv om det er vildt, så har det en virkning, fordi det slår hul i den politisk korrekte undertrykkelse af debatten.
De har selv bedt om det
I Spanien ser man i øjeblikket det nye, stærkt højreorienterede parti Vox storme frem. Partiet nægter pure at udtale sig til de traditionelle medier. Til gengæld gør det meget flittigt brug af nettet i form af blandt andet Instagram og WhatsApp.
Men også mere besindige politiske kræfter, der arbejder for stram udlændingepolitik, vil i stigende grad søge at bryde Journalistisk Venstrepartis kontrol med den politiske kommunikation. I høj grad også i Danmark.
Dette er ubetinget nødvendigt. Befolkningen skal ikke spises af med det, som de røde og politisk korrekte journalister leverer. Et oprør er i gang. De gamle medier har selv bedt om det.
