Berlingske bringer mandag en artikel, der viser, hvordan indvandringen fra især muslimske lande skaber dramatiske forandringer i Danmark.
Artiklen beskriver kraftige kultursammenstød, som indvandringen har ført med sig. Det konkrete eksempel er læreruddannelsen på blandt andet Københavns Professionshøjskole.
Der er nu så mange lærerstuderende med muslimsk baggrund, at det skaber konflikter i undervisningen. Op mod hver 4. eller 5. af de omkring 2000 studerende har ‘minoritetsbaggrund’, skriver avisen.
Her oplever dem, der underviser de kommende folkeskolelærere, hvordan det voksende antal indvandrerelever angriber dansk kultur og danske værdier.
En studerende holder for eksempel en brandtale for Tyrkiets tyranniske præsident Erdogan midt i undervisningen. Andre kritiserer, at man bruger begrebet ”tosprogede elever” – selv om begrebet dækker noget helt reelt.
Problemerne med muslimske studerende er så omfattende, at skolen har været nødsaget til at udgive en ‘guide’ med gode råd til dem, der underviser de lærerstuderende. Det gælder blandt andet i religionsundervisningen og undervisningen i integration.
De konflikter, som avisen omtaler, viser, hvordan migranter i stigende grad kræver, at Danmark skal fungere på deres kulturs præmisser. For en stor del er der tale om muslimske præmisser.
Avisen beskriver 10 eksempler på disse kultursammenstød:
Kvindelige studerende med islamisk tørklæde isolerer sig.
Der er ringe kontakt mellem de studerende på studieture.
Gruppearbejde mellem danske og muslimske elever fungerer dårligt.
Konflikter omkring de studerende med islamisk tørklæde.
Misforståelser og sammenstød omkring en tekst om afrikanske stereotyper.
Muslimske studerende advarer om at en tekst om præstestyret i Iran kan være stødende.
Holdningen til flygtninge.
Historieundervisningen tilpasses studerende med ‘minoritetsbaggrund’.
Det gik som forudset
Denne udvikling burde ikke komme bag på nogen.
Allerede for 30-40 år siden blev det påpeget, at dette ville blive konsekvensen af en hovedløs og uansvarlig indvandringspolitik.
Redaktørerne af Den Korte Avis har været en del af de røster, der på et tidligt tidspunkt advarede mod, hvad der var ved at ske, og hvad konsekvenserne kunne blive for det danske samfund.
Vi skrev, at masseindvandringen fra specielt den muslimske verden ville skabe dybe kløfter i det danske samfund.
Store og stærke muslimske parallelsamfund ville udvikle sig og fungere meget løsrevet fra det danske samfund i øvrigt. Sammenhængskraften og tilliden i samfundet ville forringes.
Fundamentale danske værdier om frihed, demokrati, ligestilling, åben debat og kritisk tænkning ville komme under stadig større pres.
Konflikterne i samfundet ville øges, og en voldskultur fra Mellemøsten ville vinde indpas og skabe øget kriminalitet. Dette var en generel vurdering og absolut ikke en påstand om, at alle indvandrere havde denne tilgang.
Men i de politisk korrekte miljøer førte disse velbegrundede advarsler kun til en øget hetz mod de formastelige, der sagde det temmelig åbenlyse.
Der var tale om en realistisk vurdering baseret på ønsket om et humant og dynamisk samfund. Men det blev skreget ud som ondskab.
De politisk korrektes hjælpeløshed
Siden debatten for alvor begyndte, er der sket en dramatisk forøgelse af den ikke-vestlige, overvejende muslimske andel af befolkningen i Danmark.
I takt med dette vokser kultursammenstødene. Selv de mest politisk korrekte i uddannelsessystemet er ved at opdage det. Men de reagerer hjælpeløst og med typisk konfliktskyhed.
Tankegangen på blandt andet professionshøjskolerne synes fortsat at være, at hvis vi bare giver flere indrømmelser til de fremmede kulturer, så vil de studerende med denne baggrund føle sig bedre tilpas, og det vil bringe konflikterne under kontrol.
Denne tankegang bliver pakket ind i det særlige konfliktskyende, temmelig sødladne pædagogsprog, som har grebet vores uddannelsessystem.
De kommende lærere skal for eksempel rustes til ”at skabe et inkluderende rum, når de selv skal undervise i folkeskolen”.
Ikke et ord om at stå fast på dansk kultur
Man vil her leve forgæves efter programerklæringer, som taler om, hvor vigtigt det er at indføre indvandrerelever i det værdigrundlag og den kultur, som det danske samfund hviler på.
Man vil også lede forgæves efter opfordringer til at stå fast på dette værdigrundlag, som har skabt et uendeligt meget bedre samfund i Danmark end for eksempel i Mellemøsten, Somalia og Pakistan.
Ikke en lyd om den slags. Ingen dansk selvbevidsthed. Kun en anglen efter få accept ved at optræde selvudslettende og eftergivende over for indvandreres normer og regler.
Dette er en stensikker opskrift på, at der kommer flere krav om dansk tilpasning og flere konflikter, fordi man ikke synes, at danskerne tilpasser sig langt nok.
Det ene beroligende budskab fulgte på det andet
Der er mildt sagt ikke tale om nogen ny problemstilling. Den går tilbage til dengang for 30-40 år siden, da indvandringen og debatten om den for alvor tog fart i Danmark.
Dengang lød det første beroligende fra de politisk korrekte: ”Tag det dog roligt. Det drejer sig om forsvindende få mennesker.”
Da det viste sig ikke at holde stik, fandt man et andet budskab: ”Tag det roligt. Inden længe vil de jo blive lige som os og overtage vores værdier.”
Det blev dog også dementeret af virkeligheden. Så fandt man på en ny version: ”Tag det roligt. Det er i virkeligheden en stor berigelse, at de ikke bliver som os. Dermed får vi et spændende multikulturelt samfund.”
Men nu bliver det stadig mere åbenlyst, at dette multikulturelle samfund er et naivt fata morgana.
Vi har ikke fået et multikulturelt samfund, vi har fået et opsplittet samfund. Der er dannet store muslimske parallelsamfund med ringe kontakt til det omgivende danske samfund.
Og tendensen går i retning af, at flere indvandrere forskanser sig i egen kultur – i nogle tilfælde med en temmelig fjendtlig holdning til det danske samfund.
Man stiller voksende krav om, at det danske samfund skal indrette sig efter andre kulturer. Det gælder også i undervisningen – herunder undervisningen af kommende skolelærere.
Man vil først og fremmest undgå ballade
Nu er de politisk korrekte løbet tør for beroligende budskaber til danskerne. Hjælpeløsheden breder sig, som det fremgår af problemerne på professionshøjskolerne.
Nu er ambitionen ikke længere, at indvandrerne skal blive danskere. Ambitionen er heller ikke længere, at vi skal berige hinanden på multikulturel vis.
Ambitionen er først og fremmest … at undgå ballade. På Københavns Professionshøjskole vil man først og fremmest forhindre, at konflikterne vokser over hovedet.
Det iklæder man så det særlige pædagogsprog om at ”skabe et inkluderende rum”.
Oversat til dansk betyder det, at en dansk kulturinstitution accepterer, at den ene kultur kan være lige så god som den anden. Somalisk klankultur og dansk frihedskultur er selvfølgelig forskellige, men de skal bare mødes i ”et inkluderende rum”.
Og sådan kan opløsningen i det danske samfunds værdigrundlag og kultur fortsætte.
