Nu er der igen politisk uro i Spanien. Valg den 28. april 2019

Spaniens parlament har forkastet, den finanslov, som Pedro Sanchez, fra PSOE (Partido Socialista Obrero Español) havde sat alt ind på at få vedtaget.

 

Premierminister Pedro Sanchez har efterfølgende udskrevet valg til afholdelse den 28. april.

 

Det sker på et tidspunkt, hvor politiske spændinger tager til – blandt i forholdet mellem centralregeringen i Madrid og den separatistiske bevægelse i Catalonien.

 

Højrefløjen med det konservative Partido Popular, PP, under ledelse af tidligere ministerpræsident Mariano Rajoy, i spidsen og separatister fra Catalonien gik imod mindretalsregeringen, så finanslovudkastet blev forkastet af 191 af Parlamentets 350 medlemmer.

 

Socialistisk mindretalsregering

Det regerende socialistparti, PSOE, er en mindretalsregering med kun en fjerdedel af pladserne i parlamentets underhus, og meningsmålinger tyder på, at det konservative Partido Popular, PP, efter et valg måske vil kunne regere med centrumhøjrepartiet Ciudadanos og det stærkt højreorienterede parti Vox.

 

Udover problemerne med finansloven er de politiske spændinger i Spanien taget til i den seneste tid i forbindelse med retsopgøret med separatister fra Catalonien.

 

Catalonien

Sagen mod de 12 tiltalte separatister fra Catalonien begyndte den 12. februar 2019 i den spanske højesteret i Madrid, da der blev taget hul på ”århundredets retsopgør” efter den dybe løsrivelseskrise i Spaniens rigeste område.

 

De er alle tiltalt i forbindelse med en folkeafstemning i Catalonien i oktober 2017, som blev afviklet til trods for et nedlagt forbud mod den. Desuden er de tiltalt for en uafhængighedserklæring, som optrappede den værste krise i landet siden Francisco Francos død.

 

Udenfor Catalonien er der formentlig et stort folkeligt flertal, der er imod enhver indrømmelse til Cataloniens separatistiske partier.

 

Læs også
Vi får at vide, at den muslimske kultur var en berigelse af Spanien – men sandheden er en ganske anden

Den tidligere regering blev også væltet af et mistillidsvotum

Den Catalonske løsrivelsessag startede under den tidligere konservative premierminister, Mariano Rajoy, men denne regering måtte gå af efter et mistillidsvotum i det spanske parlament i juni 2018. Krisen for den daværende konservative PP-regering var ikke skabt af situationen i Catalonien, hvor regeringen faktisk havde opbakning til den hårde fremfærd mod separatisterne. Det der væltede regeringen, var en sag om korruption, misbrug af offentlige midler og magtmisbrug.

 

Efter den borgerlige regerings afgang, der sket midt i valgperioden, blev der ikke afholdt parlamentsvalg. Den socialdemokratiske oppositionsleder, Pedro Sanchez, fra PSOE dannede umiddelbart en ny mindretalsregering.

 

Hvad nu?

Meningsmålinger tyder som nævnt på, at det moderate højreorienterede parti Partido Popular igen kan komme til magten.

 

En mulig regeringspartner er Ciudadanos (Borgere) – et liberalt midterparti, der begyndte som modbevægelse til separatistbevægelserne i Catalonien, men har udviklet sig fra at være et lokalt enkeltsagsparti, til et landsdækkende liberalt alternativ til det konservative PP.

 

Det stærkt højreorienterede og antiseparatistiske parti Vox (Stemme), der omkring 2014 udsprang af Partido Popular, nævnes også som en mulig deltager i en kommende borgerlig regering.

 

Læs også
Spaniens socialister sætter turbo på ulovlig indvandring

Temaerne i den kommende valgkamp vil udover den økonomiske situation være opgøret med korruption og social uretfærdighed, reguleringen af den stadigt stigende indvandring fra Afrika og håndteringen af separatistbevægelser – først det baskiske ETA, men på det seneste især konflikten med selvstyrepartierne i Catalonien.

 

Vil Spanien igen kunne spille en rolle i EU?

Spanien er på papiret euroområdets fjerde største økonomi med en befolkning af overvejende EU-tilhængere, men Spanien har længe spillet en underordnet rolle i EU og den politiske planlægning, der er foregået på højt politisk plan. Spanien spillede en vis rolle i udformningen af, hvad der blev kaldt regionernes Europa i 1990’erne, herunder udviklingen af den europæiske samhørighedsfond og begrebet europæisk statsborgerskab.

 

I 2000’erne blev Spaniens udenrigspolitik under premierminister José María Aznar mere pro-amerikansk og cementeret med Spaniens støtte til Irak-krigen i 2003. I 2008 var Spanien ved at bukke under for finanskrisen, der krævede resolut indgreb for at forhindret et totalt kollaps af den spanske banksektor.

 

Mistilliden til den spanske regering og den usikre parlamentariske situation betyder, at Spanien er sat helt uden for EU-indflydelse i den nærmeste fremtid.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…