PARIS: Den franske undervisningsminister Jean-Michel Blanquer har med en udtalelse om, at muslimske slør ikke er ønskværdige i republikken, sået splid i præsident Emmanuel Macrons parti, i regeringen og dybt ned i den franske offentlighed.
Selv premierminister Edouard Philippe lader skinne igennem, at han ikke er uenig med sin undervisningsminister. Andre ministre anstrenger sig til det yderste for at holde deres holdninger tæt til kroppen, men uenighed i rækkerne er ingen politiske kommentatorer i tvivl om.
I et mødelokale i Nationalforsamlingens bygning afbrød dirigenten forhandlingerne, da en tilsløret kvinde med et spædbarn på armen trådte ind ad døren. Hun blev beordret til omgående at forlade lokalet. Nogle mødedeltagere protesterede, men de fleste klappede.
I pressen og de sociale medier efterlyses en erklæring fra præsidenten. Men Macron lader gennem en talskvinde forstå, at han ikke vil “stigmatisere”, det vil sige lægge en hel befolkningsgruppe for had .
Man mindes uvægerligt, at Macron allerede som kandidat til præsidentposten betegnede den franske kolonisering af Algeriet som en forbrydelse mod menneskerettighderne.
Og på privatfronten affødte det intime forhold til livvagten Alexandre Benalla en udnævnelse, som stadig svier til præsidentens renommé. Benalla blev forsynet med op til flere diplomatpas, fik tjenestebolig og bil. Og Macron så sig først nedsaget til at skille sig af med ham, da Benalla forgreb sig voldeligt på en fredelig 1. maj-demonstrant.
En komentator ved navn Ivan Rioutol beklagede, at en ellers populær skuespiller Omar Sy mente, at hans tilslørede mor Fatima havde ret til et negativt syn på den franske republik.
Hvad forhindrer hende og andre militante muslimer i at flytte til et muslimsk land og lade Frankrig i fred, spurgte Rioutol.
Læs også: Essay genretræk
