Dansk Folkeparti har indgået et forlig om sundhedsreformen med regeringen. Blå blok står nu samlet i forhold til det, der tegner til at blive et meget stort emne ved valget.
Dermed understreger Kristian Thulesen en afgørende pointe:
Nok har han talt om, at Dansk Folkeparti er indstillet på at samarbejde til begge sider. Både med en eventuel statsminister Lars Løkke Rasmussen og med en eventuel statsminister Mette Frederiksen.
Men Dansk Folkepartis udgangspunkt er blå blok og ikke rød blok. Det vil præge de krav, som partiet vil stille til Mette Frederiksen, hvis hun bliver statsminister.
Rødt kaos
Dansk Folkeparti kan stille store krav til en Frederiksen-regering, der er indsat af de røde partier.
En sådan regering vil nemlig i vidt omfang være afhængig af at lave forlig med Dansk Folkeparti og i et eller andet omfang også Venstre.
Rød blok er ganske enkelt ude af stand til at regere landet på egen hånd. Dertil er partierne indbyrdes alt for uenige – fra Enhedslisten, Alternativet og De Radikale over til den socialdemokratiske højrefløj.
Hvis dette sammensurium skulle have ansvaret for landets ledelse, ville det hurtigt ende i kaos.
Man kan forestille sig, hvor galt det kunne gå, hvis rød blok skulle føre udlændingepolitik eller økonomisk politik sammen.
Helt ud i mareridtet kommer denne tanke, når man også gør sig klart, at dette røde kaos ville have den venstreekstreme og islamunderdanige Politiken som sin ”regeringsavis”.
Det er heller ikke nogen rar tanke for Mette Frederiksen. Derfor vil hun føle stort behov for et samarbejde med Dansk Folkeparti og andre blå partier.
Hvis Dansk Folkeparti skal gå ind i det, kan og skal det udnytte situationen til at stille skrappe betingelser.
Så jo, på det grundlag giver det god mening for Dansk Folkeparti at samarbejde med en S-regering. Men partiet skal skrue bissen på for at presse de nødvendige resultater ud af den og fastholde en skarp, selvstændig profil. Denne kamp starter nu – før valget.
Sundhedsreformen
I øjeblikket står sundhedsreformen i centrum for den politiske debat. Den vil sandsynligvis også få en vigtig rolle i selve valgkampen. De blå partier vil styrke sundhedsvæsnet med 9 mia. kr.
Blå blok fik en skæv start på debatten om reformen. Det er lykkedes for Socialdemokratiet at fremstille den som en centralisering, fordi regionsrådene nedlægges.
Danskerne har ikke noget særlig nært forhold til regionsrådene. Alligevel kan man diskutere, om det er klogt at nedlægge dem. Det skaber nok en vis utryghed, og mange mennesker tænker vel, at systemet har fungeret rimeligt.
De blå partier fremhæver, at man til gengæld styrker de kommunale sundhedsfællesskaber og på den måde kommer tættere på lokalsamfundene. Det er bestemt også et vigtigt argument.
Problemet er bare, at Socialdemokratiet lover både at beholde regionerne og styrke de kommunale fællesskaber. Det er ikke helt nemt at håndtere for de blå.
To stærke våben for de blå
Men der er to meget vigtige ting, som de blå partier kan og skal gøre frem mod valget:
For det første skal man pege på de områder, hvor regionerne har fejlet. Det er for eksempel en ren farce, at regionerne opererer med hver deres it-systemer. Dybt skadeligt for patienterne.
For det andet skal man hamre løs på en ubestridelig kendsgerning: Det danske sundhedssystem havde det meget dårligere under den røde regering i 2011-15, end man fik under Løkkes blå regeringer bagefter.
Et enormt problem i udlændingepolitikken
Dansk Folkeparti har bestemt heller ingen grund til at lade Socialdemokratiet slippe nemt, når det gælder udlændingepolitikken.
Konkret må Mette Frederiksen allerede inden valget afkræves svar på, om en S-regering vil give flygtninge højere sociale ydelser – det er jo, hvad partiet reelt lægger op til.
Og så er der et enormt problem for Danmark, til trods for at det blå flertal har strammet op i den ikke-vestlige tilstrømning til Danmark:
Nok kommer der for tiden klart færre ikke-vestlige migranter til landet. Men den ikke-vestlige, især muslimske andel af den danske befolkning fortsætter alligevel med at vokse kraftigt.
Det skyldes, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gennemsnit er yngre end danskerne og føder langt flere børn.
Hvad vil Mette Frederiksen gøre ved det?
Det findes der ikke noget let svar på. Men der skal findes et svar, for ellers får vi en udvikling i vores samfund, som de færreste ønsker.
De borgerlige partier skal konfronterer Mette Frederiksen med det i valgkampen.
