Blå blok skal ikke bare føre valgkamp mod rød blok. Man skal også føre valgkamp mod Journalistisk Venstreparti i medierne.
Journalister ligger politisk massivt til venstre. Det kan også mærkes på deres valgdækning. Ved sidste valg i 2015 bragte Den Korte Avis en række eksempler på dette.
Vi kommer sikkert ikke til at mangle friske eksempler i den nuværende valgkamp.
”Et lysende talent”
Lad os starte med et lille et af slagsen fra TV2’s partilederdebat tirsdag aften.
Her erstattede den unge kristendemokrat, Isabella Arendt Laursen, sin partiformand, Stig Grenov, der var blevet syg.
Vikaren kom med meget politisk korrekte synspunkter på udlændingepolitikken, hvorefter hun blev båret rundt i guldstol af Journalistisk Venstreparti som ”et lysende talent”.
Pernille Vermunds indlæg
Så velvillig en behandling fik Ny Borgerliges leder, Pernille Vermund, ikke, da hun blev omtalt på tv.dk for et indlæg i selvsamme partilederdebat (onsdag 8.5.)
Vermund sagde, at kriminaliteten for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er steget fra 2016 til 2017.
”Det er faktuelt forkert,” mente Alternativets Uffe Elbæk, som stod lige ved siden af Vermund.
Men kendsgerningen er, at efterkommernes kriminalitet lå endnu længere over hele den mandlige befolknings kriminalitet i 2017 end i 2016. I forhold til danskernes kriminalitet steg efterkommernes kriminalitet i 2017.
Det kunne TV2 så bare have slået fast. Men nej. Der blev gjort en indsats for at så tvivl om Vermunds udsagn.
Volapyk
Man fik fat i forsker Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Han forklarede, at den voksende overkriminalitet blandt indvandrerne hang sammen med, at der er særlig mange unge blandt efterkommerne sammenlignet med hele befolkningen. Og kriminaliteten er størst i de yngre aldersgrupper.
Hvis man tog højde for det, var efterkommernes overkriminalitet ikke vokset i 2017, forklarede forskeren.
Lyder det som volapyk? Det er det sådan set også.
For den mand, der bliver pandet ned, og for den kvinde, der bliver voldtaget, er det ret ligegyldigt, om gerningsmanden var 20 eller 40 år.
For offeret er et overfald et overfald, og en voldtægt er en voldtægt. Det afgørende er, om den ikke-vestlige indvandring skaber en øget risiko for, at man i Danmark bliver ramt af voldskriminalitet. Og det gør den ganske klart.
Politisk pointe
Det kan ikke kun forklares med den yngre aldersprofil i indvandrerbefolkningen. Men indvandrernes overkriminalitet forstærkes af de mange unge.
Og hvad så? Det ændrer jo ikke på den kendsgerning, at den ikke-vestlige indvandring har medført højere kriminalitet. Og efterkommernes overkriminalitet er steget fra 2016 til 17.
Med en strammere udlændingepolitik kunne denne udvikling forhindres eller begrænses. Og det var selvfølgelig Pernille Vermunds politiske pointe.
Så kan statistikere diskutere statistiske forklaringer. Men for ofrene og befolkningen i det hele taget er det afgørende selvfølgelig, at der er denne overkriminalitet.
Ikke-vestlige indvandreres voksende andel af befolkningen
Man kunne tage et andet meget vigtigt eksempel: Den ikke-vestlige indvandrerbefolkning vokser betydeligt hurtigere end den danske befolkning. Det hænger i høj grad sammen med, at indvandrerbefolkningen er yngre, med mange flere i den fødedygtige alder.
Men det korte af det lange er altså, at den ikke-vestlige indvandrerbefolkning bliver større og større i forhold til den danske befolkning. De ikke-vestlige indvandrere udgør en markant voksende del af den samlede befolkning.
Pladret til
Pernille Vermund har fuldstændig ret i at påpege den markante overkriminalitet i den ikke-vestlige indvandrerbefolkning – og den stigende overkriminalitet blandt efterkommerne. Men denne centrale politiske pointe forsøgte tv2.dk at få pladret til.
Sådan er det tit: Hvis Journalistisk Venstreparti ikke direkte kan dementere, hvad der kommer fra tilhængere af en stram udlændingepolitik, så anstrenger man sig for at skabe størst mulig uklarhed om, hvad der er op eller ned.
Vil undgå nyt udlændingevalg
Generelt er de store gamle mediers dækning af valgkampen stærkt politiseret. Men denne politisering foregår som regel ikke åbent – den foregår diskret og indirekte.
Mens man forsøger at miskreditere islamkritiske partier og kandidater såsom Ny Borgerliges Pernille Vermund, gør disse medier selv alt for at nedtone udlændingepolitikken i deres dækning.
Man vil for alt i verden undgå et nyt udlændingevalg. Derfor bringes der ikke meget om indvandring og indvandrere. Og når der gør, er det for eksempel for at sætte spørgsmålstegn ved, om indvandrere nu også er mere kriminelle.
I Berlingske lyder en overskrift netop: ”Er indvandrere mere kriminelle?” Ved nærmere eftersyn viser denne overskrift sig så bare at dække over den banale pointe, at de er store forskelle mellem de forskellige oprindelseslande.
Og? Det klare og rigtige svar på Berlingskes spørgsmål er: ”Ja. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er samlet set væsentligt mere kriminelle end danskere.”
Det må siges at være en ret afgørende kendsgerning. Men den sløres.
Løkkes plan fremstilles som valgflæsk
Dertil kommer den almindelige skævhed i dækningen, hvor blå bloks udspil anfægtes, mens rød bloks får medvind.
I dagens etablerede aviser læser man om Løkkes store velfærdsudspil og det blå udspil til seniorpension. På forsiden af Berlingske gøres det under overskriften:
”Omstridt talfinte bag Løkkes velfærdsløfte til 69 milliarder kroner”
På Jyllands-Postens forside hedder det:
”Lars Løkke Rasmussen har oversolgt sin seniorpension”
I Politiken hedder det på side 5:
”Løkkes velfærdsløfte løfter næppe velfærden”
Så er den travle læser godt præpareret til at konkludere, at den plan vist mest er ”valgflæsk” som socialdemokraterne påstår.
Femten gange mere TV-omtale til de røde partier
Dette handler ikke kun om det enkelte medies redaktionelle linje. Selv hvis denne linje er en smule borgerlig, dyrker de helt overvejende venstreorienterede journalister masser af vinkler, som giver modvind til de blå og medvind til de røde.
Dette gælder også TV-stationerne.
Ved valget i 2015 kiggede Den Korte Avis på deres dækning af grundlovsdag , som havde en central placering i valgkampen. En optælling viste følgende:
TV2 gav 8 gange mere tid til de røde partier end til de blå, mens DR gav 15 gange mere tid til de røde end til de blå!
Der var næppe tale om en beslutning på ledelsesplan. Det klarede journalisterne selv.
Der er grund til at være på vagt over for noget lignende i den aktuelle valgkamp.
