Der er stadig lang tid tilbage af valgkampen. I princippet kan meget nå at ske. Der kan for eksempel indtræffe uventede begivenheder, som påvirker den politiske stemning.
Men som det ser ud nu, styrer de blå partier mod en katastrofe.
Allerede inden valget blev udskrevet, havde rød blok med Mette Frederiksen i spidsen et kæmpestort forspring i meningsmålingerne. Og efter en uges valgkamp er der ikke rokket ved dette forspring. Trods alle anstrengelser fra de blå partier.
Det er et atypisk mønster. I dansk politik plejer kampen at være mere tæt.
Hvad er der sket?
Klimaet
En vigtig forklaring er, at vælgerne er blevet mere flygtige. De er ikke nær så fast forankrede i en tilknytning til et bestemt parti, som de var engang.
De er hurtigere til at vende ryggen til de partier, der er slidt af magten. Altså i dette tilfælde de blå partier, der har haft regeringsansvaret med de kompromiser, der hører til.
Og de bliver langt mere påvirket af de impulser, som rammer dem via medierne.
Det aktuelle valg foregår således på baggrund af, at medierne vedvarende pumper løs om klimaproblemerne. Andre store emner bliver nedprioriteret.
Klimaet er blevet talt op, mens udlændingepolitikken er blevet talt ned.
Sådan var det allerede inden, valget blev udskrevet. Valgkampen har bare yderligere forstærket det. De unge bliver i forvejen præpareret i den retning af skolelærere og andre. Nu får den så fuld skrue i valgdækningen.
Mette Frederiksens genopstandelse
Truslen mod klimaet er en meget stor udfordring. Men det er de fatale konsekvenser af mange års fejlslagen udlændingepolitik sandt for dyden også.
De dramatiske ændringer i befolkningens sammensætning er en trussel mod kultur- og værdigrundlaget i det danske samfund. Men det hører man ikke noget til i mediernes dækning.
I det hele taget er denne dækning præget af det velkendte mønster hos Journalistisk Venstreparti, hvor der er medvind til rød blok og modvind til blå blok.
Den nærmest religiøse dyrkelse af Mette Frederiksen, der genopstod fra sit sygeleje, er et strålende eksempel. Lars Løkke eller Kristian Thulesen Dahl kunne nok så meget have et maveonde – de ville aldrig få en tilsvarende behandling.
Der har dog bestemt også været gode indslag i TV-valgdækningen. Ligesom der er oaser i ørkenen.
Venstreekstremister og venligboere
Men for de blå partier hjælper det selvfølgelig ikke noget at gå rundt og skumle. De skal jo slås videre i valgkampen. Samtidig bør de gøre sig nogle overvejelser om, hvad der skal ske efter valget – hvis det bliver til en rød sejr.
Som statsminister vil Mette Frederiksen have det store problem, at rød blok politisk hænger meget dårligt sammen.
Hun kan ikke føre økonomisk politik sammen med venstreekstremisterne i Enhedslisten. Og hun kan ikke føre udlændingepolitik sammen med Morten Østergaards radikale ’venligboere’.
Hun vil derfor være stærkt afhængig af et samarbejde med de blå partier, hvis hun skal skaffe resultater.
En statsminister Mette Frederiksen vil givetvis søge hjælp hos de blå partier, når det gælder blandt andet økonomisk politik og udlændingepolitik. Men de blå partier bør overveje meget nøje, hvor meget de vil hjælpe hende.
Skrappe krav
Som statsminister vil Mette Frederiksen forsøge at gøre det samme, som hun har gjort i opposition:
Hun vil gøre alt for at lægge sig op ad de blå i de sager, hvor hun vil udløse kaos og vælgervrede, hvis hun bøjer sig for sine venner i rød blok.
Hun vil således i udlændingepolitikken forsøge at være lige nøjagtig så stram, at midtervælgerne ikke løber deres vej, men heller ikke så stram, at der bliver åben krig i rød blok.
Men det bør de blå partier ikke hjælpe hende med. De bør lade en rød regering klare sig selv – med mindre den fører blå politik.
De bør stille skrappe krav til Mette Frederiksens udlændingepolitik. Og de bør lade det være hendes problem, hvis disse krav giver hende konflikter med de røde venner.
De borgerlige har ingen interesse i at bløde op i deres krav. De skal ikke lade Mette Frederiksen bruge de borgerlige til at berolige midtervælgerne, samtidig med at hun fastholder magten arm i arm med Morten Østergaard og Pernille Skipper.
Det er jo dette dobbeltløb, der ser ud til at bringe hende til magten ved det nuværende valg.
Ikke meget tilbage til Pernille Skipper og Uffe Elbæk
Noget lignende gælder den økonomiske politik. Også her vil Mette Frederiksen være helt afhængig af de blå partier, fordi hendes egen røde blok overhovedet ikke hænger sammen.
Dette bør de blå partier udnytte til at presse hende så langt i deres retning, at der ikke er meget tilbage til Pernille Skipper og Uffe Elbæk. Ellers risikerer de, at Mette Frederiksen får et langt liv ved magten.
Det er ikke det, de blå partier er sat i verden for.
