De socialdemokratiske partier i Europa, der har stolte historiske traditioner, har gennemgående befundet sig i en sølle forfatning i de senere år. I land efter land er vælgerne løbet fra dem.
Hovedårsagen til denne krise har været udlændingepolitikken. Næsten alle socialdemokratiske partier har klamret sig til en politisk korrekt linje, og det har vælgerne straffet dem hårdt for.
Da asylkrisen for alvor ramte Europa, strømmede mange af vælgerne til partier med en strammere udlændingepolitik.
Socialdemokratiet i Danmark kom også i vanskeligheder under Helle Thorning-Schmidt. Partiet afleverede et stort antal vælgere til Dansk Folkeparti.
Men hendes afløser, Mette Frederiksen, hun allierede sig med en mand, som både forandrede Socialdemokratiet og dansk politik – og som på det seneste også har givet nye impulser til socialdemokratisk politik i andre europæiske lande.
Det var Henrik Sass Larsen. Han har bidraget til at give sit parti en særlig position blandt socialdemokratiske partier i Europa.
Mette Frederiksen og Henrik Sass
Nu har Henrik Sass meddelt, at han ikke står til rådighed som minister i Mette Frederiksens regering, og at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Han vil dermed heller ikke sidde ved Mette Frederiksens side under de videre regeringsforhandlinger.
Mette Frederiksen er tydeligt berørt af situationen. Hun og Sass har kørt et tæt parløb.
Da Mette Frederiksen blev valgt som socialdemokratisk leder, besluttede hun sig for at bevæge sit parti ind på en strammere kurs i udlændingepolitikken. Hun var ellers absolut ikke kendt som en socialdemokratisk hardliner.
Men hun lod sig overbevise om, at et kursskifte var nødvendig. Arkitekten bag dette kursskifte var Henrik Sass Larsen.
Stram udlændingepolitik og socialt engagement
Sass kunne se det taktiske perspektiv i en stram udlændingepolitik – ikke mindst for at generobre stemmer fra Dansk Folkeparti.
Men for ham drejede det sig ikke bare om taktik. De, der har fulgt ham gennem årene, vil vide, at han personligt var og er stærkt optaget af at få bremset den store tilstrømning fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Det går hånd i hånd gik hånd med et socialt engagement, som er præget af de vanskelige vilkår i hans egen barndom.
Mette Frederiksen holdt fast i sit valg. Sass blev en absolut nøglespiller på hendes hold. Som gruppeformand og strateg. Han var formentlig udset til at blive finansminister i den nye regering.
Sass havde også en økonomisk post, nemlig som erhvervsminister, i Thorning-regeringen. Det krævede selvfølgelig også en indsigt i tekniske detaljer. Det samme ville i endnu højere grad gælde for posten som finansminister.
Men generelt har Henrik Sass Larsen ikke så meget været de tekniske detaljers mand. Han har altid haft et stærkt engagement i de store politiske linjer. Og han var blandt de socialdemokratiske politikere, der tidligt så behovet for en strammere udlændingekurs.
Inspiration for socialdemokrater i Europa
Mette Frederiksen gjorde ham til en politisk nøglefigur i Socialdemokratiet. Og hans indsats herhjemme begynder at sætte sig spor blandt socialdemokrater ude i Europa.
Et prominent eksempel er Sigmar Gabriel, tidligere leder af Socialdemokratiet i Tyskland (SPD) og tidligere tysk udenrigsminister.
Forleden gik Gabriel ud i den store avis Die Welt og krævede, at hans parti gennemførte en kursændring i udlændingepolitikken.
Gabriel opfordrede direkte til, at man lod sig inspirere af Socialdemokratiet i Danmark. Hanh henviste til, at partiet ved folketingsvalget var blevet Danmarks største og pegede på, at det hang sammen med den stramme udlændingepolitik.
Som han sagde: Når man så på baggrunden for de danske socialdemokraters succes, meldte der sig nogle ”ubekvemme spørgsmål”, som SPD i Tyskland i årevis har nægtet at forholde sig til – ikke blandt de menige medlemmer, men i toppen af partiet.
Der er ingen tvivl om, at man også i andre socialdemokratiske partier i Europa følger det danske partis linje og resultater med en vis opmærksomhed.
Nu trækker han stikket
Netop som Socialdemokratiets udlændingepolitik skulle stå sin prøve i regeringsforhandlingerne med de ekstremt politisk korrekte partier i rød blok, takker hovedarkitekten bag denne linje altså af.
Han har måttet slås med depression. Samtidig har han været udsat for en modbydelig behandling i dele af den danske presse.
Nu trækker han stikket.
Man må håbe, at han en dag vil være i stand til at vende tilbage til dansk politik. Ikke bare for hans egen skyld. Men også, fordi dansk politik har brug for en type som ham:
En stærkt engageret fritænker med en god portion sund fornuft og sine meningers mod.
Henrik Sass Larsen kan i hvert fald være sikker på én ting: Skulle han føle trang til at vende tilbage til dansk politik, vil behovet for en stram udlændingepolitik til den tid være så stort som nogensinde.
