Skød til måls efter danskere og har kæmpet for IS – vil S-regeringen hjælpe islamister til Danmark?

Islamister i Belgien (Arkivoto: Twitter)

De tomme patronhylstre fløj ud af maskinpistolerne, da den danske statsborger Ahmad el-Haj sammen med tre andre jihadister fra Danmark skød til måls efter fotos af en række kendte danske personligheder og politikere.

 

Blandt dem tegneren Kurt Westergaard, Anders Fogh Rasmussen og Naser Khader. Videoen, der angiveligt er optaget i Syrien, blev lagt ud på You Tube i august 2013.

 

Videoen kan ses her

(skærmprint fra You Tube)

Kun én af de fire har overlevet kampene for Islamisk Stat i Syrien.

 

Det er den 26-årige terrorsigtede og internationalt efterlyste Ahmad el-Haj, som i maj 2018 blev fundet i et tyrkisk fængsel. Han var såret efter et bombeangreb. Det skrev Den Korte Avis om.

 

Dengang forsøgte han at lægge pres på de danske myndigheder for at komme tilbage til Danmark.

 

Det lykkedes ikke, og Ahmed el-Haj er fortsat i Tyrkiet.

 

Siden Ahmed el-Haj blev anholdt, har han ifølge dr.dk fået en dom for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. Men han er siden blevet prøveløsladt.

 

Han opholder sig nu i et tyrkisk udrejsecenter, ifølge dr.dk.

 

Men nu er der kommet en ny regering i Danmark.

 

Og det er måske forklaringen på, at Ahmed El-Haj og hans advokat nu lægger forstærket pres på myndighederne for at få ham tilbage til Danmark.

 

Alle dokumenter om udlevering af Ahmed el-Haj til Danmark er blevet underskrevet.

 

Men der er intet sket, beklager advokaten sig til Danmarks Radio. dr.dk

 

DR kalder den terrorsigtede for syrienskriger og fortæller gentagne gange, at han sidder i kørestol.

 

DR har talt i telefon med Ahmed El-Haj, som siger at han fortryder.

 

Men kan du forstå, at nogen ikke vil have dig til Danmark?, spørger journalisten.

 

– Ja, men jeg kunne ikke finde på at gøre nogen i mit eget hjemland noget. Men den her smerte er noget, jeg har lært af. Det lærer mig ikke at gentage den fejl igen, siger Ahmed el-Haj, som har flere børn.

 

Ny regering – slappere holdning?

Men hvad siger det røde flertal?

 

Morten Bødskov, som i dag er skatteminister, har tidligere udtalt sig imod, at Danmark skal tage imod Ahmed El-Haj.

 

Men hvad siger den socialdemokratisk mindretalsregering i dag, hvor den er afhængig af de røde partier: Enhedslisten, SF og Radikale Venstre?

 

I støttepartierne har flere end mere positiv holdning til, at Danmark ikke bare skal tage imod børn, men at også mødre og danske statsborgere skal kunne vende tilbage fra Islamisk Stat.

 

Man ved ikke, hvad Ahmed El-Haj rent faktisk mener i dag.

 

Men man ved at der er tusindvis af islamister fra lande i Vesteuropa, som tog til Syrien og Irak for at kæmpe for Islamisk Stat.

 

Mange af dem, der hader og bekæmper vestlige værdier med grusom vold, er nu – legalt eller illegalt – på vej tilbage til Vesteuropa.

 

Efterretningsvæsnet i flere lande har advaret.

 

Det kan være dødensfarlige og udgøre en hidtil uset trussel mod vores samfund.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…