Islam: Fredens religion? 

Lægestuderende Zainab  Nasrati ,ifør sort islamistisk tørklæde, mener at “Hvis vi nogensinde skal kunne komme videre som samfund, må vi stå sammen”(Kr.D. 18 juni 2019).

 

Når “videre” skal forstås som hen mod islamiske værdier hvor Allahs åbenbaringer har forrang fremfor fornuften, hvor der hersker fjendskab overfor rationalitet og humanisme, samt en uetisk rangordning af andre mennesker under muslimsk herredømme, så kan langt flertallet af danskere og ikke-muslimske indvandrere overhovedet ikke stå sammen med fundamentalistiske ,traditionelle eller ortodokse muslimer om udviklingen af Danmark.

 

Islam er totalitarisme

Zainab Nasrati skriver videre at under dette folketingsvalg var “nazistiske trusler” på vippen til at komme til magten. Må jeg minde om professor emeritus doktor i politologi fra Sorbonne Universitet Mehdi Mozaffaris analyse af islamisme som  totalitarisme. (2014 læs mere her)

 

I sin bog skriver han om det umulige i at adskille religion og politik i islam:

 

“Vil islam acceptere blot at være en privatsag?

 

Der findes mindst tre forskellige elementer, der er dybt rodfæstet i islam, som forhindrer både en ‘privatisering’ og en neutral holdning til sekulariseringen af samfundet.

 

Den første forhindring findes i islams primære kendetegn: at den er en politisk religion.

 

(…) “islam [har] skabt en stat, Medina-staten”

“Muhammed selv var ikke bare en profet, han var samtidig statsmand,statsoverhoved,øverstbefalende for hæren og den øverste dommer”

 

Han nærmeste tilhængere var også både åndelige og politiske ledere; ifølge historien var de faktisk mere politiske end åndelige.Hvordan kan en muslim glemme disse ubestridelige kendsgerninger og tro, at islam er neutral i forhold til politik? Her taler jeg kun om de historiske kendsgerninger, men det er ikke svært at finde adskillige referencer til politik på alle niveauer i Koranen.Den eneste måde ,man kan gøre islam apolitisk på, er ved at ignorere islams faktiske historie under Muhammad og hans efterfølgere og ved at søge tilflugt i mysticisme.Det lader faktisk til at de såkaldte islamiske fundamentalister faktisk har en pointe her, når de siger ,at “islam er politik, og politik er islam””.

 

(…) Den anden forhindring ligger i, at Koranen for muslimer i sig selv er en hellig tekst (…) Koranen er således uforanderlig (… ) især fordi den er Allahs ord.

 

Derfor vil Koranen altid potentielt være imod ethvert forsøg på at transformere et helligt samfund til et sekulært samfund.

 

Læs også
Nej. Isam Bs ramadandigt hører ikke hjemme i højskolesangbogen. Digtet er en invitation til Islam

Stillet overfor en sådan uforanderlig og hellig tekst er der ikke plads til ytringsfrihed”.

 

“Den tredje forhindring ligger i, at islam ikke har nogen central religiøs myndighed i form af en organiseret og anerkendt kirke  og præstestand(…) “Islam er en diffus religion”. I teorien er forbindelsen mellem Allah og hans tilhængere direkte , uden nogen mellemmand. Eftersom islam er diffus, bliver adskillelsen mellem stat og religion ekstremt vanskelig, da det er svært at trække en skillelinje mellem dem(…) Man skal som person  gøre op med sig selv, hvad der er religiøst og hvad der er politisk, før man går videre med at skille de to ting ad.”

 

Imamer politiserer og truer

Sverige udviser lige nu fem imamer.(Kr D. 19.06.19) Det svenske efterretningsvæsen Säpo meddeler, at udvisningerne skal dæmme op for tilvæksten i ekstremistiske miljøer og på sigt bidrage til at mindske terrortruslen mod landet. Fundamentalisterne – de langskæggede og dem med sorte tørklæder – har jo desværre ret, når de hævder at religion, politik (og forskning og aktivisme) ikke må skilles ad for muslimer. Desværre ikke.

 

Kirsten Damgaard er kulturpsykolog  og medlem af FIFO Forum for islamforskere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…