PARIS: Den franske undervisningsminister Jean-Michel Blanquer er ikke ene om at betegne muslimske slør som uønskede. Ugebladet “Le Point” finder en satanisk fryd i at finde meningsfæller med historisk ry.
Det moderne Tyrkis grundlægger Kemal Atatürk spurgte i 1925: Hvorfor ønsker vore kvinder fortsat at skjule deres ansigt og undgå at se mænd i øjnene. Er det civiliserede mennesker værdigt?
Den persiske shah Reza Pahlevi sagde i 1936: Jeg har bedt mine døtre og min kone om at droppe deres slør for at tjene som forbillede for Persiens kvinder.
Den ægyptiske præsident Gamal Abdel Nasser sagde i 1954, at han havde meddelt det muslimske broderskabs leder, at hans krav om at indføre tvungent slør ville være at vende tilbage til en tidsalder, hvor religionen styrede alt og kvinder først måtte gå ud efter mørkets frembrud.
Habib Bourguiba, det frie Tunesiens første præsident, sagde i 1960: Vi ser kvindelige funktionærer dække sig med dette rædsomme stykke stof, når de går på arbejde. En kvindes ansigt har snarere brug for frisk luft. Vore kvinder bør kunne ånde og leve frit.
Det må understreges, at alle disse personligheder var troende muslimer eller muhammedanere, som også Mogens Glistrup kaldte dem i datidens Danmark.
Kvinder i muslimske lande som Iran har gang på gang med stor fare for deres liv gjort oprør mod det muslimske kvindesyn: