Folketingsmedlem fra Venstre kaster en bombe i udlændingedebatten

Venstres folketingsmedlem Marcus Knuth udgiver i dag en ny bog: ”Marcus Knuth – Ny mand på Borgen”, hedder den. (Berlingske 28.2.)

 

Den kaster noget af en bombe i udlændingedebatten, fordi den så konsekvent understreger kulturens og kulturforskellenes betydning. Knuth ser således helst, at Danmark kun tog flygtninge med kristen kulturbaggrund.

 

Knuth har spillet en central rolle i de seneste års udlændingepolitik.

 

Men for tiden ser han ud til at være kørt ud på et sidespor i sit eget parti. Måske fordi kræfter i partiet synes, at han går for langt i at understrege kulturkampen mellem den frie vestlige verden og den religiøst-autoritære islamiske verden.

 

Vil have vores velstand, men ikke vores værdier

Længe kørte dansk udlændingepolitik på en forløjet påstand om, at vi jo i virkeligheden alle er ens. Når ikke-vestlige indvandrere strømmer hertil, ender de med at blive som os, lød det.

 

Den påstand har vist sig smaskforkert.

 

Tværtimod hænger Danmark og Europas enorme problemer med den ikke-vestlige indvandring i høj grad sammen med, at kultursammenstødene er ude af kontrol.

 

Man skulle jo tro, at mange fra for eksempel den muslimske verden valgte at migrere til andre muslimske lande, hvis de ikke ville eller kunne blive i deres eget land.

 

Men i stort tal gør de noget andet:

 

De vælger at rejse til Vesten, fordi de her har bedre mulighed for at få del i velstanden. Men samtidig insisterer de på at fastholde deres kultur, som i vidt omfang støder sammen med vestlig kultur. Det gør de ved at leve deres liv i parallelsamfund.

Læs også
Den moderne liberale Marcus Knuth vandt over den gammelliberale Søren Pind

 

Officer i Afghanistan

Marcus Knuth er en af de danske politikere, der har klarest blik for dette mønster. Det gjorde ham til en meget værdifuld allieret for Inger Støjberg i udlændingepolitikken.

 

Knuth har en særlig personlig og praktisk baggrund for sin indsigt i disse kultursammenstød: Han har været officer i Afghanistan.

 

Derfra ved han alt om, hvor lang afstanden er mellem fundamentalistisk islam og dansk frihed. Det kommer i høj grad til udtryk i synet på kvinder.

 

I den kultur, der bygger på fundamentalistisk islam, står kvinden under manden. Hun er mandens ejendom, og manden vogter over, at hun ikke kan handle frit – og da specielt ikke have frie kontakter til andre mænd.

 

Derfor skal hun dækkes til med islamisk tørklæde eller med burka og niqab. Og hun skal holdes adskilt fra andre mænd.

 

Læs også
Venstres Marcus Knuth har fået på puklen for sin kritik af Merkels asylpolitik – men han har en stærk fælle i Merkels eget parti

Piger bliver i en tidlig alder opdraget med disse normer. Små piger render således tildækkede rundt i skole og andre institutioner.

 

Tørklæde og burka

Knuths holdning er, at tørklæder bør forbydes i skolen. Han var også en drivende kraft bag forbuddet mod burka på offentlige steder. Og han havde ret.

 

Et samfund, hvor man ikke ved, hvem man står over for, er ikke et frit og åbent samfund.

 

Burkaforbuddet var ikke et forbud for forbuddets skyld. Burkaforbuddet blev gennemført for at værne om det frie og åbne samfund og kvindernes ligestilling inden for dette samfund.

 

Det handler til syvende og sidst om at holde fast i det kulturelle fundament, der har gjort det danske samfund til et af de bedste samfund i verden.

 

Knuths kritikere

Læs også
TV-interview om romaer: Studieværten havde forhørsleder-tonen på, men hendes offer sad bare og spandt som en kat – her er forklaringen

Marcus Knuths frygtløse kamp for dette er udtryk for stærk idealisme og stort personligt mod. Helt forudsigeligt er han blevet overhældt med skældsord fra politisk korrekte kredse for sin indsats.

 

Men det er karakteristisk for langt de fleste af hans kritikere, at de ikke aner, hvad de taler om. De forsøger at stemple manden i stedet for at tage den principielle diskussion, som han lægger op til.

 

Disse kritikere finder man både i meget liberale kredse og på den mere eller mindre ekstreme venstrefløj. Fælles for dem er, at de nedgør kulturens betydning.

 

De meget liberale ser det slet og ret som et angreb på den personlige frihed. Og de venstreorienterede ser det som et angreb på en muslimsk kultur, der repræsenterer de undertrykte, og som hader vores samfund.

 

Der er ikke noget, de venstreorienterede elsker så meget som folk, der hader os.

 

Friheden vokser ud af kulturen

Men hvis vi danskere skal forsvare vores frihed og lighed, så skal vi forsvare vores kultur. For friheden og ligheden vokser ud af kulturen.  Den næres af de værdier, normer, vaner og traditioner, som har udviklet sig i dette land.

 

Hvis disse værdier, normer, vaner og traditioner går i forfald, går også den personlige frihed i forfald.

 

Hvis vi for eksempel accepterer, at skolepiger eller kvindelige skolelærere går med hovedet tildækket, så accepterer vi værdier og normer, der gør kvinder til mænds vedhæng.

 

Den enkelte kvinde kan måske godt sætte sig ud over dette. Men normen bliver, at kvinden skal skjule sig for fremmede mænd. Det er udtryk for et alvorligt forfald i dansk kultur.

 

Marcus Knuth har taget et stort slæb i denne debat – side om side med Dansk Folkeparti og andre borgerlige.

 

Debatten om håndtryk

Det er en hård opgave. For en stor del af dem, der har travlt med at fordømme blandt andet Knuths synspunkter, har aldrig gidet at sætte sig ind i sagerne.

 

Tag bare debatten om, at man skal give hånd, når man bliver statsborger.

 

Flere borgmestre, herunder Venstre-borgmestre, har lidt af den vrangforestilling, at dette krav blot handler om høflighed. Derfor mener de, at man burde lade det falde.

 

Men afvisningen af at give hånd handler om kultur og fundamentale værdier: Den bunder i et kvindesyn, hvor kvinden skal undgå kontakt med fremmede mænd. I nogle tilfælde bunder den også i, at muslimer skal undgå fysisk kontakt med vantro.

 

Det går ikke, at man debatterer den slags ting på baggrund af en kulturel uvidenhed – om blandt andet kvinders status i islam.

 

Vores frihed og lighed bygger på vores kultur. Og vores kultur skal forsvares aktivt. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…