En kvinde kom gående i kort kjole, men det ville nogle indvandrermænd ikke tillade – så endte det i voldsomt slagsmål

Foto: Steen Raaschou

Forleden fandt et større slagsmål sted i en park i den tyske by Duisburg.

 

Anledningen var, at en kvinde kom gående i en kort kjole. Det udløste kraftige reaktioner fra en gruppe mænd. Andre mænd forsvarede kvindens ret til at bære kort kjole.

 

Så begyndte de to grupper at sende skældsord mod hinanden. Det udviklede sig til et større slagsmål på de bare næver. Det blev så heftigt, at en deltager fik skulderen af led.

 

Netavisen waz.de har historien.

 

Indvandrere kan ikke tåle at se frigjorte kvinder

Politiet siger, at slagsmålet blev udløst af ”kulturforskelle”.

 

Kulturforskelle? Hvilke kulturforskelle? Denne afgørende oplysning vil politiet åbenbart ikke give.

 

Alt tyder på, at der bag den vævende snak om ”kulturforskelle” gemmer sig den kendsgerning, at der er tale om indvandrere, der ikke kan tåle at se frigjorte kvinder. De vil ikke have korte skørter, de vil have tilhyllede kvinder.

 

Dette er specielt en stærk og udbredt holdning blandt muslimske indvandrere. Muslimske mænd vil diktere kvinder, at de skal indordne sig under muslimske krav til påklædning.

 

Nej til at indvandrermænd dikterer kvinders påklædning

Episoden fra Duisburg drejede sig tilsyneladende ikke engang om en muslimsk kvinde. Den drejede sig om mænd, der reagerede mod, at en ikke-muslimsk kvinde gik i kort kjole.

 

Det provokerede en anden gruppe mænd, der ikke ville finde sig i, at indvandrermænd nu ville diktere en kvindes påklædning.

 

Og så kom balladen.

 

Politiet indrømmer altså, at sagen drejer sig om kulturforskelle. Men man siger ikke noget om, hvilken baggrund de mænd har, som ikke ville tolerere en kort kjole. Og man forklarer ikke, hvad kulturforskellene går ud på.

 

Det politisk korrekte jerngreb

Den politiske korrekthed holder Tyskland i et jerngreb. Det gælder også det tyske politi.

 

Man nægter at fortælle befolkningen sandheden om de voldsomme kultursammenstød, som masseindvandringen har skabt.

 

Tyskerne spises af med nogle vage antydninger om kulturforskelle.

 

Fortielser i Danmark

Vi oplever også i Danmark, at gerningsmænds etniske og kulturelle baggrund overhovedet ikke bliver nævnt af politiet. Det forekommer også i tilfælde, hvor sådanne oplysninger kunne bidrage til sagens opklaring.

 

Samtidig betyder den slags fortielser, at borgerne holdes i uvidenhed om, hvad der sker i deres samfund. Man oplyser simpelt hen ikke befolkningen ordentligt om, hvor store kultursammenstødene er, og hvordan de påvirker samfundet.

 

I Duisburg-sagen var politiet nødt til at medgive, at der var tale om kulturforskelle. Ellers var det slet ikke til at forstå, hvordan slagsmålet kunne opstå.

 

Men det skulle der så ikke tales mere om.

 

https://www.waz.de/staedte/duisburg/schlaegerei-in-duisburg-weil-rock-einer-frau-zu-kurz-war-id226854409.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…