En fatwa kan ikke slettes – 30 år efter islamisk dødsdom mod Salman Rushdie

Efter Salman Rushdie  havde udgivet  bogen »De sataniske vers«, hvor de ironiseres over en islamisk profet med mange hustruer, skete der i lang tid ikke noget. Så blev det tid for 10 års fejring af Den islamiske Revolution i Iran. Mange i Vesten syntes nok ikke rigtig der var noget at fejre, eftersom de af de tusindvis af flygtninge fra Iran var blevet ganske godt orienteret om menneskerettighedernes tilstand i dette gamle ikke-arabiske land.

 

Ayatollah Khomeini fandt det dog betimeligt at udstede en dødsdom over Rushdies person i februar 1989, foranlediget af den angiveligt fornærmende bog. En islamisk dom i form af en ordre fra en retslærd er ikke en fatwa, men en hukm. En hukm er mere bindende end en fatwa, som egentlig er et svar på en forespørgsel, og svaret forpligter ikke modtageren til at følge noget bestemt. En hukm derimod bør alle rettroende følge eller udføre.

 

I de 30 år der er gået, har det mange gange være fremme at Iran “ikke har trukket fatwa’en tilbage”. Dertil skal siges, at den ene retslærde ikke egentlig kan annullere en anden retslærds dom eller udsagn. Han kan blot udtale sig anderledes. Derfor vælger den spørgende også meget nøje hvilke retslærde hun spørger  – vil hun have et traditionelt svar eller et svar fra en moderat imam? Som sagt kan hun spørge flere af gangen og svaret er ikke bindende.

 

I Europa eksisterer Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning, der giver troende muslimer svar på mange vigtige spørgsmål om fx toiletbesøg, venskab med ikke-muslimer, julefrokoster  eller andre vilkår man må forholde sig til, når man frivilligt er flyttet ind i et europæisk land, hvor den oprindelige befolkning betragtes som både urene og vantro. Rådets navn er besynderligt i danske ører, men det kommer sig af, at viderefortolkning af Koran og beretninger om profet Muhammeds udsagn og gerninger betragtes som videnskab (fiqh).

 

Kirsten Damgaard er kulturpsykolog medlem af Forum for Islamforskere (FIFO)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…