**** 4 stjerner ud af 6
Dokumentaren PUSH får biografpremiere d. 13. juni, men har allerede fået en del reklame, bl.a. på baggrund af denne udtalelse fra overborgmester i København, Frank Jensen:
“Slut med at udenlandske kapitalfonde støvsuger det københavnske boligmarked for billige lejeboliger”.
Erklæringen faldt, efter at filmen ”Push” blev vist på CPH:DOX, hvor den i øvrigt vandt publikumsprisen.
FN-observatøren Leilani Farha
Hovedskurken i gruppen af kapitalfonde hedder meget passende Blackstone, og heltinden og hovedpersonen i filmen er FN-observatøren og -rapportøren Leilani Farha.
Dokumentaren følger Leilani Farha rundt i verden: New York, London, Barcelona, Berlin mv. Her forsøger hun at presse regeringer og politiske magthavere til at sikre, hvad Farha og FN hævder er en menneskerettighed: Retten til en bolig (i storbyerne?).
Rejserne til verdens metropoler og Farhas møder med beslutningstagere skal overbevise disse om, at den er helt gal med de stigende boligpriser. At storbyerne ikke kun skal være for eliten, og at store kapitalfondes opkøb af ejendomme med efterfølgende prisstigninger skal bremses, så beboerne ikke bliver presset ud af deres boliger.
The Shift
Undervejs på sin mission beslutter Farha sig for, at hun vil stifte en global bevægelse ”The Shift”, der skal bringe storbyer sammen under banneret: Boliger skal ikke bruges som profitskabende ’varer’, for en rimelig bolig er en af hjørnestenene i menneskets velbefindende og værdighed. Byer og nationale regeringer skal derfor anvende FN’s menneskerettigheder til at få ændret boligmarkederne til at handle om mennesker frem for indtjening.
Ansigtsløse investorer
Filmens instruktør Fredrik Gertten fokuserer på, at siden finanskrisen i 2008 har en helt ny type globale boligejere og udlejere set dagens lys. Det vil sige – de består nu mest af ansigtsløse investorer, som ikke anser deres lejere som de vigtigste kunder, de centrale kunder er derimod deres investorer. Instruktørens formål med ”Push” er således at få modtagerne, ikke mindst politikerne, til at forstå drivkræfterne bag den igangværende udvikling.
Her følger en række andre udsagn fra filmen leveret af forskellige kritikere:
- Menneskerettighederne er ikke opdaterede
- Finance is like mining – once it has removed its assets, it is no good (finans er ligesom minedrift – når den først har fjernet aktiverne, er den nytteløs)
- Det politiske system har glemt at gøre sit hjemmearbejde
- Boliger er blevet en handelsvare frem for rammen om mennesker
- Eliten føler de kan overtræde grundlæggende regler. De skaber ikke værdier, de tager værdier
- Den italienske journalist, Roberto Saviano, forfatter til bogen ”Gomorrah” om organiseret kriminalitet, lever under dødstrusler: ”Skattely er det sted, hvor legal og illegal kapitalisme mødes.”
- Blackstone har mere magt end en stat. ”De er ikke grundlæggende onde, men de er grundlæggende amoralske. SÅ amoralske at de faktisk er – onde.”
- Vil pensionister have det godt med investeringer, der er umoralske?
FN’s menneskerettigheds-koncept bliver brugt som mantra
”Push” er helt bestemt en interessant og seværdig film, og det er godt, at der bliver stillet skarpt på grådige kapitalfonde, som har fået lov til at vokse sig alt for store.
Med den på plads rider dokumentaren ikke klar af på lange stræk at nærme sig propaganda for FN. Der findes ellers en stribe af artikler, der afslører, hvor gennemrådden og korrupt FN-systemet er ( fx her og her og her), så derfor er det lidt svært at tage filmens humanistiske budskab ukritisk til sig.
FN’s abstrakte menneskerettigheds-koncept bliver brugt som både mantra og rambuk, og vi slipper heller ikke for, at klimaet skal tænkes ind, når kapitalfonde alias pensionsfonde skal gøres stuerene alias moralske i deres investeringer.
Det lyder smukt i skåltalerne, at en storbybolig er en menneskerettighed. Og det ville også være skønt med en klode, hvor alle mennesker havde rettigheder, der kunne følges til dørs. Men sådan er verden bare ikke skruet sammen og bliver det heller aldrig.
Hvilket ikke er det samme som at give Blackstone & Co. carte blanche.
Længde: 92 minutter
- Instruktør: Fredrik Gertten
- Premieredato: torsdag d. 13. juni
https://www.youtube.com/watch?v=k9Q4So4femM