Danmark har vedtaget en klimalov om 70% CO2-reduktion i 2030, og klimahandlingsplanen bør derfor være visionær! Klimatallene skal være ærlige, fx inkluderes endnu ikke sø- og luftfart, og biomasse/træ betragtes ofte som CO2 neutral, men træ er måske i virkeligheden ‘det nye kul’?
I 2015 nedsatte daværende SR-regering et klimaråd til at rådgive om CO2-reduktion, men har rådet samme holdning som S-regeringen, vil fokus være på sol og især vind, som kun leverer 8-9% af al dansk energi. Over 60% af vor vedvarende energi er biomasse/træ, som er 150% værre end kul.
- Energi bruges i alle sektorer og erhverv, og i partnerskab for energi har regeringen valgt en leder fra vindindustrien, hvilket betyder mere vindkraft med backup af mere biomasse/træ. Hvis vindmøller sendes som ulandshjælp, kan backup af træ rydde skove i fattige lande.
- Mere vindkraft i Danmark vil levere mere overskudsstrøm, som endnu ikke kan lagres og er svær at afsætte – og måske foræres til nabolande! Det er allerede et problem i dag.
- Vindmøller kræver store ressourcer af beton, stål, glasfiber o.a. og holder kun 20-25 år, hvorefter de skal skrottes – noget kan genbruges, men glasfiberen kan blive et problem!
- EU ønsker at blive CO2 neutral i 2050, og kommissionsformand Ursula von der Leyen ønsker bl.a. flere havmøller. Frankrigs præsident Macron mener, hvert land selv skal bestemme og, kalder atomkraft grøn energi samt planlægger 6 nye atomkraftværker! Polen ønsker at fortsætte med kul men har planer om atomkraft.
- Der tales om en energiø i Nordsøen, men der kan være det samme problem som med boreplatforme, der synker ca. 30 cm om året. Dertil kommer havstigning.
- Sol og vind kan kun supplere – især sol er god mange steder men har også sin begrænsning!
En seriøs klimahandlingsplan bør inkludere atomkraft som anbefalet af FN’s klimapanel IPCC
- Uden atomkraft vil størstedelen af verdens energi fortsat komme fra kul, gas, olie.
- Et atomkraftværk holder ca. 60-80-100 år og vil i hele fasen give billig og rigelig energi.
- Grønland har mange thoriumressourcer, så Grønland kunne blive økonomisk uafhængig.
- Danske forskere i Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics er i gang med at udvikle thorium reaktorer. Seaborg regner med at være klar i 2027 med deres wasteburner reaktor.
- I Sverige har Stiftelsen for Strategisk Forskning givet 50 mio. kr. til forskning i ”Fremtidens kernekraft.” Sverige har pga. vandkraft – og atomkraft en lav udledning af CO2.
- I England ønsker man at fortsætte med atomkraft. Der skal være forsyningssikkerhed af strøm, så man ikke som 9.8.19 får et kabelbrud, der slukkede lyset for 1 mio. mennesker.
Vi er ved at nå det punkt, hvor man ikke længere kan vende udviklingen. Havene mangler ilt, og tørke, skovbrande, oversvømmelser, havstigninger og afsmeltning af polerne kan danne et helt nyt verdenskort. Modstanden mod atomkraft har forhindret ren energi fra atomkraft og været med til at lukke atomkraftværker – i Tyskland erstattet af ”sort” brunkul.
Der er ressourcer af thorium til global energiforsyning i flere årtusinder (uran et par århundreder). Affald fra thorium vil være radioaktivt i ca. 300 år mod affald fra uran i 100.000 år – men begge former for affald vil i fremtiden blive genanvendt i moderne reaktorer. Thorium kan ikke eksplodere eller nedsmelte, og 100 g thorium svarer i energi til Rundetårn fuld af kul eller én persons energi i hele livet. Hvis man vil bremse en global opvarmning, kommer man ikke uden om atomkraft!
COP25 i Madrid endte med en hensigserklæring, og siden COP15 i København 2009 drøftes stadig mitigation (lindring) og adaptation (tilpasning) til klimaændringerne – samt penge til fattige lande, som er lovet 100 mia. dollars årligt for at afhjælpe klimaskaderne. Men hvis de samme lande ikke indfører familieplanlægning, vil pengene blive ædt op af befolkningstilvæksten. En prognose for Afrika taler om en fordobling af befolkningstallet i de kommende år – til stor skade for klimaet!
