Nye tal: Langt over ti tusinde somaliere og syrere løfter ikke en finger – og danskerne får lov at betale år efter år

Foto : Privat

Da regeringen mandag den 7. oktober fremsatte sit finanslovsudspil, understregede De Radikale behovet for udenlandsk arbejdskraft

 

”Regeringen er jo dannet på den forudsætning, at man vil åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft, og så skal det selvfølgelig også blive til noget,” lød det i den forbindelse fra den radikale leder, Morten Østergaard, til Ritzau

 

Ironisk nok er det den vælgergruppe, De Radikale under valget satsede hårdt på, der har langt den største ledighed med mulighed for at bidrage med de ekstra hænder, Morten Østergaard nu vil importere.

 

Ikke-vestlige med en ledighed på langt over 50 procent

Alt i alt der fem ikke-vestlige nationaliteter, hvor over 50 procent af kvinder og mænd i alderen 30 – 64 år står uden for arbejdsmarkedet.

 

Det drejer sig om syrere, somaliere, afghanere, irakere og libanesere. I denne gruppe er over 30.000 eller helt præcist 32.486 uden for arbejdsmarkedet i 2018.

 

Alene blandt syrerne og somalierne er samlet ikke færre end 13.624 uden for arbejdsmarkedet i 2018.

 

Herefter følger en gruppe på seks ikke-vestlige nationaliteter, hvor mellem 40 og 50 procent af de 30 – 64 årige mænd og kvinder står uden for arbejdsmarkedet.

 

De er fra Jugoslavien, Marokko, Iran, Bosnien-Hercegovina, Tyrkiet og Pakistan, og udgør tilsammen 32.154 personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

I denne gruppe udgør Tyrkerne i 2018 alene 11.509 personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Vismand: De mange flygtninge i arbejde er en myte

Den tidligere regering gjorde et stort nummer ud af beretninger om, hvordan man har vendt strømmen og fået rekordmange flygtninge i arbejde.

 

”I 2018 vil vi ramme den højeste beskæftigelsesprocent nogensinde for de flygtninge, der er kommet de sidste tre år,” lød det således fra daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), i Berlingske den 7. september 2017.

 

Fakta er imidlertid, at beskæftigelsen for flygtninge efter tre år i Danmark ikke er steget, men tværtimod faldet, fastslår økonomisk vismand, professor Torben Tranæs:

 

”Beskæftigelsen for flygtninge efter tre år i Danmark er stadig lavere end i 2008. Vi lykkes i mindre grad med at få dem i beskæftigelse, og det kan skyldes mange ting. En medvirkende faktor er, at vi i dag har at gøre med en større gruppe og formentlig også en gruppe, der er sværere at integrere på arbejdsmarkedet,” siger Torben Tranæs til Berlingske den 23. november og fortsætter:

 

”Men det ændrer ikke på, at vi får færre i beskæftigelse, og hvis ambitionen stadig er at nå op på 50 procents beskæftigelse efter tre år i landet, er der i dag længere til målet,” fastslår Tranæs, som også er forskningsdirektør ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive

 

Kriminaliteten følger ledigheden

Ledighed er roden til alt ondt, lyder som bekendt et gammelt dansk ordsprog, og det gælder i fin stil for de grupper, der har den laveste tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Tallene dækker samlet dømte mænd i alderen 15 – 79 år efter straffeloven, særloven og færdselsloven, og omhandler fem grupper med flest dømte i 2018.

 

Her har vi rangeret dem efter andel af gruppernes15 – 79 årige mænd.

 

Libaneserne. I alt 11.175 libanesiske mænd i den pågældende alder i 2018. Af dem 20,8 procent eller i alt 2.328 dømt efter straffeloven, særlovene og færdselsloven.

 

Somalierne. I alt 7.501 somaliske mænd i den pågældende alder i 2018. Af dem blev 17,3 procent eller i alt 1.295 dømt efter straffeloven, særlovene og færdselsloven.

 

Tyrkerne. I alt 27.656 tyrkere i den pågældende alder i 2018. Af dem blev 13,4 procent eller i alt 3.693 dømt efter straffeloven, særlovene og færdselsloven.

 

Irakerne. I alt 13.569 irakere i den pågældende alder i 2018. Af dem blev 12,9 procent eller i alt 1.753 dømt efter straffeloven, særlovene og færdselsloven.

 

Syrerne. I alt 14.862 syrere i den pågældende alder i 2018. Af dem blev 11,8 procent eller i alt 1.754 dømt efter straffeloven, særlovene og færdselsloven.

 

Og denne udvikling får lov til at køre videre i sin skæve spor, som den har gjort det år efter år med de samme fem grupper.

 

Læs mere her:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29446&sid=indv2019

 

https://www.berlingske.dk/danmark/vismand-gennemhuller-succeshistorie-om-flygtninge-i-job.-minister

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…