Bilist overhalede bus i Skive – så blev han truet af arabisk buschauffør

Wikipedia

Skive har problemer med indvandrere fra Mellemøsten. Den Korte Avis har tidligere omtalt en række episoder, heraf nogle ganske alvorlige.

 

Lørdag eftermiddag var den gal igen. Skive Folkeblad bringer historien.

 

”Hvem tror du lige, du er?”

En bilist overhalede en bus på Kirke Allé. Det brød buschaufføren sig tilsyneladende ikke om.

 

Politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive siger:

 

”Bilisten fortalte, at buschaufføren steg ud af bussen og råbte: ’Hvem tror du lige, du er?’”

 

Ifølge politiets oplysninger råbte chaufføren en del andet til bilisten på arabisk.

 

Bilisten ”fortalte også, at der blev gestikuleret en del,” lyder det fra politikommissæren.

 

Der var åbenbart tale om mere end lidt fingersprog. Fra bilisten har politiet nemlig modtaget en anmeldelse mod buschaufføren for truende adfærd.

 

Det giver mindelser om nogle af de andre episoder i byen.

 

Politiet skal nu finde ud af de nærmere omstændigheder bag hændelsen. Man har et billede af chaufførens nummerplade og regner derfor med, at man nok skal finde manden.

Læs også
Indvandrer slog, sparkede og truede 15-årig pige – så forsøgte han at lyve sig fra det i retten

 

Mellemøsten er kommet til Skive

Hvis buschaufføren faktisk har været truende, føjer det endnu et eksempel til rækken af ’berigende’ oplevelser for skibonitterne.

 

Der er noget fuldstændig absurd i, at en fredelig dansk by som Skive nu plages af mellemøstlig adfærd. Med vold, trusler og total mangel på respekt for danske sædvaner og regler. Og en tilsvarende mangel på respekt for danske myndigheder (politi).

 

Hvem i Skive har bedt om dette?

 

Hvad har skibonitterne gjort, at de skal påtvinges disse problemer?

 

Svaret er naturligvis: ingenting. Borgerne i Skive har slet ikke haft indflydelse på tilstrømningen fra Mellemøsten.

 

Læs også
Indvandrer tiltalt for vold mod 15-årig dansk kæreste – nægter alt og giver danskere skylden

Den er en konsekvens af beslutninger, som for år tilbage er truffet af politikere og embedsmænd på Christiansborg, der ville have et såkaldt multikulturelt samfund.

 

Fremmede kræfter sætter sig på ens by

Så nu skal borgerne i Skive til at overveje, om de har mod på at overhale en bus med en arabisk chauffør. Og de skal holde sig langt fra mellemøstlige mænd, der fører sig frem i byen i deres luksuriøse Porsche-biler og angriber politiet, når det forsøger at gribe ind.

 

Med et fint ord kan man kalde det fremmedgørelse. Man føler, at kræfter, som man ikke har noget til fælles med, sætter sig mere og mere på ens by.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…